Berlingske Business

Nordeas mange løse ender

Finansjournalist Mads Sixhøj
Finansjournalist Mads Sixhøj Foto:

Man skulle tro, at Nordea som Nordens største bank har godt styr på sine ting, men flere og flere dårlige sager dukker op og er med til at tegne et billede af det modsatte.

Bankens udfordringer med store lån til landbruget er én af dem, og den opsigtsvækkende tilbageførsel af gruppevise hensættelser på 115 mio. kr. er en anden.

Godt nok benytter bankerne forskellige modeller til at beregne de gruppevise hensættelser til tab, men når en bank som Nordea adskiller sig så meget fra de øvrige store banker i Danmark på dette punkt, rejser det naturligt nogle spørgsmål.

For kan det passe, at kvaliteten af Nordeas udlån virkelig har forbedret sig så meget i 2014 i forhold til konkurrenternes? Eller har Nordea bevidst været mindre forsigtige med hensættelserne for at se stærkere ud økonomisk? Eller hvad der måske ville være værst: Har Nordea så lidt styr på kunderne, at de ikke formår at kreditvurdere dem korrekt?

Nordea

Et nyligt tilsynsbesøg peger delvist på det sidste. I marts offentliggjorde Finanstilsynet redegørelser om nyudlån i en række større banker. En undersøgelse, der var blevet til, fordi tilsynet frygtede, at bankerne som følge af den store konkurrence om udlånene var begyndt at slække på kravene i kreditgivningen. Her konstaterede Finanstilsynet blandt andet, at Nordea Bank Danmarks kreditpolitik manglede at tage stilling til væsentlige kreditmæssige principper, f.eks. kundernes ønskede risikoprofil, udbudte bankprodukter, store udlån og koncentrationsrisici.

En anden interessant bemærkning fra tilsynet i den forbindelse var, at udvælgelsen af lånebevillinger til stikprøven »var vanskeligere end i andre store banker, da databehandlingen var dårligere og i større omfang krævede manuel behandling«.

Det er ingen hemmelighed, at Nordea kæmper med et tungt og gammelt IT-system, men hvor alvorligt det er, ved kun Nordea. I oktober tog ledelsen langt om længe tyren ved hornene og satte ekstra fem milliarder kroner af til et nyt IT-system.

Det er stærkt tiltrængt for Nordea, der også har udfordringer med intern kontrol af kunder. I 2013 fik Nordea en bøde på 30 mio. svenske kroner for ikke have styr på arbejdet mod hvidvaskning af penge, og så sent som i sidste uge fik Nordea en ny bøde på 50 mio. svenske kroner for stadig ikke at have styr på dette område. Det står endda så grelt til i Nordea, at det svenske tilsyn udtalte, at tilsynet reelt kunne have taget banklicensen og dermed retten til at drive bank fra Nordea.

Minister åbner op for tilslutning til bankunion

Nordea er dermed meget sårbare lige nu – ikke kun i forhold til hvidvaskningssvindlere, der tilsyneladende har lettere spil i Nordea end i andre banker – men også med tanke på, at banken skal løse denne kæmpe IT-opgave. Og som bank kan man altså ikke som en lille tøjbutik blot hænge et skilt på døren, der siger »vi holder lukket grundet ombygning, vi åbner igen til efteråret«.

Tingene skal løses, samtidig med at bankdriften fortsætter, og serviceringen af kunderne fortsætter. Jo, udfordringer har Nordea nok af.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen