Berlingske Business
17:29Renterne kom op igen efter en tur i lavningen

Medier: Nykredit aflyser børsnotering

Nykredit holdet skindet på næsen efter bidragsballade Nykredit
Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit Foto:

Nykredit-toppen har ifølge TV 2 og InsideBusiness bakket op om købstilbuddet fra en række pensionskasser og fejer dermed børsnoteringen til side.

Realkreditkæmpen Nykredit aflyser ifølge TV 2 og InsideBusiness i dag den ellers planlagte børsnotering. Selskabet kunne i fredags meddele, at ejeren Forenet Kredit havde modtaget et købstilbud på en minoritetsandel, og det er ifølge medierne denne vej, som koncernens bestyrelse har bakket op om at forfølge.

Der er endnu intet bekræftet fra Nykredits side om, at man skulle have afblæst børsnoteringen, hvem køberne er, eller hvor stor en andel af Forenet Kredits aktiepost på 89,8 procent, der er tale om.

04BUSNykredit-Stor-utilfred.jpg

Berlingske Business har tidligere kunnet erfare, at køberne skulle være PFA, PKA, AP Pension og Pension Danmark, mens Finans.dk skulle have erfaret, at også MP Pension er med i investorkredsen.

Foreløbigt punktum

Ifølge InsideBusiness skulle købstilbuddet være på 16 procent af aktierne.

I sidste uge lød det, at bestyrelserne og koncerndirektionen skulle vurdere, om tilbuddet samlet set er attraktivt alternativ til en børsnotering af Nykredit. Det handler blandt andet om, hvorvidt tilbuddet ville giver en tilfredsstillende adgang til egenkapital. Forenet Kredits bestyrelse ville på den baggrund tage stilling til, om tilbuddet skulle anbefales til Forenet Kredits repræsentantskab, som skal træffe endelig beslutning om evt. salg af aktier.

Den beslutning ser altså nu ud til at være truffet.

Det ser dermed ud til at sætte et i det mindste foreløbigt punktum i det drama og stormvejr, som Nykredits børsnoteringsplaner har skabt hos både repræsentantskabet og i medierne. Tilbage i februar 2016 blev det besluttet at iværksætte et børsforberedende arbejde med henblik på, at Nykredit var klar til at gennemføre en børsnotering inden for 24 måneder. Beslutningen om at bringe finanskoncernen på børsen har lige siden mødt kritik fra kunder, medlemmer, og eksperter.

04BUSHemmelige-dokumenter-N.jpg

Dialog med købere

Udadtil havde Nykredits koncerndirektion med topchef Michael Rasmussen i spidsen holdt benhårdt på, at en børsnotering var eneste mulighed for at sikre sig den nødvendige fleksible adgang til kapital, men man har dog også efter aftale med bestyrelsen sideløbende undersøgt alternativer til en børsnotering.

»Dette har ført til dialog med flere investorer i foråret 2017, hvilket sidenhen har udviklet sig til konkrete forhandlinger mellem Nykredit, Forenet Kredit og en dansk investorkreds. Det er disse forhandlinger, der nu har resulteret i et købstilbud,« skrev Nykredit i fredags.

Der var i tiden op til meddelelsen om købstilbuddet et tiltagende pres fra flere sider om netop alternativer til børsnoteringen, ligesom der også var flere tunge aktører, der gerne så noteringen helt droppet. Blandt dem var Jan Toft Nørgaard, næstformand i Arla og låntager i Nykredit, som efterfølgende kaldte købstilbuddet en »god løsning, som alle kan være tilfredse med«.

04BUSHemmelige-dokumenter-N.jpg

Lars Krull, der er bankforsker og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, var i sidste uge alt andet end tilfreds, og mente ikke, at børsnoteringen ville forsvinde.

»De her julelege er dårlige løsninger. Det er den politisk mest korrekte løsning, en »dansk løsning«. Men det er ikke en god løsning. Man kunne lige så godt gå på børsen og få den fulde finansielle stabilitet og fleksibilitet. Jeg er meget ærgerlig over, at bestyrelsen er nødt til at tage dette skridt. Men det er nok, fordi man erkender, at man har et Nykredit, der er for umodent til at gå på børsen. Det betyder dog ikke, at børsnoteringen forsvinder. Pensionskasserne skal selvfølgelig tjene nogle penge, og det gør de ved en børsnotering,« sagde han.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen