Berlingske Business

Medie: Skandinavisk kapitalfond skriver europæisk historie med megafond

Storebæltsbroen
Den skandinaviske kapitalfond EQT skulle ifølge Financial Times være i færd med at samle omkring 60 mia. kroner til en ny fond, der skal investere i infrastruktur. Foto:

Den skandinaviske kapitalfond EQT, der er meget aktiv i det danske erhvervsliv, er ifølge Financial Times i færd med at rejse den største infrastrukturfond nogensinde. Tocifret milliardbeløb skal kanaliseres ud i infrastrukturinvesteringer.

Investorer verden over leder efter solide afkast i alternative investeringer, og nu pønser den skandinaviske kapitalfond EQT på at skrive historie for at tilfredsstille denne trang. Ifølge Financial Times er kapitalfonden, der også er særligt aktiv med investeringer i danske virksomheder, i færd med at rejse den største infrastrukturfond i Europa nogensinde.

Fonden skulle ifølge adskillige kilder med direkte viden om planerne nå op på mindst otte mia. euro – eller hvad der svarer til cirka 60 mia. kroner. EQT har ikke ønsket at kommentere historien.

Så sent som sidste år rejste EQT en 12 mia. kroner stor fond, der blandt andet skulle foretage investeringer i mellemstore danske virksomheder. Og kapitalfonden har adskillige gange haft appetit på danske investeringer. Blandt andet har EQT købt tyggegummifirmaet Fertin Pharma, den danske internetgigant GlobalConnect, Saxo Banks betalingstjeneste, Saxo Payments Banking Circle, og i sin tid også detailkæden Flying Tiger.

Stor efterspørgsel

Nu gør man altså klar til at kunne foretage store investeringer i infrastruktur. Det er et område, som de helt store institutionelle investorer, såsom de danske og udenlandske pensionskasser, de seneste år har kastet sig over med stor appetit.

Det kunne Robert Goodman også forklare Berlingske, da vi mødte ham tidligere på året. Som en af de globale direktører i den amerikanske finansmastodont Goldman Sachs har han ansvaret for storkunderne i forsikringsbranchen, der vel at mærke forvalter svimlende milliardbeløb og derfor skal investere lige så svimlende summer hvert år. Og hvert år har Goldman Sachs foretaget en analyse blandt disse kunder, der i denne ombæring tæller investeringscheferne hos 300 af verdens største aktører, som tilsammen repræsenterer aktiver for knap 65 billioner kroner.

»Investorerne har i de syv år, vi har lavet denne undersøgelse, altid gerne villet investere i infrastruktur. Det hænger dels sammen med, at den lange tidshorisont for infrastrukturprojekter, såsom broer, veje og lufthavne, passer utroligt godt sammen med den lange investeringshorisont, som forsikrings- og pensionsselskaber har. Og dels fordi der ganske enkelt ikke er nok af disse projekter. Investorerne vil ofte have det, de ikke kan få,« lød det fra direktøren.

EQTs infrastrukturfonde er vokset i størrelsesordenen fra en mia. dollar fra den første fond i 2009 til fire mia. dollar i den seneste i 2016. Men den størrelse ser altså ud til at blive fordoblet nu med den kommende fond, hvor en stor del af de eksisterende investorer fra 2016-runden skulle deltage på ny, når EQT begynder at hente midlerne i september. Årsagen er ganske simpel: Den seneste fond skulle ifølge Financial Times have leveret et afkast på 20,9 procent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen