Berlingske Business
13:55General Motors kørte fra analytikernes forventninger

Nordea skifter direktør i Danmark

lybecker
Peter Lybecker, adm. direktør for Nordea Danmark Foto:

Direktøren for Nordea i Danmark, Peter Lybecker, overlader topjobbet til tidl. direktør i Handelsbanken Frank Vang-Jensen og går på pension senere i 2017.

Mr. Nordea i Danmark, den 63-årige Peter Lybecker, træder nu tilbage som øverste chef for den nordiske bank i Danmark. Hans efterfølger bliver Frank Vang-Jensen, der tidligere har været administrerende direktør i Handelsbanken. Lybecker går efter planen på pension senere i 2017.

»Nordea er i gang med en massiv omstilling med stærkt fokus på kundetilfredshed, et ønske om at være den bedste inden for compliance og med en stærk etik og værdibaseret kultur. I den forbindelse er jeg meget glad for at byde Frank Vang-Jensen velkommen. Han har skabt stærke resultater og vist, at forretning og kundetilfredshed går hånd i hånd. Jeg er overbevist om, at Frank Vang-Jensen med sin baggrund er den rette person til at styrke vores forretning yderligere og sikre en kultur i Nordea, hvor vi sætter kunderne i centrum,« siger koncernchef i Nordea, Casper von Koskull, i en fondsbørsmeddelelse.

Nordea - 20170209121332244_org

Med udnævnelsen af Frank Vang-Jensen gør den danske bankmand et opsigtsvækkende comeback i finansverdenen, efter at han i august 2016 blev fyret som topchef i den svenske bank Handelsbanken, hvor han ellers havde arbejdet i over 18 år.

»Jeg er meget stolt over at blive inviteret til at deltage i den omstilling, Nordea er i gang med. Jeg ser Nordea som en meget kompetent og økonomisk robust virksomhed med et meget stærkt ønske om at udvikle sig og skabe forbedringer, ikke mindst når det gælder om at sætte kunderne i fokus,« siger Frank Vang-Jensen i fondsbørsmeddelelsen.

Billede

Peter Lybecker har om nogen markeret sig som Mr. Nordea de seneste år i Danmark. Han har siddet i direktionen i omkring 20 år, men overtog først - og en kende pludseligt - ledelsesansvaret i banken, da daværende direktør Anders Jensen valgte at tage til Nykredit. Akkurat som Jensens forgænger Michael Rasmussen i øvrigt gjort det.

Sidenhen blev den tidl. departementschef i Finansministeriet David Hellemann hentet ind som chef for Nordea Danmarks retail-aktiviteter, og der blev hæftigt spekuleret i, om Hellemann skulle overtage stillingen som topchef for Nordea i Danmark. Men Hellemann valgte i sidste ende også at skifte til et job i Nykredit.

»Efter mere end 40 års tro tjeneste i Nordea har Peter Lybecker været en af nøglefigurerne i at skabe den stærke nordiske bank, Nordea er i dag. Han har spillet en stor rolle ikke kun for Nordea, men for hele den finansielle sektor i Danmark i kraft af sit engagement i adskillige samarbejdsprojekter i sektoren. Jeg vil gerne takke ham for hans store bidrag,« siger koncernchef Casper von Koskull.

FILE PHOTO - Nordea bank logo

Peter Lybecker selv forsætter i en rolle som rådgiver den nye topledelse i Danmark.

»Vi har i et stykke tid planlagt at ændre min rolle i Nordea. Nu hvor den nye juridiske struktur er på plads, er tiden rigtig. Og efter 40 år kan jeg sige, at jeg har gjort min del. Jeg er tit blevet spurgt om, hvornår jeg går på pension. Jeg kan roligt sige, at jeg ikke er helt færdig med at arbejde endnu, da jeg fortsætter i en række bestyrelser,« siger Peter Lybecker.

Frank Vang-Jensen tiltræder efter planen den 16. maj.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen