Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Nationalbankens udlån eksploderede i 2008

Nationalbankens udlån eksploderede i 2008 - 1
Finanskrisen vil sætte sit tydelige aftryk på Nationalbankens regnskab, når det offentliggøres i marts. Foto:

Mens de danske banker i 2008 for alvor begyndte at holde igen med udlånet, så lånte bankernes bank, Nationalbanken, sidste år penge ud som aldrig før.

Finanskrisen vil sætte sit tydelige aftryk på Nationalbankens regnskab, når det offentliggøres i marts. Tallene for bankens balance er nemlig allerede kendt, og de viser en rekordstor vækst i udlånet.

Fra slutningen af 2007 til udgangen af 2008 voksede Nationalbankens udlån til pengeinstitutterne med ikke mindre end 82,3 pct., fra godt 219 milliarder kr. til 400 milliarder kr., viser beregninger foretaget af Business.dk.

Det betød, at Nationalbankens samlede aktiver hoppede i vejret med solide 53 pct. til 652,6 milliarder kr., hvilket dog også skyldes at bankens fordringer på udlandet voksede med solide 28 pct. til 204,5 milliarder kr.

Nationalbanken er sidste udlånsmulighed
Grunden til, at Nationalbankens udlån er vokset så kraftigt, er, at den som centralbank har en væsentlig funktion i at låne penge ud til bankerne, når andre ikke vil. Og det er præcist, hvad der skete i 2008. Bankerne var i store dele af sidste år bange for at låne penge ud til hinanden, og de havde specielt svært ved at låne dollar til fornuftige priser.

Derfor indgik Nationalbanken blandt andet en aftale med den amerikanske centralbank, Federal Reserve, om at kunne låne dollar direkte hos New York Fed. Det var en lånefacilitet, som ikke eksisterede før, og den betyder at danske banker kan deponere danske stats- og realkreditobligationer, og for dem låne dollar i Nationalbanken.

Massiv vækst i valutaudlån
Ved udgangen af 2008 havde de danske pengeinstitutter lånt ikke mindre end 116 milliarder kr. i fremmed valuta i Nationalbanken. Og det var en mulighed, der ganske enkelt ikke fandtes i 2007.

Tallet skal ses i sammenhæng med det traditionelle pengepolitiske udlån, hvor bankerne låner kroner mod at deponere stats- og realkreditobligationer. Det udlån steg relativt behersket, fra knap 217 milliarder kr. ved udgangen af 2007 til knap 241 milliarder kr.

Roskilde Bank sætter sit fodaftryk
Samtidig vejrer Roskilde Bank relativt tungt i Nationalbankens regnskab. Det fremgår ikke direkte af balancen, men posten over ikke-pengepolitiske udlån til bankerne voksede i 2008 fra 2,5 milliarder kr. til 43,1 milliarder kr., og det kan formentlig blandt andet forklares ved den ekstraordinære likviditetsstøtte, som blandt andre Roskilde Bank og EBH Bank har fået tilbudt.

Roskilde Bank er nok også forklaringen på, at værdien af Nationalbankens aktiebeholdning er steget fra 748 millioner kr. til knap 2,5 milliarder kr. I forbindelse med redningen af banken blev Nationalbanken nemlig storaktionær i det rekonstruerede bankselskab ved at tegne nye aktier.

Staten finansierer gildet
Selv om Nationalbanken har ret til at trykke alle de pengesedler, de vil, så skal regnskabet stadig stemme. Så som for alle andre banker, så skal indlån og andre forpligtigelser sammen med egenkapitalen svare til summen af aktiverne.

Nationalbankens egenkapital var ved udgangen af 2008 på 54,5 milliarder kr., mod 52,1 miliarder kr. ved udgangen af 2007. Det svarer i store træk til Nykredits egenkapital og er under halvdelen af Danske Banks. Men det betyder nu ikke noget i praksis, for staten står fuldt og helt bag Nationalbanken, som den altid har gjort, og derfor kan banken ikke gå ned, med mindre hele kongeriget går bankerot.

Ved udgangen af 2008 stod der ikke mindre end 259,6 milliarder kr. på statens konto i Nationalbanken, næsten en tredobling i forhold til de 87,1 milliard kr. der stod ved udgangen af 2007.

Banker har brug for centralbanklånene
For at sikre tilstrækkelig likviditet, er det meget almindeligt for bankerne at lave pengepolitiske lån i Nationalbanken, og derefter indsætte pengene igen i Nationalbanken ved at købe indskudsbeviser. Det er dog sket i mindre omfang i 2008.

For mens de pengepolitiske udlån til bankerne steg i løbet af året, så faldt de pengepolitiske indlån i Nationalbanken fra 210 milliarder kr. til 128,2 milliarder kr., viser Nationalbankens balance.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen