Berlingske Business
17:29Renterne kom op igen efter en tur i lavningen

Nordea og et europæisk "super"-hold kaster sig over ny handelsplatform

Nordea
Nordea bliver sammen med en række andre banker de første i verden til at lancere en trade finance-platform baseret på teknologien bag bitcoin. Foto:

Nordea går sammen med et hold af europæiske banker og IT-mastodonten IBM om at lancere den første trade finance-platform baseret på teknologien bag bitcoin. Målet er at gøre det lettere for internationale virksomheder at have tillid til hinanden, når de handler sammen.

Over hele verden er banker og finanshuse i fuld gang med at udvikle løsninger, som kan udnytte blockchain-teknologi - der blandt andet udgør hjertet af den virtuelle valuta bitcoin - til at gøre udveksling af information og handler mellem forskellige parter lettere og sikrere.

Nu står Nordea sammen med en række store, europæiske banker til at blive de første til at lancere en trade finance-platform baseret på teknologien, når platformen we.trade kommer på markedet i andet kvartal af 2018.

Nordea har netop offentliggjort, at de bliver medstiftere af handelsplatformen, som vil bruge det åbne digitale bogholderi, der er essensen af blockchain-teknologien, til at gøre handler mellem internationale virksomheder lettere ved at sikre, at alle parter har lige meget information om, hvad der foregår.

»Vi er meget glade for at være med i we.trade og ser frem til at tilbyde vores kunder de fordele, løsningen indebærer. Den vil lette trade finance-processerne for små og mellemstore virksomheder ved at gøre det enklere for dem at styre, følge og sikre handler på hjemmemarkedet og med udlandet,« siger lederen af Trade & Working Capital Management Sales i Nordea, Patrik Zekkar i en pressemeddelelse om platformen.

We.trade er et samarbejde med teknologimastodonten IBM og bankerne Banco Santander, Deutsche Bank, HSBC, KBC, Natixis, Rabobank, Société Générale, UniCredit og Nordea, som netop er kommet ombord på projektet, der har været under udvikling siden starten af året.

​Det er den første blockchain-baserede trade finance-platform af sin art og dermed en milepæl i den praktiske anvendelse af »distributed ledger technology« i den finansielle sektor, skriver Nordea pressemeddelelsen.

USA-VENTURECAPITAL/DIGITALCURRENCY

Nordea planlægger at rulle we.trade-platformen ud til sine kunder i hele Norden og er den første bank i regionen, som tilbyder en kundevendt handelsløsning baseret på et åbent digitale bogholderi.

Patrik Zekkar forklarer, at we.trade skal gøre forløbet fra ordre til betaling både sikrere og hurtigere ved at gøre det lettere at udveksle dokumenter og følge handler.

»Med den gennemsigtighed, platformen skaber i hele processen, kan virksomhederne trygt begynde at handle med nye samarbejdspartnere på deres hjemmemarked og i udlandet,« siger han.

27MAGBitcoins-CANADA-FINTEC.jpg

Leder af blockchain og »distributed ledger teknologi« i Nordea, Ville Sointu, giver et eksempel på, hvordan løsningen gør det lettere for to parter at handle med hinanden:

»Vi skaber tillid mellem køber og sælger. Hvis du eksempelvis er en lille eller mellemstor virksomhed, som handler med en virksomhed fra et andet land, bliver du i dag nødt til at spørge om fuld betaling for en ordre, inden den bliver sendt, og det er ikke ideelt for køberen,« siger han og fortsætter:

»Vores platform løser det tillidsgab, der er mellem parterne, ved at gå ind og verificere handlen, så sælgeren ved, hvem der er på den anden side. Samtidig bliver ordren registreret i det digitale bogholderi, når produktet bliver sendt, så køberen kan følge ordren hele vejen i processen. På den måde kan parterne have tillid til hinanden.«



Platformen forventes at blive lanceret i andet kvartal af 2018, men en række testkunder hos de stiftende banker ventes at begynde at bruge platformen tidligere. Selvom ni medlemsbanker står bag initiativet, er we.trade en åben bankplatform, som alle banker kan tilslutte sig.

BOSNIA-BITCOINS/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen