Berlingske Business

Milliardær vil erobre Skandinavien med Imerco

25BUSimerco_belingske_04.jpg
Imerco-direktør Frederik Brønnum (tv.) og ejer Mikael Goldschmidt har slidt og slæbt med en ny strategi og afviser, at Imerco skal gøres salgsklar. Foto: Peter Nørby

Den københavnske ejendomsinvestor Mikael Goldschmidt har droppet alle planer om at lægge karrieren på hylden. I stedet vil Goldschmidt kaste sig ind i et massivt erobringstogt på det skandinaviske marked med sin isenkræmmerkæde Imerco.

For få år siden luftede ejendomsmilliardæren Mikael Goldschmidt en konkret plan for sin personlige exit-strategi, men den 58-årige erhvervsmand foretager nu en opsigtsvækkende kovending.

I stedet for det planlagte farvel til livsværket skruer den kendte københavnske ejendomsinvestor nu i den grad op for blusset og vil med sin isenkræmmerkæde Imerco erobre det skandinaviske marked.

Første skridt bliver at lancere Imerco-konceptet som netbutik i Skandinavien allerede til efteråret. Senest et år efter bliver websatsningen flankeret af fysiske butikker. Goldschmidts plan er at gå ind på det nordiske marked med et franchisekoncept.

»Vi har valgt et franchise-koncept, fordi det er meget egnet, når du vil gå bredt ind. Du kan tage samtlige interessante byer i det enkelte land og sørge for at få franchise-tagere alle steder. Det betyder, at vi nærmest i et ryk kan komme ind med 15-20 butikker. Franchise-modellen er hurtigere, mere fleksibel og mindre kapitalkrævende,« siger Mikael Goldschmidt.

Imerco

Imerco-ejeren er langt fremme med planerne og har allerede udpeget, hvilke skandinaviske lande der i første omgang skal satses på. Han er dog af hensyn til konkurrencesituationen endnu ikke klar til at løfte sløret for, hvor det nordiske Imerco-togt skal tage sin begyndelse.

»Jeg kan sige så meget, at Skandinavien er vores mål. Vi ruller ud der, fordi markederne der er mest homogene målt op mod det danske. Vi kan først blive mere konkrete til efteråret,« siger Mikael Goldschmidt.

Indtager København

Sideløbende med et kommende indtog i de andre skandinaviske lande vil Mikael Goldschmidt ufortrødent fortsætte sin ekspansion af butikker i Danmark. Og her er Imerco-direktør Frederik Brønnum ikke bange for at være konkret.

Peter Holme

»I København har vi på nuværende tidspunkt allerede sat knappenåle på otte placeringer, som vi skal ind at erobre. Det er vi meget opsøgende på. Kunne vi åbne de otte butikker i morgen, så gjorde vi det. Vi er meget aggressive i vores forsøg på at få de bedste placeringer,« siger Frederik Brønnum.

Imerco har i forvejen haft fart på i hovedstaden med indvielsen af fire nye butikker over det seneste år, hvor sidste skud på stammen var åbningen af en Imerco-forretning på Købmagergade i hjertet af København.

Og netop planer om yderligere butiksåbninger rundt om i landet de kommende år er årsagen til, at Imerco-kæden nu kaster sig over udlandet. Kort fortalt er der snart ikke plads til flere Imerco-butikker i Danmark.

»Når vi runder 180 butikker her i landet, så har vi den platform, som vi føler, der er plads til i Danmark. Vi kommer til at være til stede fra kyst til kyst og vil ikke kunne komme meget videre. Jeg er nu klar til at gå endnu mere all-in, end jeg har gjort tidligere. Jeg vil skrue op for både vækst- og fremtidsmuligheder for Imerco. Potentialet skal udnyttes fuldt ud,« siger Mikael Goldschmidt om den skandinaviske satsning. Men det har ikke altid været en fest at være Imerco-ejer. Goldschmidt købte sig ind i koncernen på toppen af markedet i 2007, kort efter at han havde solgt langt over halvdelen af sin daværende ejendomsportefølje. Han følte dengang, at der var behov for en ny plan for sin virksomheds fremtid. Og da ejendomspriserne i de år var skyhøje, kastede han sig i stedet over detailbranchen.

I tiden efter finanskrisen tørrede kundernes forbrugsappetit ud, hvilket betød, at Imerco leverede det ene blodrøde regnskab efter det andet. Kæden måtte kæmpe sig tilbage fra et større dødvande, alt imens Mikael Goldschmidt i de vanskelige år var nødt til at putte flere og flere penge i kæden. I slutningen af 2010 gik der rygter om, at ejendomsmilliardæren havde fået nok og ville af med sin investering. Det afviser Goldschmidt dog blankt skulle have været tilfældet. Han medgiver dog gerne, at han ikke på forhånd havde forestillet sig, at ejerskabet af Imerco skulle have varet meget længere end fem år, men så kom finanskrisen i vejen. I dag afviser Mikael Goldschmidt, at Imerco skal gøres salgsklar.

sds

»Min beslutning i dag er at beholde kæden og forblive ejer af Imerco. Jeg har valgt en strategi, der trækker mod et langsigtet ejerskab. Og jeg synes faktisk, at den beslutning er meget enkel. For vi har slidt og slæbt som små æsler, så nu skal sejrens palmer høstes. Og det har jeg tænkt mig at gøre,« siger Mikael Goldschmidt.

Og fra at være på vej mod det søde liv som velpolstret pensionist bliver Imerco-ejeren nu på pladsen. Han var langt fremme med sine exit-planer for to år siden, men det var dengang.

»På det tidspunkt gik jeg med de tanker, men man justerer jo sine planer hele tiden. Der er sket det, at alt det hårde arbejde, der er blevet lagt ind i at få Imerco til at fungere, er lykkedes. Og så er der jo sket det, at jeg har brugt lidt tid på at genoverveje mine beslutninger,« siger Mikael Goldschmidt.

Imerco landede fredag en årsrapport, hvor det forskudte regnskabsår på 15 måneder viste et overskud på lige præcis 100 mio. kr. før skat.

Torsdag

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen