Berlingske Business
17:42

Nordea mister fortsat kunder i Danmark

Peter Lybecker
Nordea Danmarks direktør Peter Lybecker erkender, at banken fortsat har udfordringer med at holde fast på dens kunder. Foto:

Storbanken Nordea erkender, at det bliver et langt sejt træk at vende den negative udvikling på kundefronten i Danmark. Sager om hvidvask og skattely, samt kunder, der føler sig glemt, rammer stadigvæk hårdt.

Panama Papers, hvidvask af kriminelles penge i Danmark og kunder, som føler sig glemt. Nordea må erkende, at selv om de finansielle tal bestemt ser solide ud for årets første tre måneder med fremgang på både indtægter og bundlinje, så ser det anderledes ud med antallet af kunder i Danmark.

NORDEA-RESULTS/

»Alle ved, at vi har været udfordret på kundetilfredsheden. Vi arbejder hårdt på at komme tilbage på banen og få en bedre kundetilfredshed, men det er et langt sejt træk. Vi får nye kunder, men vi har fortsat en nettokundeafgang,« siger Peter Lybecker, der er chef for Nordea i Danmark.

I forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet for 2016 oplyste Nordea i slutningen af januar, at man i årets løb havde mistet 25.000 kunder i Danmark ud af bankens 1,3 millioner kunder i landet. Peter Lybecker vil dog ikke oplyse, hvor mange kunder der har forladt forretningen i denne ombæring.

Nordea NORDEA BOKSLUT

»Vi valgte helt ekstraordinært at melde de 25.000 ud sidste gang. Det ville vi normalt aldrig gøre af blandt andet konkurrencehensyn, men der var så meget spekulation, ikke mindst drevet af analyser, som nævnte tal helt op til 57.000. Vi vil ikke oplyse kundetal på kvartalsbasis, og jeg vil lade det være op til min efterfølger, om han vil oplyse det ved årets afslutning,« siger Peter Lybecker med reference til Frank Vang-Jensen, der overtager den danske chefstol til maj.

Øverst på agendaen

Nordea har ifølge Peter Lybecker sat initiativer i gang, som begynder at virke. Banken skulle have forbedret dens tilgængelighed, og har nedbragt ventetider.

»Vi tager kundetilfredshed alvorligt, og det er øverst på vores agenda. Det kommer til at tage lang tid, men det ser ud til, at vi er på rette spor. Vi kan se, at det ikke er hos de kunder, der bruger os aktivt og snakker med vores bankrådgivere, at vi har en markant afgang,« siger direktøren og fortsætter:
»De, der forlader os, er typisk folk, der bliver i tvivl om, hvorvidt vi vil dem, fordi vi ikke har været i kontakt med dem. De har så måske også set, at den lokale filial er blevet lukket, og selv om de måske ikke bruger filialen, så er der en signalværdi for dem.«

Nordea kom i foråret sidste år i modvind, da bankens rolle i de såkaldte Panama-papirer om penge i skattely kom frem. Bankens interne undersøgelse af, hvordan banken havde ageret i forhold til at sende kunders penge i skattely, viste dog ikke lovbrud.  Men skaden var dog sket i forhold til, at man som sagt måtte se en nettokundeafgang på 25.000 i løbet af året.

NORDEA-RESULTS/

Krigsskueplads i Danmark

Senest har Berlingske i slutningen af marts kunnet afsløre hvidvask for milliarder, der involverer flere danske banker og moldoviske stråmænd. Det var især Danske Bank, hvor omfanget var klart størst, men afdelingen »International Branch« under Nordea Retail, der fysisk lå placeret ved Vesterport i København, var også et omdrejningspunkt. Afdelingen blev lukket i 2014.

»Vi har ikke været proaktive nok over for vores kunder, og det bliver så et endnu større problem, når vi har sager som den i Moldova eller den med Panama før den. Krigsskuepladsen for de sager bliver så Danmark, og så er det endnu mere vigtigt, at vi bruger kræfter på at vise vores kunder, at vi vil dem, og at vi har gode produkter. Det har vi ikke været dygtige nok til, men det arbejder vi på,« siger Peter Lybecker og tilføjer:
»Med de oplevelser, vi har haft, slider vi hårdt i at skabe størst mulig sikkerhed mod kriminalitet og hvidvaskning. Det er uacceptabelt, at en bank kan udsætte sig for at blive brugt til det.«

bærende

Derfor har banken iværksat »et massivt arbejde« i forhold til at kende dens kundeaktiviteter og monitorere transaktioner.

»Vi har lavet en kraftig opbemanding på den her front, og vi sidder nu på koncernniveau 1.500 mand på det her område. Det er omkring en tredobling over det sidste halvandet til to år. Omkring 300 sidder i København,« siger Nordea-direktøren.

Det er »the new normal« i at drive bank, som Peter Lybecker formulerer det. Nordea og andre banker skal ganske enkelt kunne overvåge alle transaktioner og kunne spotte, hvis en kunde lige pludselig begynder at overføre penge til udlandet, og aldrig før har gjort det. Så skal den kunne sikre, at det har et legitimt formål, og ligeledes kunne stoppe det.

»Jeg vil ikke stille mig op og sige, at der ikke er nogen, der tilbage i tiden har brugt en bank eller en konto på en dårlig måde. Det kan jeg ikke. Men vi investerer massivt i det her område, og det vil forhåbentlig ikke kunne ske igen. Vi skal løfte bevisbyrden lidt bedre i en situation, hvor folk med rette spørger, om vi medvirker til skatteunddragelse, eller om vi bevidst medvirker til hvidvask. Og nej, vi kan ikke og skal ikke bruges til den slags. Vi skal gøre alt for at overbevise folk om, at sådan noget ikke kan ske fremadrettet,« siger han.

27BUSPix1-vito-Tallinn-Dans.jpg

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen