Berlingske Business

Nordea: Nødvendigt med en stærk integration af flygtninge

Nordea
Foto:

I sin økonomiske prognose for det kommende år slår Nordea på behovet for en stærkere integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. De kan i bedste fald afhjælpe den demografiske kløft, Danmark er på vej mod.

Hvis man var i tvivl om, hvorvidt Europa befinder sig i en flygtningekrise af historiske dimensioner, kunne man bladre om på side 28 i Nordeas Økonomiske Perspektiv, der blev offentliggjort onsdag.

I folderen, der rituelt bliver offentliggjort hvert år i december, har den svenske banks økonomer ulejliget sig med at regne på mulighederne såvel som udfordringerne, som de hundredtusindvis af flygtninge giver de skandinaviske økonomier.

Mest markant ser det ud i Sverige, der som bekendt er i en liga for sig, når det handler om asylansøgere. Alene i 2015 har nabolandet modtaget godt 165.000 asylansøgere. Det svarer til en befolkningstilvækst på svimlende 1,7 pct. Svenskerne selv regner med, at de mange flygtninge vil resultere i en økonomisk vækst på 0,5 pct.

Nordea

Det er ganske simpelt massive offentlige investeringer i basale ting som madrasser, telte, mad og lommepenge til de mange flygtninge, der så igen vil blive brugt i de svenske butikker, der forklarer væksten.

»Men det kommer også til at give større offentlige udgifter,« siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Hvis man trækker de svenske beregninger hen over Danmark, kan de godt 25.000 asylansøgere herhjemme bidrage til en økonomisk vækst med 0,1 procent.

Ifølge Helge J. Pedersen er det dog afgørende, at flere af flygtningene kommer ind på arbejdsmarkedet, hvor de potentielt kan afspore kursen mod den demografiske kløft, som Danmark er på vej mod i form af en skrumpende arbejdsstyrke og voksende ældregruppe.

»Jeg ser potentialet i at få dem integreret på arbejdsmarkedet. Det er dér, vi har udfordringen. Hvis man ser på beskæftigelsesfrekvensen fra ikke-vestlige lande, er den altså meget lav,« konstaterer Helge J. Pedersen.

Nordea

Derudover forventer Nordea generelt, at et halvkedeligt 2015 vil blive afløst af et 2016 og 2017 med »solid« vækst.

»Efter otte kvartalers uafbrudt vækst har der på det seneste været tegn på opbremsning i dansk økonomi. Vi forudser dog, at afmatningen er midlertidig og forventer en vækst på 1,75 pct. i 2016, som vil tiltage til knap 2,0 pct. i 2017,« siger Helge J. Pedersen.

Med en eksport, der skuffede fælt i 2015, forventer Nordea, at det vil være danskernes hang til at svinge Dankortet – både i butikkerne og på netbutikkerne, der skal drive væksten.

»Privatforbruget har vist tænder og overtaget positionen som den primære vækstmotor herhjemme. Derimod har eksportsektoren udviklet sig svagt som konsekvens af afmatningen i Kina og andre emerging markets. Omvendt ser det fortsat fornuftigt ud i Europa og USA,« siger Helge J. Pedersen.

Banken spår også gode nyheder til landets boligejere – og for en sjælden gangs skyld også til dem, der har adresse uden for landets større byer.

»Det er særligt positivt, at prisstigningerne i og omkring de større byer nu spreder sig til andre dele af landet. Kombinationen af fremgang på bolig- og arbejdsmarkedet er ofte selvforstærkende og giver grobund for fremgang i privatforbruget. Vi venter, at boligpriserne vil kunne stige med yderligere fem-seks pct. på landsplan i løbet af 2016-2017,« siger Helge J. Pedersen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen