Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Nordea skovlede over 6 milliarder ind i årets første tre måneder

NORDEA-RESULTS/
Nordeas øverste chef, Casper von Koskull. Foto:

Storbanken Nordea kan præstere fremgang i indtægterne i årets første tre måneder, hvor man blandt andet tjener milliarder på gebyrer.

Nordens største bank, Nordea, har i årets første kvartal formået at hæve sig på stort set alle indtægtsområder. Det viser kvartalsregnskabet, som banken har offentliggjort torsdag morgen.

Banken kunne her meddele, at de samlede indtægter steg med 7,2 procent til 2.461 mio. euro svarende til 18,3 mia. kroner. Her var der blandt analytikere adspurgt af Ritzau Estimates ventet en stigning til 2.452 mio. euro mod de 2.295 mio. euro, banken formåede at hive i land i første kvartal sidste år.

På bundlinjen kan bankens aktionærer glæde sig over et nettooverskud i kvartalet på 844 mio. euro svarende til godt 6,2 mia. kroner mod ventet 839 mio. euro. Der er tale om en pæn stigning på otte procent i forhold til de 782 mio. euro, der var nettooverskuddet i første kvartal sidste år.

27BUSPix1-vito-Tallinn-Dans.jpg

Geopolitiske risici og lave renter

Nettorenteindtægterne steg til 1.197 mio. euro. Her var der blandt analytikerne ventet en mindre stigning til 1188 mio. euro. I første kvartal sidste år var nettorenteindtægterne på 1168 mio. euro.

»Siden 2009 har vi set generelt lav, men stabil vækst og stadig lavere renter. Vi er nu vidne til et stærkere og mere synkroniseret opsving i den globale økonomi, hvor der dog fortsat er betydelige geopolitiske risici,« lyder vurderingen fra Nordeas topchef Casper von Koskull i regnskabsmeddelelsen.

På den anden tunge toplinjepost - nettogebyrer - oplevede banken en stigning til 866 mio. euro. Analytikerne havde her ventet 828 mio. euro. I første kvartal i 2016 var posten 772 mio. euro. Det er blandt andet de stærkt omdiskuterede bidragssatser for realkreditlån, som også Nordea har hævet, der skubber bag på væksten.

NORDEA-RESULTS/

Færre nedskrivninger end ventet

Resultatet før nedskrivninger endte i kvartalet på 1.125 mio. euro, hvilket rammer plet i forhold til analytikernes forventning om 1217 mio. euro. Resultatet før nedskrivninger var 1117 mio. euro i første kvartal 2016.

Nedskrivningerne på udlån endte også lavere end ventet og ramte 113 mio. euro - svarende til en nedskrivningsprocent på 0,14 procent. Analytikerne havde ventet nedskrivninger på 129 mio. euro mod 111 mio. euro - eller 0,13 procent - i samme periode sidste år. Det er ifølge banken især nedskrivninger relateret til olie- og offshore-sektoren, som fylder.

Topchef Casper von Koskull må dog notere stigende udgifter. I dette års første kvartal løber de samlede omkostninger op i 1,24 mia. euro, mens de lød på 1,17 mia. euro sidste år. De lander dog på niveau med analytikernes forventning.

»Omkostningerne steg fem pct. i forhold til første kvartal 2016 navnlig som følge af koncernprojekter og arbejdet med compliance og risiko, og vi ser god fremgang i vores investeringsprogrammer. Kreditkvaliteten er solid, og nedskrivningerne er stort set uændrede på 14 bp. Kapitalpositionen styrkes fortsat, og den egentlige kernekapitalprocent steg til 18,8 fra 18,4 ultimo 2016,« udtaler han.

Nordea melder intet nyt ud om sine forventninger i forbindelse med bankens regnskab for første kvartal af 2017.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen