Berlingske Business

Nationalbanken: Mellemstore banker strammer op på udlån

Nationalbanken: Mellemstore banker strammer op på udlån - 1
Både erhvervslivet og private kunder har svært ved at få lån til alle de projekter, de søger til. Især de små og mellemstore virksomheder føler sig ramt af kreditstramningen i de mellemstore banker trods bidragene fra hjælpepakkerne til bankerne. Men bankerne selv afviser, at færre penge har skiftet hænder, selv om Nationalbankens undersøgelse viser, at der er strammet op i fjerde og første kvartal. Foto:

Nationalbankens undersøgelse viser, at det er blevet sværere at få lån hos de mellemstore banker, mens de store holder fast i den allerede stramme udlånspolitik.

Landets mellemstore banker er blevet endnu mere forsigtige. De holder igen med udlånene, og de er samtidig presset af stigende tab og hensættelser på de lån, de allerede har givet. Det konkluderer Nationalbanken efter en rundspørge blandt bankernes kreditchefer.

»Mens de store pengeinstitutter ikke ændrer kreditpolitikken, har flere mellemstore pengeinstitutter små stramninger,« skriver Nationalbanken.

Lidt pudsigt er der ingen af de banker, som Berlingske Business har talt med, der vil være ved, at de strammer op. Samtidig raser erhvervslivets organisationer videre over, at virksomhederne ikke kan få de lån, de skal bruge, selv om bankerne har fået adgang til statskassen.

»De regionale bankers erhvervskunder er typisk små- og mellemstore virksomheder. Tidligere var det primært de store eksportvirksomheder, som mærkede stramningerne, men det her viser, at det stadig er meget svært at få lån for de mindre,« siger cheføkonom i Dansk Erhverv, Jens Brendstrup.

Nationalbankens undersøgelse viser dog, at de mellemstore banker primært siger nej, fordi de ser en større risiko ved virksomhedernes projekter, og ikke fordi de har svært ved at skaffe pengene, der skal lånes ud.

Det er ikke kun erhvervskunderne, som har problemer med at få deres lån. De private kunder, som har valgt en mellemstor bank, bliver også ramt.

»Efter to kvartaler med stramninger har de store pengeinstitutter holdt vilkårene for private uændret, mens de mellemstore har strammet lidt op. Både realkreditinstitutterne og de store pengeinstitutter venter omtrent uændrede vilkår i det kommende kvartal, mens de mellemstore forventer at stramme lånevilkårene en anelse,« skriver Nationalbanken.

Afviser ændret adfærd
Berlingske Business har ringet rundt til de mellemstore banker, som deltager i Nationalbankens undersøgelse, og som har en kernekapital under ni procent og derfor møder særlige krav, når de søger i Bankpakke 2. De har alle søgt om statslån i pakken, og det må formodes, at hvis der er banker, som strammer kreditpolitikken, fordi de føler sig økonomisk pressede, så må de tilhøre den gruppe. Alle afviser dog at have ændret politik.

»Det er ikke min opfattelse, at vi har strammet op, men mængden af attraktive projekter er faldet,« siger administrerende direktør i Alm. Brand Bank, Henrik Nordam.

Han tilføjer dog, at Alm. Brand Bank er i færd med at nedbringe sin kraftige eksponering mod ejendomsbranchen, hvilket lægger en dæmper på bankens udlånsvækst.

Under krisen er Vestjysk Bank fusioneret med Ringkjøbing Bank og Bonusbanken. Herfra siger den tidligere administrerende direktør i Ringkjøbing Bank og nuværende direktør i Vestjysk Bank, Preben Knudsgaard:

»Jeg føler ikke, at vi på nogen måde har strammet op på vores udlånspolitik. Vi oplever en faldende efterspørgsel efter udlån fra både private og erhverv, men de projekter, som vi synes er ok, er også blevet finansieret.«

Påstand mod påstand
Heller ikke Sparbank med hovedkontor i Skive har ændret politik over for kunderne.

»Pengene fra bankpakken kommer ikke til at ændre vores kreditpolitik. Vi besluttede at søge om pakken inden årsregnskabet, så det har ikke noget med vores nuværende kreditgivning at gøre,« siger Per Wöhlk, der er regnskabschef i Sparbank.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Amagerbanken, og FIH Erhvervsbank ønsker ikke at kommentere sin kreditpolitik.

Nationalbanken gennemførte undersøgelsen for at skabe klarhed over, om der er en kreditklemme, hvor bankerne siger nej til sunde projekter, eller ej. Bankerne har hårdnakket påstået, at det er der ikke, mens erhvervslivet påstår det modsatte.

»Vi har set, at institutterne har strammet kreditpolitikken voldsomt i fjerde kvartal og i første kvartal. Trods kreditpakkens bidrag ser vi stadig en forværring,« siger erhvervsøkonomisk chef hos Dansk Industri, Kent Damsgaard.

Nationalbanken offentliggør også en månedlig udlåns-undersøgelse, og selv om bankernes udlån er faldet i de seneste måneder, er faldet for intet at regne med de fald, der blev set under bankkrisen først i 1990erne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen