Berlingske Business

Nina Smith går efter formandspost i Foreningen Nykredit

Fredag: Nina Smith
Nina Smith, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, og næstformand i Foreningen Nykredit. Hun meddeler i slutningen af denne uge, at hun vil stille op som formand for foreningen og kæmpe for en mere åben og synlig linje. Foto:

60-årige Nina Smith stiller op som formand for Foreningen Nykredit og vil kæmpe for en mere åben og synlig linje. Men kunderne skal kigge længe efter lavere bidragssatser.

Når den 68-årige Nykredit-formand, Steen E. Christensen, går af til foråret, står tidligere vismand og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Nina Smith klar til at forny og modernisere Foreningen Nykredit.

I hvert fald melder hun sig efter otte år som næstformand for alvor i spil til at blive ny formand, når der skal stemmes om en række bestyrelsesposter ved Nykredits repræsentantskabsvalg.

Med 60-årige Nina Smith i spidsen vil kunderne få en formand, der kæmper for en mere »åben og synlig linje«, fortæller hun.

»Vi skal være en forening af alle kunder i Nykredit, som varetager kundernes interesser. Og så skal vi stille krav om, at Nykredit er en virksomhed, som er konkurrence­dygtig på bidragssatser og priser, og tage vores samfunds­ansvar alvorligt ved blandt andet at yde boliglån over hele landet,« siger Nina Smith.

nykredit

Hos websitet Consum.dk fortæller stifteren bag, Rasmus Visby, at man i de senere år har oplevet, at rigtig mange kunder er sure over de markante stigninger i bidragssatsen, som efter kundernes mening går til en række formål, der ikke har noget at gøre med realkreditforeningen.

Kreditten presses fortsat af EU

Alligevel skal kunderne ikke forvente, at bidragssatserne bliver sat ned, forklarer Nina Smith.

»Med udfordringen, der ligger foran os, tror jeg, at det er helt urealistisk at tro, at vi vil være i stand til at sætte bidragssatserne ned foreløbig. Det er slet ikke den vej, vi kommer til at gå. Vi står over for store udfordringer for realkreditten, når vi kigger de kommende år frem,« siger hun og fremhæver, at real­kreditten er presset af en stigende EU-regulering, som betyder, at realkreditselskaber skal polstre sig med mere kapital.

»Vi har virkelig været igennem en hård omkostnings- og effektiviseringsrunde i tre år i Nykredit. Vi har også lave tab, og dér tror jeg, at det er svært at komme meget længere ned. Til sidst er der kapitalomkostningerne, og der er ikke noget i sol og måne, der tyder på, at det bliver lettere, men vi gør, hvad vi kan.«

10BUSMichael-Rasmussen.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen