Berlingske Business

Nordiske banker får millionbøder for ulovlige kreditvurderinger

EU reg
Steven Maijoor, formand for European Securities and Markets Authority (ESMA), taler ved Asian Financial Forum i Hong Kong. ESMA har netop tildelt fem storbanker i Danmark og Sverige millionbøder. Arkivfoto: Bobby Yip/Reuters/Scanpix

Danske Bank og fire svenske storbanker har fået millionbøder for gennem flere år at have foretaget såkaldte skyggevurderinger uden tilladelse.

Gennem mere end fem år foretog en række svenske og en enkelt dansk storbank noget, de ikke havde fået tilladelse til af myndighederne, og derfor får de nu alle et rap over nallerne i form af en millionbøde.

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA, har mandag meddelt, at Danske Bank, Nordea, SEB, Handelsbanken og Swedbank hver især skal betale en bøde på 3,7 millioner kroner (495.000 euro) for at have foretaget såkaldte skyggevurderinger uden at have søgt tilladelse til det. Dermed har bankerne forbrudt sig imod loven i Credit Rating Agencies Regulation (CRAR).

Mellem juni 2011 og august 2016 udstedte de fem banker kreditvurderinger til deres kunder – og SEB fortsatte med at gøre det indtil maj i år. Denne kreditresearch omfattede udstedelsen af, hvad bankerne beskrev som skyggevurderinger. Ingen af bankerne havde imidlertid erhvervet den nødvendige ESMA-tilladelse til at udstede vurderinger, og den adfærd krænker CRAR, som kræver forudgående tilladelse.

»I december 2016 fik tilsynsmyndighederne for kreditvurderingsbureauer i ESMA den opfattelse, at der var alvorlige indikationer på mulige overtrædelser af forordningen fra Danske. Det viste sig, at Danske havde udstedt kreditvurderinger, selv om banken ikke havde ansøgt om registrering,« skriver ESMA i dens meddelelse om overtrædelserne.

Opretter nyt kreditvurderingsfirma

Ifølge tilsynet skulle Danske Bank have foretaget i alt 813 rapporter med kreditresearch og -vurderinger, der relaterede sig til udstedere af obligationer og finansielle instrumenter, i perioden på de godt fem år.

»Det har i flere år været kutyme på de nordiske markeder, at bankerne selv lavede kreditvurderinger, såkaldte shadow ratings, for mindre virksomheder, når de skulle optage obligationslån. Det holdt vi op med i august 2016 i forbindelse med, at ESMA gjorde opmærksom på, at det kunne være i strid med EU-forordningen på området. Nu er der så truffet afgørelse om, det var i strid med forordningen, og vi har fået en bøde, som vi har accepteret,« lyder det fra vicedirektør Peter Rostrup-Nielsen fra Danske Bank i en skriftlig udtalelse.

Vicedirektøren beklager, at banken ikke har fortolket reglerne korrekt. Han understreger, at det selvsagt er vigtigt for banken at sikre, at man overholder gældende regler, men samtidig er det vigtigt at få dækket behovet for rating af mindre selskaber, når de skal optage obligationslån.

»Derfor er vi gået sammen med andre på markedet om etablering af et selvstændigt kreditvurderingsbureau, Nordic Credit Rating AS, som vil stå for ratingen fremover,« lyder det.

Tilsynet påpeger selv, at det er formildende, at bankerne selv har været med til at få rettet op på overtrædelserne, men understreger, at det er en skærpende faktor, at lovovertrædelserne fandt sted over så lang en periode.

»De individuelle bødestørrelser tager højde for den skærpende faktor, at bankerne har begået overtrædelsen i mere end seks måneder, men medtager også den formildende faktor, at hver bank frivilligt har truffet foranstaltninger for at sikre, at lignende overtrædelser ikke kunne begås i fremtiden,« skriver ESMA.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen