Berlingske Business
16:35Amazon og Zalando i Danmark presser Ebay

Mystik om kontroversiel redning af kriseramte banker

09BUSVestjysk-2-141318.jpg
Der var drøje hug til ledelsen, da den tidligere Sydbankdirektør Carsten Andersen, som staten havde indsat som formand for Vestjysk Bank, på et dramatisk pressemøde i 2012 skulle forklare en uventet ned-?skrivning på over en milliard kroner. Arkiv­foto: Johan Gadegaard

En lille ændring af Bankpakke IV muliggjorde en fusion mellem kriseramte Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank. Nu risikerer Danmark at tabe EU-sag på den baggrund.

Operationen lykkedes, men patienten overlevede kun på et stort statstilskud og en fastlåst situation som statsejet bank. I 2012 reddede den danske stat Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank ved en statsstøttet fusion, som nu risikerer at føre til et dansk nederlag i EU.

I går beskrev Berlingske, hvordan Danmark står svagt i den statsstøttesag om Vestjysk Bank, som EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager åbnede mod Danmark sidste år. Nu undrer en professor i økonomi sig over forløbet op til den kontroversielle fusion.

Det skyldes, at fusionen mellem de to banker, der begge tog vand ind under bankkrisen, kun blev muliggjort af en ændring i Bank­pakke IV.

Den blev lanceret i 2011 i forlængelse af den danske bankkrise, for at sunde banker kunne overtage usunde banker. Men ved hjælp af et såkaldt aktstykke i foråret 2012 blev vejen banet for fusionen mellem de to usunde banker.

banker

»At EU nu tager sagen op, kan muligvis skyldes, at man er blevet opmærksom på, at ændringen af Bankpakke IV blev brugt til – i ly af det almindelige kaos, der herskede i kølvandet på finanskrisen – at fusionere to usunde pengeinstitutter,« siger Tom Engsted, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

»Man lavede bankpakke IV, hvor man slog fast, at man kunne give statsstøtte til to banker, der fusionerede. Kravet var blot, at den ene bank skulle være sund. Pludselig ændrede man på det krav, og så skulle den ene bank blot være usund. Det er en ændring til det diametralt modsatte, som sker uden forklaring,« tilføjer Tom Engsted.

Arkitekten bag fusionen i 2012 var tidligere Sydbank-direktør Carsten Andersen. Den nu afdøde direktør var dengang blevet indsat af staten som formand for den skrantende Aarhus Lokalbank og fik sammen med nuværende Vestjysk Bank-formand, Vagn Thorsager, ideen til fusionen og fik den gennemført.

Kort efter fusionen fyrede Carsten Andersen højst opsigtsvækkende daværende Vestjysk Bank-direktør Frank Kristensen på direkte TV.

Staten ejer i dag 81 procent af Vestjysk Bank, som i årevis har befundet sig i et slags dødvande på grund af problemerne og statsejerskabet, og som nu risikerer at skulle betale støtten tilbage. Banken modtog i alt statsstøtte for 7,1 mia. kr. i form af aktiesalg og garantier.

08INDVESTJYSKBANK-151646.jpg

»Hele operationen lykkedes jo ikke. Banken er ikke blevet sund i dag, og samtidig har staten muligvis fordrejet konkurrencen ved uretmæssigt at give statstilskud til banken. Der er ikke kommet nogen troværdige svar på det mystiske forløb, men udefra set kan det godt ligne, at man muliggjorde dette, da den danske stat havde penge i klemme i begge bankerne,« siger Tom Engsted fra Aarhus Universitet, som mener, at forløbet bør kulegraves:

»Det er jo de beslutninger, som embedsmænd og politikere traf dengang, som nu fører til, at Danmark med stor sandsynlighed taber en sag om statsstøtte for milliarder,« siger professoren.

Bankekspert Lars Krull, som er seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, er enig i, at redningsaktionen med Vestjysk Bank ikke er endt lykkeligt:

»Man skal jo huske på, at det ikke på noget tidspunkt var planen, at staten skulle sidde med så stor en ejerandel som i dag. Samtidig var det heller ikke det forløb, man havde tænkt sig, da man lavede konsolideringspakken,« siger seniorrådgiveren med henvisning til Bankpakke IV.

»Den lagde op til, at en sund bank kunne overtage en usund bank, og ikke som i dette tilfælde to usunde banker. Derfor kan jeg ikke afvise, at staten har et problem i denne sag, men som jeg vurderer det, så har Vestjysk Bank i god tro udnyttet de muligheder, som har været for at redde banken. Jeg ser ikke et negativt scenarie for Vestjysk Bank. De har gjort, hvad de kan for at overleve, og jeg tvivler på, at et eventuelt nederlag vil smitte af helt nede på Vestjysk Bank,« vurderer Lars Krull.

I det nylige halvårsregnskab fra Vestjysk Bank forsikrer ledelsen, at banken kan håndtere et eventuelt tilbagebetalingskrav. Men situationen sparker endnu en gang liv i spekulationer om fremtiden for Vestjysk Bank, som tidligere har været nævnt som et opkøbsemne for blandt andet Spar Nord og Jyske Bank.

Jan Ulsø Madsen

»Jeg så gerne, at Vestjysk Bank finder en god dansepartner. Det vil være godt for deres finansiering. Men ingen er hoppet på det endnu. Samtidig vil jeg også sige, at Vestjysk Bank har imponeret mig ved at tage fat fra en ende af i den situation, som banken står i. Men de kapitaludfordringer, som de har, gør det svært at skabe fokus, og de ville kunne løses ved at finde en dansepartner hos en større bank. Det vil også være godt for den vestjyske økonomi,« siger Lars Krull.

Vestjysk Bank slog i sit nylige halvårsregnskab fast, at banken ikke forventer, at EU-kommissionen kommer med krav, som banken ikke kan klare. Hverken Vestjysk Bank, Erhvervs- og Vækstministeriet eller EU-kommissionen ønsker at kommentere sagen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen