Berlingske Business

Nørresundby glæder sig over ja fra Nordjyske Bank

Nørresundby
Foto:

Det var den oprindelige plan at fusionere de to banker, og tirsdag aften ryddede aktionærerne i Nordjyske Bank en sten af vejen, som gør det muligt, at det på trods af dramatik ender med, at de to får hinanden til sidst.

I Nørresundby Bank glæder man sig over det klare mandat fra Nordjyske Banks aktionærer til at ændre vedtægterne og udvide aktiekapitalen.

Øvelsen vil nemlig gøre det muligt for Nordjyske at lægge det bud på Nørresundby Bank, som der blev flaget for kort før jul, og tirsdag aften stemte 88 procent af aktionærerne for forslaget.

Allerede inden buddet er officielt fremsat, giver bestyrelsen i Nørresundby Bank det sin varmeste anbefaling med på vejen.

»Det er nu op til aktionærerne i Nørresundby Bank at medvirke til, at denne nye, stærke lokalbank bliver en realitet. Bestyrelsen opfordrer derfor aktionærerne til at acceptere købstilbuddet fra Nordjyske Bank og bakke op om de nødvendige vedtægtsændringer,« siger bestyrelsesformand Mads Hvolby i en selskabsmeddelelse.

Opkøbet fra Nordjyske bank vil gøre det muligt for Nørresundby Bank at undgå et salg til Spar Nord, som bød på banken den ottende december. Efter kursudviklingen i Nordjyske-aktien er buddet fra Frederikshavn ikke væsentligt højere end Spar Nords, men det betyder meget for ledelsen i Nørresundby ikke at blive en del af den seks gange større Aalborg-bank.

Nordjyske Bank er derimod mindre end Nørresundby og har derfor brug for en stærk finansiel spiller i rygge for at gennemføre købet. Generalforsamlingen gav dermed indirekte grønt lys til at Nordjyske øger afhængigheden af Jyske Bank, idet storebroderen i Silkeborg garanterer for aktieemmissionen på 700 millioner kroner, yder et ansvarligt lån på omkring 275 millioner kroner og stiller en mellemfinansiering, mens handlen pågår.

Nordjyske-ledelsen har tidligere understreget over for aktionærerne, at Jyske Bank ikke får nogen væsentlig indflydelse i den nye bank.

Det, som ligger fast, er, at de nuværende aktionærer vil få en ejerandel på 63 procent af den sammenlagte bank, hvis alt går som Nordjyske-ledelsen håber. Men det kræver, at de får penge op af lommen for at undgå, at deres ejerandel bliver udvandet i forbindelse med emmissionen. Til gengæld mener bestyrelsen, at sammenlægningen af de to banker kan skabe værdi blandt andet i form af synergieffekter for mindst 50 millioner kroner.

Det grønne lys fra Nørresundby vil efter al sandsynlighed betyde, at Spar Nord beder Nørresundby om at aflyse den ekstraordinære generalforsamling, som er indkaldt torsdag, og hvor aktionærerne i Nørresundby efter planen skulle have taget stilling til Spar Nords tilbud.

Sker det, vil tilbuddet udløbe torsdag ved midnat.

Dermed er Spar Nords rolle imidlertid ikke udspillet, idet banken ejer 54 procent af aktierne i Nørresundby Bank.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen