Berlingske Business

Nordea skal slankes med nye chefer og nyt hovedsæde

22BUSNordea-opslag.jpg
Nordea holder pressemøde, hvor de fremlægger regnskabet for 3. kvartal. Tilstede er Peter Lybecker, adm. direktør for Nordea Danmark (tv.) og David Hellemann, direktør for Nordea Banking Danmark. Foto: Sophia Juliane Lydolph

Med onsdagens regnskabsaflæggelse fra Nordea slutter en epoke i banken med Christian Clausen som topchef. Nu tager Nordens største bank hul på et nyt kapitel, hvor særligt den danske forretning står foran en række større forandringer. David Hellemann køres i stilling som ny direktør i Danmark.

Nordens største bank, Nordea, står over for store omvæltninger. Topchef Christian Clausen stopper ved månedens udgang, banken indleverer inden længe sin danske banklicens og flytter fra de markante ejendomme på Christianshavn til et nybyggeri på Amager. Og så køres den tidligere departementschef i Finansministeriet, 44-årige David Hellemann, langsomt i stilling til at overtage tøjlerne i Nordea i Danmark.

22BUSbagsiden-20151021-1433.jpg

Efter 34 gange at have præsenteret et kvartalsregnskab for Nordens største bank var det onsdag sidste gang for 60-årige Christian Clausen, der nu stopper i banken. Med finske Casper von Koskull som ny topchef står Nordea over for en række større forandringer, især i den danske del af forretningen.

I Christian Clausens ni år som topchef, hvor han har ført Nordea sikkert gennem finanskrisen, har banken og forholdene omkring banken, såsom regulering og kundernes behov, ændret sig enormt. Den snart forhenværende topchef gør det klart, at Nordea ligesom alle andre banker er nødt til at ændre forretningsmodellen.

»Kundernes behov ændrer sig fra kvartal til kvartal. I gamle dage ændrede de sig dårligt nok fra år til år. Jeg synes, at det er en utroligt positiv periode at være bankmand i. Man skal bare ikke tro, at man kan klare det uden at lave om i sin forretningsmodel. Man er nødt til at have en forretningsmodel, der kan bevæge sig efter de skiftende forhold,« siger Christian Clausen.

Kritikere har påpeget, at Nordea er kommet for sent i gang med omdannelsen af banken, men ikke desto mindre har Nordea for et år siden sat godt fem milliarder kroner ekstra af til et nyt IT-system på tværs af de lande, som banken opererer i. Bankens erklærede mål er at være »fremtidens relationsbank«, og det indebærer i øjeblikket en udvikling, hvor kunderne i stigende grad bliver serviceret på nye digitale platforme.

Arvtageren

Noget kunne dog tyde på, at Nordea reagerer for sent. Ved onsdagens pressemøde i Nordea deltog David Hellemann for første gang, efter han for godt et år siden byttede en stilling som departementschef i Finansministeriet ud med en direktørstilling i Nordea med ansvar for privat- og erhvervskunder og hele filialnettet i Danmark. Han betragtes som arvtageren, der skal føre den danske del af Nordea-forretningen videre efter den nuværende administerende direktør i Nordea Danmark, 62-årige Peter Lybecker, der er en yderst erfaren bankmand.

jch

David Hellemann står med noget af en opgave: I går måtte han erkende, at Nordea i år og for første gang i lang tid oplever et direkte fald i antallet af kunder.

»Man kan sige, at det grundlæggende er en normalisering af konkurrencesituationen, hvor vi under krisen fik en unormalt stor tilførsel af kunder, både fra små banker, der var i vanskeligheder, og fra en stor konkurrent, som var i store vanskeligheder,« siger David Hellemann med en slet skjult henvisning til konkurrenten Danske Bank, der blev hårdt ramt af finanskrisen.

»Den vigtigste ændring, vi kan lave, er at blive endnu mere tilgængelige og komme tættere på vores kunder, og det arbejder vi på med forskellige tiltag. Vi skal have en tættere dialog med vores kunder og være hurtigere til at respondere på alle de nye måder, som de henvender sig på. Det er vi i fuld gang med at omstille os til,« påpeger David Hellemann.

BM

Omstillingen af forretningen er ikke den eneste forandring, der sker i Nordea Danmark i øjeblikket. Banken har meldt ud, at strukturen skal laves om, så forretningerne i Danmark, Norge og Finland i stedet for datterselskaber bliver omdannet til filialer af den svenske afdeling.

Det kommer til at medføre, at Nordea i 2016 vil indlevere sin danske banklicens, og dermed slutter en epoke i Danmark, hvor forgængerne til Nordea kan spores næsten 200 år tilbage.

Nordea håber med øvelsen i højere grad at strømline den store nordiske bank, der bygger på et hav af fusioner mellem danske, svenske, norske og finske banker.

»Det er på de indre linjer og over for vores kunder, at vi gerne vil have enklere processer. Vi skal kun lave tingene én gang, vores netbanker skal kun laves én gang. Alle de dér ting, som giver os bedre kundeservice, som vi gerne vil lave,« siger Peter Lybecker.

bankaktier

Mads Thinggaard, bankanalytiker i Handelsbanken Capital Markets, påpeger, at datterselskabsstrukturen har givet Nordea en ulempe i konkurrencen med de øvrige storbanker.

»Nordeas udfordring er den måde, som banken blev født på med enheder i forskellige lande. Det er aldrig lykkedes at skabe en egentlig fælles IT-platform, og det er en af grundene til, at Danske Bank eksempelvis er længere fremme på IT-siden. Derfor har Nordea også sat gang i massive IT-investeringer. Så jeg ser forandringerne i Nordea som et forsøg på et lave en mere integreret og strømlinet bank,« siger han.

Skal samles på Amager

Udover den kommende afsked med den danske banklicens og udskiftningerne på direktionsgangen i både Stockholm og København har Nordea i Danmark gang i et større byggeprojekt. Nordea bygger i øjeblikket nyt hovedsæde i Ørestad på Amager, og ifølge planen skal banken rykke dertil i begyndelsen af 2017 fra det nuværende markante hovedsæde på Christianshavn lige ved Knippelsbro.

Ifølge Peter Lybecker var der dog langt større dramatik, da Nordea i sin tid flyttede fra Privatbankens gamle hovedsæde på den anden side af Knippelsbro i det indre København på trods af de blot 115 meter fra den ene ende af Knippelsbro til den anden ende.

»Da vi flyttede dengang, var vi jo den første hovedbank, der flyttede ud af byen, for det her er jo Christianshavn, ikke København, sagde man. Der var en diskussion, om man som hovedbank kunne bo uden for byen. I dag spørger man igen til vores flytning, men selvfølgelig kan vi bo ude i moderne, effektive kontorlokaler tæt på ordentlig logistik og transportmuligheder. Vi får samlet vores funktioner og medarbejdere ét sted, hvor vi kan blive effektive i vores egne processer og drive en mere effektiv bank,« siger Peter Lybecker.

billede lybecker

I det sidste kvartalsregnskab med Christian Clausen ved roret skuffede Nordea en anelse.

»Nordea har klaret sig godt i en årrække, har tiltrukket flere kunder og været dygtige til at sælge mere til kunderne, men nu bliver de ramt af et mindre tilbageslag i tredje kvartal. Samtidig har de et voldsomt stort IT-projekt på vej, og det kan risikere at flytte fokus fra kunderne. Det er en bank, som har klaret sig godt, men som er på vej ned i gear,« vurderer Mads Thinggaard, bankanalytiker i Handelsbanken Capital Markets.

TV: Christian Clausens sidste regnskab

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen