Berlingske Business
17:42

Milliarderne røg ubemærket gennem Europas fattige baggård og ind i danske banker

En kæmpe sag om hvidvask af milliarder i Moldova trækker tråde til store danske banker. I samarbejde med medier i hele verden har Berlingske undersøgt, hvor de penge, som ifølge moldaviske og lettiske myndigheder kommer fra kriminelle aktiviteter i Rusland, er endt. Kom med til Moldova, der ligger klemt inde mellem Ukraine og Rumænien.

Chisinau/København:

Mandehånden børster skidt væk fra det presse­foldede bukseben, før det træder ind i en skramlende sporvogn.

Mudder springer let op fra revner og huller i gaden i Chisinau, hovedstaden i Moldova, et land klemt inde mellem Ukraine og Rumænien.

Sporvognenes elektriske ledninger ser ud som nykogt spaghetti. I en sidegade myldrer morgen­mennesker forbi hovedkvarteret for banken Moldindconbank uden at skænke den et blik.

Artiklen fortsætter under billedet
5
Man får let beskidte sko i Moldovas hovedstad. Veje og fortorve er hullede og revnede mange steder. Foto : NIELS AHLMANN OLESEN

Banken er ellers ifølge den moldaviske ­anklagemyndighed omdrejningspunkt i en omfattende skandale om hvidvask af 20 milliarder dollar – svarende til over 110 milliarder kroner. Beløbet er enormt, set i lyset af at det fattige lands BNP var 8,5 milliarder dollar i 2013.

Pengene er siden havnet langt væk fra Moldova i hundredvis af selskaber og banker verden over. Danske banker spiller også en rolle i sagen. I alt er mere end syv milliarder kroner strømmet ind i Danske Bank og ­Nordea.

Flemming Pristed

Et beløb, der står i kontrast til Moldovas smadrede gader.

»20 milliarder dollar er en stor sum for ­udviklede lande. Forestil dig, hvor stor en sum det er for et land som Moldova. Det siger sig selv,« siger Viorel Moraris.

Han er chefanklager for myndigheden for antikorruption i Moldova.

TV: Viorel Moraris, chefanklager for myndigheden for antikorruption

 

Hans øjne er lysebrune på grænsen til gule bag firkantede brille­glas. Jakkesættet er stribet. Bunker af dokumenter strækker sig op fra hans skrivebord.

Vinduerne på hans kontor indrammer republikkens sovjetiske arv: Høje, firkantede ­beboelsesejendomme med fladt tag. Forladte bygninger uden facader, intet nybyggeri, ­farveløst.

»Vi har anholdt og anklaget 14 dommere for at have taget ulovlige beslutninger og med­virken til hvidvask. Nu går vi efter at påvise, at ledelsen i Moldindconbank og National­banken ikke har levet op til deres forpligtelser til at opdage usædvanlige pengestrømme og agere på det. Efterforskningen er stadig igang,« siger Viorel Moraris.

Artiklen fortsætter under billedet
2
Antikorruptionsmyndighedernes hovedkvarter i Chisinau, Moldovas hovedstad. Foto : NIELS AHLMANN OLESEN

I samarbejde med medier i hele verden har Berlingske undersøgt, hvor de penge, som ­ifølge moldaviske og lettiske myndigheder kommer fra kriminelle aktiviteter i Rusland, er endt.

Berlingske har fået adgang til data, der rummer bankoverførslerne fra hvidvasksagen.

Med overførsler på mere end syv milliarder kroner har danske banker været en central del af maskineriet bag den hvidvask, som blandt andre moldaviske myndigheder mener at have optrevlet.

Selve finten blev opdaget allerede i 2014, da det kom frem i en række europæiske medier, at de over 110 mia. kroner var blevet vasket hvide gennem to banker i Letland og Moldova: Trasta Komercbanka og Moldindconbank.

Artiklen fortsætter under billedet
6
Moldinconbank er et omdrejningspunkt for den hvidvask, moldaviske myndigheder mener, har fundet sted. Foto : NIELS AHLMANN OLESEN

Manøvren var kompliceret, men effektiv: Først oprettede bagmændene skuffeselskaber på tværs af Europa, der udstedte fiktive lån til hinanden. Lånene var kautioneret af andre skuffeselskaber i bl.a. Rusland, og alle dokumenter var tinglyst og stemplet af dommere i Moldova, der ifølge efterforskerne stod i ledtog med bagmændene.

Bagmændene indbragte dernæst for de ­moldaviske domstole, at lånene blev mis­lig­holdt, hvorefter det kautionerende selskab kunne overføre de ofte enorme beløb til skuffe­selskabernes konti i de to banker.

Dermed kunne selskaberne over for myndighederne på overfladen dokumentere, hvor pengene kom fra. Herfra kunne pengene sendes videre til banker og selskaber verden over, bl.a. Nordea og Danske Bank.

e

Moldindconbank afviser at have været involveret i hvidvask. Banken skriver til Berlingske, at oplysningerne er tendentiøse og har karakter af et »organiseret angreb, der vil ødelægge bankens image«. Den anden bank, lettiske Trasta Komercbanka, blev i marts 2016 krævet lukket af den Europæiske Centralbank som følge af blandt andet »alvorlige og vedvarende brud på hvidvaskreguleringen«.

Underdirektør for i det lettiske finanstilsyn, Maija Treja, omtaler de 20 milliarder dollar i sagen som en »forfærdelig stor sum.« Hun forklarer, at Trasta Komercbanka er blevet brugt som en motor til at få pengene ud af tidligere sovjetstater og ind i det europæiske ­finansielle system.

»Det er åbenlyst, at pengene er enten stjålne eller kommer fra kriminel aktivitet. Men som tilsyn er det eneste, vi kan gøre, at sige, at banken ikke har kunne redegøre for oprindelse og lovlighed af disse midler. Det er det, vi siger, der er deres uredelige adfærd,« siger Treja til den finske public service-station YLE, som er et af de europæiske medier, Berlingske samarbejder med om sagen.

Bank

Danske Bank indtager en nøglerolle i sagen.

Det er den bank, der beløbsmæssigt får tilført tredjeflest midler af alle involverede banker verden over. Knap syv milliarder kroner fordelt på over 1.500 transaktioner er endt på ­konti i banken.

Og Danske Banks chefjurist ­Flemming Pristed erkender, at kontrollen har været for dårlig med de overførsler, der er sket til ­Danske Banks estiske filial. Først i 2014 opdagede bankens egenkontrol uregelmæssig­hederne.

Artiklen fortsætter under billedet
9
Chefjurist i Danske Bank, Flemming Pristed. Foto : NIELS AHLMANN OLESEN

»Vi har ikke været dygtige nok i vores overvågning af de her transaktioner, og vi fangede dem for sent. Det er vores ansvar. Men da vi fangede det, indberettede vi det til myndighederne, som vi skal. Vi lukkede kunderne og indberettede de mistanker, der var, og så er det myndighedernes ansvar, om sagerne skal efterforskes,« siger han.

Nordea erkender mangler

Nordea er blevet forelagt alle transaktioner, men vil ikke stille op til interview. I et svar på mail erkender Nordea, at der tidligere har ­været mangler på hvidvaskområdet, men at man ­siden 2014 har »investeret massivt for at ­styrke kontrollen.«

De senere år har der været et øget fokus på at få bankerne til at indberette mistænkelige handler.

Europol FILES-NETHERLANDS-EUROPOL

Det kan blandt andet aflæses i en ­statistik fra Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, i daglig tale Bagmandspolitiet, at antallet af indberetninger fra bankerne er steget markant. I 2013 sendte bankerne 3.433 indberetninger om ­mistænkelige transaktioner til Bagmands­politiet. Det tal var i 2015 steget til 9.124 indberetninger, mens der i første halvdel af 2016 blev sendt 7.766 indberetninger.

Der er vidtgående både europæiske regler og danske love, som skal sikre, at bankerne ikke understøtter hvidvask og terrorfinansiering.

Bankerne skal være opmærksomme på overførsler fra lande, hvor risikoen for hvidvask er høj. Ifølge Danske Banks interne regler var både Moldova og Letland højrisiko-lande i forhold til hvidvask i den pågældende ­periode. Desuden skal bankerne konkret vide, hvem personen bag selskabet er.

Frem for alt er bankerne forpligtede til at undre sig og reagere på den undren. Hvis der er noget ved en trans­aktion, der ser mærkeligt ud, skal de sende den videre til hvidvasksekretariatet under ­Bagmandspolitiet.

»Banker skal have alle relevante oplysninger på en kunde, også på dig og mig. De skal kende til kundens forretningsaktiviteter. Hvis det kniber med at få og forstå oplysningerne, er det tid til at spørge sig selv, hvorfor f.eks. en virksomhed fra England overfører penge fra en bank i Moldova til et selskab på Seychellerne gennem en bank i København. Det skal man bare have styr på, og det er kernen i hvidvaskreglerne: Bankerne skal kende deres kunder,« siger Anne Birgitte Gammeljord, advokat og ekspert i hvidvask-lovgivningen.

Uniexchange på Nørrebrogade i København.

I materialet om de danske banker er der stribe­vis af transaktioner, som ifølge eksperter burde have givet anledning til undren i bankerne. For eksempel da der på en enkelt dag i januar 2013 bliver overført 130 millioner kroner fordelt på 14 overførsler fra fem konti i Moldinconbank.

Pengene blev sat ind på konti i Danske Bank Estland, hvoraf flere er ejet af skattelyselskaber.

Eller da selskabet Seabon Limited med ejerskaber i bl.a. Ukraine og Seychellerne tre gange på én dag i januar 2014 overførte penge til selskaberne Tarklin Management på de ­Britiske Jomfruøer, Walter Union i Panama og Millwork Products med adresse i skattelyet Belize – alle med konto i Nordeas danske afdeling.

Eller da selskabet Westburn Enterprises gennem et halvt år overførte en halv milliard kroner til det britiske selskab Bsmax, der ifølge selskabsregistret har ejere skjult på Sey­chellerne og de Britiske Jomfruøer. Bsmax brugte konti i Danske Banks estiske filial til de 184 overførsler, hvoraf syv faldt på én dag i september 2013 – uden at banken reagerede på dem.

I mange handeler indgår'sorte penge'.

En britisk domstol har siden lukket Bsmax – bl.a. fordi oplysninger om selskabet var forkerte. Eksempelvis var selskabets ultimative ejer en georgisk herre, bosiddende i Aserbajdsjan, der angiveligt ikke talte et ord engelsk.

Seniorrådgiver og bankekspert ved Aalborg Universitet Lars Krull har set materialet:

»Det virker på alle måder mistænkeligt«, siger han.

»Noget tyder på, at der er en fejl i det kontrol­regime, man har skabt, når sådan noget her kan foregå over så lang tid og for så store summer,« siger han.

Ubehageligt for hele republikken

Hvorfor valgte de angiveligt russiske bagmænd Moldova? Blandt danskere er det fattige europæiske land måske bedst kendt for, hvor mange point de får i Melodi Grand Prix. Eller for det danske kvindefodboldlandsholds knusende sejr over landet under EM-kvalifikationen i 2016.

Landet, der blev en selvstændig republik i 1991 efter Sovjetunionens kollaps, er ellers helt klar over, hvad Europa er. Regeringen er en pro-europæisk alliance, der gerne vil nærme sig EU, mens landets præsident ­orienterer sig mod Putin.

Artiklen fortsætter under billedet
7
46-årige Tudor Svet er landmand. Vandet på hans jord er forurenet, så han må hente drikkevand i en brønd en halv kilometer fra huset. Foto : NIELS AHLMANN OLESEN

Det kan læses i ­statistik, hvor svage landets institutioner er. Moldova ligger nummer 123 af 176 på organisationen Transparency Internationals korruptionsindeks – længere nede end en del afrikanske lande. Alligevel er anklagerne om en vidtrækkende hvidvask i et af landets banker stærk kost for Victor Micu.

TV: Victor Micu, præsident for retsrådet i Moldova

 

Han er præsident for retsrådet i Moldova. Hans hvide hår samler sig i et bølget tot ved panden. De smilende fordybninger i kinderne forsvinder, når han taler om de anklagede dommere.

»Lad os sige, de bliver kendt skyldige. I så fald er det en meget usædvanlig og ubehagelig sag for hele retssystemet og for hele republikken Moldova,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet
8
Udsigten fra et fattigt boligkvarter i byen Straceni. Foto : NIELS AHLMANN OLESEN

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen