Berlingske Business

Milliardstrid om klatpensioner

Pension

En arbejdsgruppes forsøg på at komme med forslag til en bedre udnyttelse af glemte pensionsmilliarder er endt i en strid mellem tre fagorganisationer.

Selv om danskerne i øjeblikket har hele 38 mia. kr. stående i såkaldte hvilende pensioner uden indbetalinger på, og som derfor bliver ædt op af administrationsomkostninger, bliver mindre end syv mia. kr. af dem omfattet af det løsningsforslag, der skal sikre bedre udnyttelse af de mange pensionsmilliarder.

Det viser arbejdsgruppens foreløbige rapport, som Berlingske Business er i besiddelse af. Arbejdsgruppen, der blev nedsat først i 2012 for at fastslå omfanget af problemet og komme med løsninger, skulle oprindeligt have den endelige rapport færdig inden udgangen af 2012, men arbejdet i gruppen er trukket gevaldigt ud.

Ifølge flere kilder med indgående kendskab til arbejdet i arbejdsgruppen er omfanget af de hvilende pensioner fastslået, men der er voldsom uenighed blandt parterne om, hvordan løsningen skal se ud. Parterne er enige om, at et nyt register skal sikre gennemsigtighed og overblik over, hvad der findes af hvilende pensioner, men de er uenige om, hvor mange pensioner der skal omfattes af registret.

På den ene side står fagorganisationerne FTF og AC, der ønsker, at alle hvilende pensioner på op til 100.000 kr. skal i registeret, hvilket vil sikre fuld åbenhed om alle 38 mia. kr., men LO er uenig og blot vil have hvilende pensioner mellem 5.000 og 20.000 kr. i registreret, hvilket omfatter under syv mia. kr.

Ifølge Berlingskes kilder handler LO ikke i pensionskundernes interesse, men alene i egen interesse. Således skulle LOs motiv være, at det er pensionskasser som Industriens Pension og Pensam, der begge hører under LO, der vil blive hårdest ramt, hvis de mange hvilende pensioner bliver flyttet og lagt sammen med aktive pensioner.

Rapporten viser da også, at pensionskasserne under LO sidder på omkring halvdelen af alle hvilende pensionsordninger, mens de blot har en samlet markedsandel på 28 pct.

»De hvilende depoter er altså overrepræsenteret inden for LOs overenskomstområder, mens FTF og AC har markant færre hvilende depoter, end deres markedsandel tilsiger,« står der i rapporten.

Hverken LO eller FTF ønsker at kommentere sagen, så længe der pågår forhandlinger i arbejdsgruppen. AC ønsker ikke at kommentere Berlingskes oplysninger, men siger om forhandlingerne:

»Der er den knast i forhandlingerne, at der er en forskellig opfattelse af, hvor grænsen skal ligge for, hvor store depoter der skal med i sådan en automatisk mekanisme. Og det er vi ikke færdige med at drøfte. Vi vil gerne have den så højt op som muligt. Der, hvor vi er nu, er desværre meget langt fra det udgangspunkt, som vi havde foretrukket,« siger Gitte T. Henriksen, cheføkonom i AC.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen