Berlingske Business

Lars Rohde med ny advarsel: Banker bør lægge endnu flere milliarder til side

Nationalbankdirektør
Hvis risikoopbygningen fortsætter i den nuværende takt, forventer Lars Rohde, direktør for Nationalbanken og formand for det Systemiske Risikoråd, i løbet af 2018 at henstille om en yderligere forøgelse af buffersatsen med 0,5 pct. Foto:

Det kan blive nødvendigt med en større opbygning af kriseværn i bankerne, lyder advarslen til regeringen fra formand for Det Systemiske Risikoråd og nationalbankdirektør, Lars Rohde.

Selv om erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er direkte modstander, kan han for anden gang i løbet af kort tid blive tvunget til at øge kriseberedskabet i de danske banker.

Der er tale om den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer i bankerne. Det er formanden for Det Systemiske Risikoråd samt direktør for Danmarks Nationalbank, Lars Rohde, der igen råber vagt i gevær ved at sige, at der kan blive brug for mere kriseberedskab i bankerne.

I en netop udsendt meddelelse fra Det Systemiske Risikoråd vurderer rådet, »at grundlaget for en buffersats på 0,5 pct. fortsat er til stede. Hvis risikoopbygningen fortsætter i den nuværende takt, forventer rådet i løbet af 2018 at henstille om en yderligere forøgelse af buffersatsen med 0,5 pct.«.

Det vil betyde, at finanssektoren i Danmark vil skulle polstre sig yderligere med omkring syv milliarder kroner. Pressemeddelelsen kommer, efter at rådet har holdt sit 21. møde. Rådet skriver, at vedvarende lave renter kombineret med en god økonomi øger risikoen for at blandt andet bankerne tager for meget risiko.

Brian

Den kontracykliske kapitalbuffer er et redskab, der blev introduceret på internationalt plan efter finanskrisen for at mindske en kommende krises omfang, når økonomien vender og vi igen ryger ind i dårligere tider.

Ideen er, at bankerne skal sætte lidt ekstra til side i gode tider, og de penge kan så blive frigjort, når krisen rammer. Derved kan bankerne fortsætte udlån til private og virksomheder.

Med direktør for Danmarks Nationalbank Lars Rohde i spidsen kom Det Systemiske Risikoråd tilbage i december med en anbefaling om, for første gang at aktivere den kontracykliske kapitalbuffer.

Det endte Brian Mikkelsen med at gøre, så bufferen bliver fastsat til 0,5 pct. med virkning fra udgangen af marts 2019.

Efter mandagens møde anbefaler rådet desuden en gradvis forøgning af bufferen på Færøerne. Den skal ifølge rådet øges fra én til tre pct.

27BUSNORDEA12-150108.jp

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen