Berlingske Business

Mændene bag forsikringsagenten Gerda Nielsen

pix-GNFF
Michael Buchholz og Jan Leth Christensen er to af de tre stiftere af mikroforsikringsagenturet GNFF. Foto:

De har erklæret krig mod de etablerede forsikringsselskaber i Danmark, men hvem er mændene egentlig bag det ambitiøse agentur Gerda Nielsen Familie Forsikring?

Folkene bag Gerda Nielsen Familie Forsikringer - GNFF - vil vende op og ned på det danske forsikringsmarked og har lagt ud med en offensiv meddelelse om, at Gerda om to år sidder på hele 40 procent af privatkunderne i Danmark.

09BUSgnff.jpg


En ambitiøs plan, som koster massiv markedsføring og dermed også kapital. Men hvem er folkene, som sender penge efter Gerda og drømmer om at revolutionere forsikringsbranchen? Med andre ord: Hvem er mændene bag Gerda Nielsen?

Følgende tre mænd udgør ejerkredsen:

Flemming Lund
Flemming Lund ejer selskabet Venture-eye.com ApS, som ligger inde med en egenkapital på godt 12 millioner kroner (baseret på regnskabet fra 2012).

De seneste fem år har Flemming Lund udfoldet sig som iværksætter og investor. I 1999 grundlagde han Inmobia Technologies, som leverer betalingsløsninger til mobiltelefonselskaber og banker i ca. 35 lande. Han ejer i dag 33 procent af selskabet, som fra 2010 til 2012 havde en omsætningsvækst fra 25,8 millioner kroner til 80,4 millioner kroner.

Samme år leverede Inmobia et resultat før skat på knap 6,5 millioner kroner.

Jan Leth Christensen
Advokat og indehaver af advokatfirmaet Lønberg & Leth Christensen Advokataktieselskab. Sideløbende har han en række investeringsselskaber, heriblandt Ejendomsselskabet Jano, som ligger inde med en egenkapital på knap 93 millioner kroner.

Jan Leth Christensen er i offentligheden kendt for at være en af investorerne og bestyrelsesmedlemmerne i fodboldklubben Brøndby IF, som tidligere på året blev reddet på målstregen af en række investorer, deriblandt Jan Leth Christensen. Dengang udtalte advokaten til tipsbladet.dk, at passion for klubben er motivet for at være med som storinvestor.

Jan Leth Christensen har tidligere været aktionær og sponsor i klubben, men han stoppede begge dele med den begrundelse, at klubben var for dårligt ledet, en kritik, der var rettet direkte mod Brøndby IFs daværende bestyrelsesformand Per Bjerregaard.

Michael Buchholz
Michael Buchholz er administrerende direktør for GNFF. Han har beklædt poster som COO og CEO i Tele2, Milcom og Dansk Bredbånd. Han grundlagde i 2010 Living House, som blandt andet tilbyder tele-løsninger via store detailkæder.

GNFF-direktøren har sammen med Anette Buchholz stiftet selskabet Vahapi Holding ApS, som blandt andet er selskabet bag Tankopnu.dk.
 

Mads Sixhøj

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen