Berlingske Business

Medie: Nordea har besluttet at forlade Sverige

FINLAND-BUSINESS/
Foto:

Nordea har bestemt sig for at flytte hovedkontoret fra Sverige. Det skriver den svenske avis Svenska Dagbladet og citerer "velunderrettede kilder".

Nordea har gennem længere tid truet med at flytte hovedkontoret væk fra Stockholm.

Nu lader det til, at en endelig beslutning om at forlade Sverige er meget tæt på. Ifølge avisen Svenska Dagbladet træffes beslutningen formelt på et bestyrelsesmøde 30. maj. Avisen fastslår dog ikke endeligt, om flytningen bliver til København eller Helsinki.

Baggrunden for flytteplanerne er, at den svenske regering har foreslået en stigning i afgiften til den såkaldte resolutionsreserve. Afgiften vil ifølge avisen betyde cirka 5 mia. svenske kr. højere omkostninger for Nordea.

kosborg


- Bare resolutionsafgiften gør, at vi ikke kan sige, at vi har samme spilleregler i Sverige som i resten af Europa. Det gør, at vi naturligvis må overvåge og undersøge, hvad der findes af alternativer, sagde Nordeas topchef, Casper von Koskull, for et par måneder siden til den svenske avis Dagens Industri.

Petter Brunberg, pressechef i Nordea, afviser fredag over for det svenske nyhedsbureau TT, at banken har besluttet sig for at flytte.

- Vi har ikke truffet den beslutning, siger han.

nordea

Ifølge Svenska Dagbladets kilder er København favorit som hovedkontorets kommende destination. Dels fordi medarbejdere hellere vil flytte til Danmark. Og dels fordi den danske regering tydeligt har givet udtryk for, at de er interesseret i at få Nordea til København.

Nordea har diskutteret flytningen med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), har han tidligere fortalt til Bloomberg. Her sagde ministeren, at Nordea ikke skulle være bange for høje skatter i Danmark.

»Vi ønsker at reducere skatter og afgifter og vil ikke introducere flere regler. Vores svar vil altid være færre regler,« sagde Brian Mikkelsen til Bloomberg News.

Nordea kommer med regnskab for første kvartal

Også den finske statsminister Juha Sipilä har været på banen for at fortælle, at Nordea er mere end velkomne i Helsinki.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen