Berlingske Business

Nordea tager nedskrivning på dansk landbrug

NDA
Overskrift
Foto:
 

Storbanken melder sig i koret af banker, som ser mere sort på landbrugssektoren og nedskriver 171 millioner kroner i den danske del af forretningen.

De hårde tider for danske landmænd sætter også sit præg på regnskabet fra Nordea.

Nordens største bank nedskriver 171 millioner kroner på danske landbrugsudlån, som følge af de internationale sanktioner mod Rusland og den faldende kinesiske efterspørgsel efter landbrugsprodukter. Samtidig kører Finanstilsynet en hård linie i værdiansættelsen af landbrugets bygninger og anlæg.

Nordea

Alt i alt har det indtil videre ført til nedskrivninger fra Spar Nord, Vestjysk Bank, Skjern Bank, Lollands Bank og Salling Bank - og altså også Nordea. Onsdag morgen meddeler også Ringkjøbing Landbobank i sit årsregnskab, at man nedskriver 386 millioner kroner på landbrug.

Nordeas samlede nedskrivninger på danske udlån falder til 1,7 milliarder kroner i 2014 fra 2,3 i 2013, og set i det lys er de 171 millioner kroner ikke en voldsom størrelse, men den bryder den faldende tendens i nedskrivninger, som ellers har brudt udviklingen fra kvartal til kvartal i en længere periode.

Og fremadrettet skaber det spænding om udviklingen i 2015.

»Nedskrivningerne i den danske del af forretningen stiger en lille smule, fordi man tager noget på landbrugskunderne som følge af Rusland. Det er relativt beskedne beløb, men nu må vi se, hvordan det udvikler sig i 2015, hvor sektoren fortsat vil have det svært, som følge af pressede afregningspriser på mælk og slagtesvin,« siger Bjørn Schwarz, aktieanalysechef i Sydbank.

Nordeas danske forretning er præget af de historisk lave renter, som gør det svært for bankerne at tjene penge på rentemarginalen.

Til gengæld lykkes det Nordea at hente kunder på det danske marked fra 2013 til 2014 både inde for bank-, og privatudlån samt inde for realkredit. Lidt mere afdæmpet ser det ud fra tredje til fjerde kvartal, hvor volumen er stort set uændret på alle tre områder, men med en lille spids op i virksomhedsudlån, som stiger til 114,6 millioner kroner fra 113,9.

»Det kan være et vidnesbyrd om, at virksomhederne begynder at se lidt lysere på fremtiden, og at dansk økonomi går en bedre tid i møde i 2015. Både benzinprisen og arbejdsløsheden er faldet, hvilket kan skubbe gang i forbruget, og generelt lysner det lidt på eksportmarkederne,« siger Bjørn Schwarz.

Nordea

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen