Berlingske Business

Nordea beholder den gule førertrøje

Der bliver bidt negle hos analytikere og investorer op til Nordeas halvårsregnskab på tirsdag. Men de fleste forventer endnu et flot regnskab fra Nordens største bank.

På tirsdag er det eksamenstid for Nordeas øverste chef, Christian Clausen. Her skal han ved det grønne bord fremlægge bankens halvårsregnskab for 2009 og bevise for omverdenen, at Nordea rent faktisk er bedre end alle andre banker, som den har påstået i de to foregående regnskaber.

Derfor vil alle analytikere have blikket stift rettet mod tabsposten i Nordea-regnskabet på tirsdag. De hungrer efter viden, der kan lægge låg på den til tider heftige diskussion om, at Nordea har hensat færre penge til tab end Danske Bank, fordi den tolker hensættelsesreglerne anderledes og mere blødt end konkurrenten med hovedsæde på Holmens Kanal i København.

I forbindelse med offentliggørelsen af Nordeas første kvartalsregnskab i april fejede Christian Clausen enhver kritik af, at banken er for nærig med hensættelserne af banen og slog fast, at det samlede tab i år ender mellem 8,2 og 14,3 milliarder kroner.

De fleste analytikere er da også enige om, at Nordea har overhalet Danske Bank i disciplinen kreditpolitik:

»Historisk set har Handelsbanken og Danske Bank været bedst på kreditsiden. Men det ser ud som om, Nordea har lært en del af krisen i 1990erne og fået ryddet gevaldigt op. Derfor tyder meget på, at Nordea og Handelsbanken i dag er de bedste til kreditter,« siger analysechef i Lån & Spar Bank, Stig Nymann.

Mange analytikere frygter, at Nordea er tvunget til at hensætte mere end i første kvartal på grund af bankens relativt store eksponering mod shipping-branchen, landbruget og Baltikum og Østeuropa.

Optimist
Sydbanks aktiechef er dog optimist på Nordeas vegne:

»De seneste to regnskaber viser, at Nordea har været bedre end andre banker. Og jeg forventer endnu et flot regnskab. Det afspejles også i aktiekursen, som handles lidt højere end andre bankers. Det viser, at investorerne er villige til at betale lidt mere for Nordea-aktier,« siger aktiechef i Sydbank, Bjørn Schwarz.

Den høje arbejdsløshed i Sverige har været nævnt som en potentiel bombe under Nordeas ellers flotte regnskabstal, men Lån & Spar Banks analysechef har svært ved at se, at det skulle være tilfældet:

»Nordea rammes som alle banker af stigende arbejdsløshed, fordi kunder får sværere ved at afdrage på lån. Men SEB, Handelsbanken og SWED må formodes at blive hårdere ramt af den stigende arbejdsløshed i Sverige, fordi de er større end Nordea i landet,« siger Stig Nymann.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen