Berlingske Business
17:29Business Live siger tak for i dag og på gensyn i morgen

Lukket Nykredit-klub slår døren ind til mere åbenhed

nykredit
Fredag udruller Foreningen Nykredit derfor en større kampagneindsats frem mod valget til foreningens repræsentantskab i marts. Foto:

For første gang er der tegn på nybrud i Foreningen Nykredit, som længe har haft en ledelse med de samme kasketter, der har kontrolleret sig selv. Næstformand Nina Smith vil nu etablere klar adskillelse.

Den omstridte struktur i den mere end 160 år gamle finanskoncern Nykredit står under forandring.

Hidtil har det været sådan, at Nykredit-koncernens ledelse bestående af direktør og formand sidder med nøjagtig de samme kasketter på i Foreningen Nykredit, der ejer Nykredit-koncernen. Dermed kontrollerer de samme personer altså sig selv.

Denne fordeling balancerer på kanten af principperne om god selskabsledelse, som siger, at et bestyrelsesmedlem for at være u­afhængig ikke må repræsentere en kontrollerende aktionærs interesser.

Nordea

Den eksisterende struktur vil næstformand i Nykredit Nina Smith nu tage et opgør med.

»Vi begynder at kigge på, hvordan vi adskiller foreningens bestyrelse fra driftsvirksomheden, hvor vi har samme formand. Vi skal simpelthen have en klarere adskillelse,« siger Nina Smith, der er økonomi­professor ved Aarhus Universitet.

Strukturen har flere gange været kritiseret, da bestyrelsen har haft for stor indflydelse på Foreningen Nykredits repræsentant­skab, der er øverste myndighed, og hvis opgave det er at varetage foreningens mere end en million medlemmers interesse. Ifølge tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen har strukturen kostet danske boligejere milliarder af kroner.

»Et passivt repræsentantskab udpeget af bestyrelsen så til i tavshed, mens Nykredits ledelse i 00erne formøblede milliarder på et fejlslagent bankeventyr (købet af Forstædernes Bank i 2008, red.). Det er det tab, Nykredit nu er i færd med at hente hjem på bidrags­satserne. Og hvad skulle Nykredit overhovedet i swapmarkedet (komplekst bankprodukt, der blev solgt til bl.a. andelsboligforeninger, red.)? Også her skal tabene gøres op i milliarder – tab, der ligeledes skal dækkes over bidragssatserne,« siger Jørn Astrup Hansen.

Fredag: Nina Smith

Ny formand

Nina Smiths udmelding om at ændre strukturen kommer i forbindelse med, at den nuværende formand, Steen E. Christensen, stopper, og derfor skal der findes en ny. Næstformand Nina Smith håber på at blive ny formand og er klar til at gennemføre flere forandringer.

Blandt andet skal det være nemmere at blive valgt ind i repræsentantskabet. Dette har tidligere mødt massiv kritik for at være et lukket land, hvor det for den menige låntager i Nykredit var svært at blive valgt ind, erkender Nina Smith.

»Tidligere skulle man næsten helt stenalder­agtigt udfylde en blanket, som man skulle printe ud fra internettet og derefter bruge ti kroner i porto på at sende tilbage. Det, kan jeg da godt se, var lidt gammeldags, men det er et udtryk for, at vi har brugt tiden på mange andre ting,« siger Nina Smith.

Kampagne udrulles

Fredag udruller Foreningen Nykredit derfor en større kampagneindsats frem mod valget til foreningens repræsentantskab i marts. For at øge synligheden lancerer foreningen i samme forbindelse en ny hjemmeside og profil på de sociale medier, som i sidste ende skal få flere kandidater til at stille op til repræsentantskabet og stemme til valget.

En anden faktor, der har skabt mere synlighed, er, at websitet Consum.dk har været med til at koordinere kontakten mellem folk, der vil være stillere og kandidater. Rasmus Visby, der står bag Comsum.dk, glæder sig nu over, at Nykredit retter ind.

»Der er ingen tvivl om, at der helt sikkert er sket noget, og at Nykredit har hørt på kritikken, men som jeg ser det, får demokratiet blot en makeover, men selve maskin­rummet er man ikke begyndt at kigge på endnu. Nykredit giver så lidt, de kan,« siger Rasmus Visby og henviser til, at låntagere fortsat skal møde fysisk op for at stemme.

»Det er stadigvæk svært at komme ind i bestyrelsen. Hvis man vil stemme til repræsentantskabs­valget og bor på Als, skal man køre hele vejen til Kolding for at stemme, og det, mener jeg ikke, er særlig demokratisk,« siger han.

Danske banker låner milliarder til den russiske stat

Nødvendigt at sparke døren ind

Ifølge Jørn Astrup Hansen er den første betingelse, at det lykkes låntagerne at sparke døren ind til repræsentantskabet, hvis de skal opnå den fornødne åbenhed i Foreningen Nykredit.

»Bestyrelsen kunne jo hjælpe med at bane vejen ved at ligestille alle, der søger valg. Efter vedtægterne skal kandidater være foreslået af mindst 25 stemmeberettigede stillere. Dog kan kandidater, som bestyrelsen har nikket til, stille op helt uden stillere. Det er jo dybt udemokratisk,« siger Jørn Astrup Hansen.

Den betragtning er Nina Smith ikke enig i.

»Det er ganske almindeligt i foreninger, at bestyrelsen kommer med mulige kandidater, og hvis man selv vil stille op og udfordre de kandidater, skal man skaffe et antal stillere. Jeg er uenig i, at det er udemokratisk, men man kan sagtens diskutere, hvor svært det er at skaffe de 25 stillere.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen