Berlingske Business

Mario Draghi skal punktere danske bobler

LATVIA-EU-FINANCE-MEETING
Mario Draghi Foto:

Styrelsesrådet for ECB, hvor Danmark ikke er repræsenteret, får mulighed for at bestemme vigtige dele af den økonomiske politik, hvis Danmark ryger med i EUs bankunion.

Den Europæiske Centralbank (ECB) vil få afgørende magt over vigtige dele af Danmarks økonomiske politik, hvis Danmark tilslutter sig EUs bankunion.

ECB får nemlig mulighed for på egen hånd at skride ind over for eksempelvis faretruende bobler på det danske boligmarked eller andre steder i økonomien, hvor de ser en finansiel eller økonomisk trussel.

06BUSECB.jpg

Det er regeringens nye rapport om Danmarks mulige deltagelse i EUs bankunion, der slår fast, at Danmark ved en deltagelse i bankunionen giver ECBs Styrelsesråd – hvor Danmark ikke er repræsenteret – mulighed for på egen hånd at tage de såkaldte »makroprudentielle værktøjer« i brug. Det er værktøjer, som skal bruges, hvis en økonomisk fare truer forude, eller særlig forsigtighed er nødvendig.

ECB får dermed mulighed for at tvinge danske banker til at polstre sig bedre med større økonomiske stødpuder, hvis det har til formål at »imødegå opbygning af såkaldte systemiske risici på det finansielle område«, som det hedder i rapporten.

Professor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School (CBS) siger, at dette er ét af de områder, hvor Danmark afgiver handlefrihed til ECB, hvis vi tilslutter os bankunionen.

BM

»Hvis ECB ser systemiske risici og bobler, så får de mulighed for at skride ind over for det. Det kan ske, også hvis ECB er uenig i de beslutninger, der træffes herhjemme af det systemiske risikoråd og erhvervs- og vækstministeren, eller hvis ECB i det hele taget vurderer, at der er behov for højere kapitalkrav i den finansielle sektor. Så kan de beordre os til at fastsætte det. Så på dette område afgiver vi handlefrihed, men derfor kan bankunionen godt være en god idé alligevel,« siger Jesper Rangvid.

Morten Messerschmidt der sidder i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, kalder det for et »meget stort indgreb i danske forhold«.

»Derfor er det for Danmark at vente og se, om det hele bliver bedre i eurolandene med bankunionen, før vi kaster alle vores egne ting overbord,« siger Morten Messerschmidt.

Den høje gældsætning i den danske husholdning kunne været et eksempel på et område, som ECB ville skride ind over for, vurderer Jesper Rangvid.

»Men det vil sandsynligvis kun ske, hvis gælden steg meget kraftigt og kom op på et alt for højt niveau, som vi eksempelvis så i 2005 og 2006,« siger Jesper Rangvid.

USA IMF WORLD BANK SPRING MEETINGS

EU-ordfører Lars Barfoed fra Det Konservative Folkeparti vurderer, at der er sund logik i, at ECB får mulighed for at gribe ind over for store banker.

»Men der er behov for at dykke mere ned i, hvilke værktøjer ECB vil få, og hvad der forstås ved en generel risiko, som kan fremprovokere et indgreb,« siger han.

De særlige makroprudentielle værktøjer er en ny og smartere måde at føre økonomisk politik på. I stedet for at benytte traditionelle finanspolitiske instrumenter, såsom offentlige besparelser eller højere skatter til at stramme op med, når en økonomi kører for stærkt, så giver de nye værktøjer mulighed for at stramme op via den finansielle sektor. Det er et mere kirurgisk indgreb, der tilmed kan vedtages uden et politisk flertal i Folketinget. De nye indgreb fastsættes af erhvervs- og vwækstministeren – eller af ECB, hvis Danmark tilslutter sig bankunionen – og ECB vurderer anderledes end ministeren.

28BUSmario#2.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen