Berlingske Business
08:07Ferrari-boss: Folk er forbløffet over Tesla - men vent til du ser vores nye superbil

Lavere priser på betalingsservice er udeblevet

pbs
Foto:

Flere og flere bruger betalingsservice for at blive fri for rudekuverter og rykkere, men alligevel er prisen for denne form for betalings­formidling blevet ved med at stige. Nu efterlyser både organisationer, virksomheder og politikere, at priserne bliver sat ned.

Når danske bilejere skal tanke, er det ofte hver en krone og øre, der tæller, når de kigger på tankstationernes prissøjler.

Det samme gælder for benzinselskaberne, når de skal have betaling fra kunderne, hvor der hver gang bliver lagt et gebyr på medlems­kort, der er tilmeldt Betalings­service.

Nets

Gebyret kan variere fra virksomhed til virksomhed, men ligger typisk i nærheden af fem kroner. For at få dækket omkostningerne har OK Benzin valgt at lægge gebyret over til kunderne, der altså faktureres 5,50 kroner, når pengene skal trækkes via Betalings­service.

»Vi synes, at Betalingsservice er et rigtig godt produkt, men det er ærgerligt, at det er så dyrt,« siger OK-direktør Niels Ole Christensen.

Tårnhøjt gebyr

Benzindirektøren er blot én blandt mange, der peger på, at priserne er for høje. Faktisk er de så høje, at de danske forbrugere og virksomheder samlet betaler op mod en milliard kroner i gebyrer om året.

Kim Andersen

Og sådan har det været længe.

Allerede tilbage i januar 2011 offentliggjorde Konkurrence- og Forbruger­styrelsen en analyse, der fastslog, at betalings­virksomheden Nets havde en udbytterig og »dominerende position på markedet«.

Der skulle dog gå to år, før der kom fokus på området igen. Den daværende erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) lovede i 2013 at følge op på den tidligere analyse for at sikre, »at udviklingen ikke har bevæget sig en negativ retning«.

Ramlau

Annette Vilhelmsen sad dog som bekendt kun på ministerposten i ti måneder, og da en ny analyse kom i juni 2014, ville den nuværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) tage hånd om problemet. Ministeren bad Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at se på, hvordan lovgivningen på området kan ændres, så der »ikke opkræves urimelige priser og avance på betalingsservice«.

»Stigende indtjening, flere transaktioner og en betydelig markedsposition sammenholdt med et manglende fald i priserne indikerer, at markedet ikke fungerer optimalt. Det vil derfor være naturligt at overveje, om der er behov for regulering,« skrev Henrik Sass Larsen dengang i en pressemeddelelse.

Den tredje og seneste analyse blev så offentliggjort i november sidste år, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kortlagde en række fordele og ulemper ved Betalingsservice. Her vurderes det blandt andet, at den aktuelle konkurrence på området er »begrænset«, og at Betalingsservice »fortsat vil have en stærk markedsposition i de kommende år«.

Alligevel er sagen stadig strandet.

Tålmodighed udløber

Hos Forbrugerrådet Tænk har man gentagne gange forsøgt at gøre opmærksom på problemet. Ifølge seniorøkonom Troels Holmberg scorer Nets og landets pengeinstitutter alt for store summer på betalingsordningen, og han mener derfor, at der er behov for politisk indgreb.

»Vi mener ikke, at der er nogen undskyldning for ikke at sætte en stopper for de absurd høje priser i betalingsservice­systemet. Der bør simpelthen gøres noget hurtigst muligt, for det er rigtig dyrt for danskerne, at sagen bliver ved med at trække i langdrag,« siger han.

Tålmodigheden er også snart opbrugt hos Dansk Erhverv. Organisationen har længe gjort opmærksom på Nets’ stigende indtjening, som ifølge markedsdirektør, Henrik Hyltoft, er et udtryk for et »de-facto monopol, som Betalingsservice nyder på det danske marked«.

»Vores medlemmer er generelt tilfredse med Betalingsservice, men produkt­udviklingen har stået i stampe, og det har længe været et ønske, at der kommer en mere enkel og billigere version af Betalingsservice. Samtidig ser vi en tendens til, at flere virksomheder udvikler alternative løsninger til Betalingsservice for automatiske kort­betalinger, fordi prisen er så høj, som den er i dag,« siger Henrik Hyltoft.

Lavere omkostninger i udlandet

Af en undersøgelse foretaget af Nationalbanken fremgår, at Danmark skiller sig ud i forhold til andre lande ved at være det land, hvor omkostningerne er højest. Eksempelvis er Nets’ og pengeinstitutternes omkostninger per transaktion knap dobbelt så høje som omkostningerne ved et tilsvarende produkt i Norge og over syv gange højere end tilsvarende omkostninger i Sverige.

Sammenligningen er dog »helt forkert«, mener direktør for betalingsformidling hos Nets Torben Hohlmann da betalingsservice ifølge ham er meget mere end betalinger.

»Betalingsservice er billigere end en lang række alternative betalingsformer – faktisk er det den mest omkostningseffektive opkrævningsform for samfundet overhovedet. Skulle virksomhederne selv producere og levere denne ydelse, ville de have betydeligt højere omkostninger, end hvad det koster at benytte Betalingsservice,« siger han og svarer direkte adspurgt til niveauet for de nuværende priser.

»Vi overvejer løbende, om vi har de rigtige produkter og priser. Betalingsmarkedet undergår allerede nu en voldsom forandring og vil blive revolutioneret i de kommende år.«

Banker afviser beskyldninger

Forbrugerrådet Tænk skønner, at provisionsbetalingen til bankerne i 2014 lå på 400-500 millioner kroner. Penge, som bankerne modtager, hver gang en kunde betaler en regning automatisk gennem Betalingsservice.

Den årlige beløbsstørrelse, som bankerne modtager, fejler dog ikke noget, hvis man spørger bankernes egen organisation Finansrådet. Beløbet dækker nemlig bankernes omkostninger, lyder det.

»Nets betaler jo bankerne for at håndtere denne service, og det medfører nogle omkostninger,« siger kontorchef i Finans­rådet René Thomsen, der uddyber:

»Bankernes andel af gebyret handler om, at bankerne har nogle decentrale omkostninger i forbindelse med Betalingsservice,« siger han.

Tilbage på tankstationen håber direktør for OK Benzin Niels Ole Christensen dog stadigvæk på, at Betalingsservice-priserne bliver betragteligt sænket. Det vil betyde lavere omkostninger og billigere benzin, forklarer han.

»Det vil jo kun komme alle til gode, at der kommer mere konkurrence.«

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen