Berlingske Business
08:33Nordea sænker konkurrents kursmål

Nedskrivninger redder vækst og sikrer milliardindtjening hos Sydbank

Sydbank
Landets fjerdestørste bank, Sydbank, har tirsdag morgen præsenteret regnskabstallene for årets første seks måneder. Foto:

Landets fjerdestørste bank står i første halvår stort set stille på bankdriften, men stærkt faldende nedskrivninger og et solidt beholdningsresultat sikrer alligevel vækst på bundlinjen.

Sydbank formår trods manglende vækst i den traditionelle bankforretning at fremvise en markant vækst på bundlinjen. Det er konklusionen af regnskabet for årets første seks måneder, som landets fjerdestørste bank har præsenteret tirsdag morgen.

Basisindtjeningen falder således med otte mio. kroner til 2,09 mia. kroner sammenlignet med samme periode sidste år, mens handelsindtjeningen stiger en smule fra 123 mio. kroner til 139 mio. kroner. Det betyder, at indtjeningen stiger med beskedne 0,4 procent til 2,23 mia. kroner.

Omkostningerne stiger samtidig - dog beskedent - med 1,7 procent til 1,37 mia. kroner, hvilket medfører, at resultatet før nedskrivninger dykker en smule til 863 mio. kroner.

Andet end bankdriften

Men da nedskrivningerne lander på -9 mio. kroner mod 81 mio. kroner i samme periode sidste år, og beholdningsresultatet samtidig går den modsatte vej fra -8 mio. kroner til 187 mio. kroner, tager bundlinjen før skat et gevaldigt spring på 28 procent til 1,05 mia. kroner.

»Det er meget tilfredsstillende at kunne konstatere en fremgang i resultatet efter skat på 173 mio. kr. i forhold til samme periode i 2016. Det er forbedringen i handelsindtjening, nedskrivninger og beholdningsresultat, der skaber fremgangen i resultatet,« udtaler adm. direktør Karen Frøsig i regnskabet.

Topchefen erkender dog samtidig, at det er den generelle økonomiske fremgang i samfundet, der også sikrer banken fremgang, og ikke nødvendigvis bankdriften.

»Bankens kunder har det generelt godt økonomisk, hvilket medfører et lavt behov for nedskrivninger på udlån. Det nuværende renteniveau kombineret med en relativ lav efterspørgsel efter nye udlån og en intens konkurrence medfører, at der fortsat er pres på nettorenteindtægterne,« siger hun.

karen

Bankudlån falder

Et udtryk for bankens situation er, at bankudlån falder med 8,6 procent. Korrigeret for funding af prioritetslån falder bankudlån med 0,3 mia. kroner, og det hæfter Nordnet-analytiker Per Hansen da sig også ved.

»Uanset hvordan man vender og drejer bankudlånet og korrigerer, ændrer det ikke ved at Sydbanks bankudlån står stille,« skriver han i en kommentar.

Sydbank

Resultatet efter skat sikrer desuden en egenkapitalforrentning på 14,2 procent, hvilket Per Hansen betegner som »blandt de allerbedste i sin størrelseskategori«.

Banken fastholder forventningerne til 2017, hvor man både forventer en basisindtjening og en handelsindtjening på niveau med 2016, og en mindre stigning i basisomkostningerne.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen