Berlingske Business

Minister vil fange danske skattesnydere med Panama Papers

Panama papirene Milliarder skal genoprette tillid til Skat Karst
Skatteminister Karsten Laurtitzen. Arkivfoto. Foto:

Der er grundige overvejelser bag beslutning om at købe anonyme skatteoplysninger om danskere, siger minister.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har tænkt sig godt om, efter at en anonym kilde har tilbudt skatteoplysninger fra Panama Papers om flere hundrede danskere.

Og konklusionen er klar:

»Vi må løbe en risiko ved at handle med en anonym sælger,« fastslår Karsten Lauritzen.

Sammen med Folketingets Skatteudvalg har han givet Skat tilladelse til at købe oplysninger fra 320 danske sager. De vedrører mellem 500 og 600 danske skatteydere, bekræfter Skatteministeriet.

Billede

Det er første gang, at Skat har fået lov til at betale for oplysninger om mulige skattesnydere.

»Når skattevæsnet får tilbudt at købe oplysninger anonymt, skal man altid overveje det grundigt. Og det har vi gjort i denne sag,« siger Karsten Lauritzen.

På den ene side står hensynet til, hvem den anonyme sælger er, og hvordan oplysninger er skaffet.

»Er det et papir, der er stjålet,« som skatteministeren retorisk spørger.

»Og på den anden side er der hensynet til, at vi med stor sandsynlighed kan komme efter nogle danskere, som ikke har betalt den skat, de skal, og som har skjult deres penge i skattely,« fortsætter han.

NORDEA-RESULTS/

Dokumenterne indeholder ifølge Politiken oplysninger om konkrete personer og viden om de metoder, som rådgivere og mellemmænd benytter.

Den eksakte pris er endnu ikke fastlagt. Men det bliver et engangsbeløb i millionklassen, bekræfter ministeren.

Det er mange penge, ovenikøbet fra danske skatteborgere, som sendes af sted via en krypteret kanal til en mulig kriminel.

Men, svarer Karsten Lauritzen:

»Jeg håber, at den gennemsnitlige danske skatteyder har det som mig: Nemlig at skattevæsnet skal komme efter de helt store svindlere, som snyder og bedrager det danske samfund.«

Og dermed var den svære beslutning om Panama-oplysningerne i virkeligheden let.

EU-PARLIAMENT

»For skattevæsnet skal gå efter de store fisk og ikke de små. Og det gør vi så,« siger skatteministeren.

Hvorvidt en lignende handel kan komme på tale i fremtiden, er noget sværere at sige noget om.

»Det vil være noget, man skal afgøre fra sag til sag,« siger Karsten Lauritzen.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen