Berlingske Business

Langt færre danske banker i fremtiden

færre danske banker
Roskilde Bank hører til blandt de største af de mange danske banker, der har måttet dreje nøglen om, siden finanskrisen ramte. Foto:

Siden udgangen af 2008 er over en tredjedel af de danske banker forsvundet. Flere peger på, at udviklingen vil fortsætte.

De er lagt i graven. Roskilde Bank, Forstædernes Bank, Sparekassen Løgumkloster og 46 andre banker, som én efter én er ophørt med at eksistere – enten på grund af krak, salg eller fusion. Snart bliver Sparekassen Faaborg formelt spist af Sparekassen Sjælland, og næste i rækken ser ud til at blive en fusion mellem Lollands Bank og Vordingborg Bank.

Således er Danmark gået fra at have 138 banker ved udgangen af 2008 til kun 89 i dag. Et tal, der efter al sandsynlighed snart falder til 87 og på længere sigt endnu færre.

En stor del af forklaringen er selvsagt krisen. Både fordi nogle af de skibbrudne banker knækkede nakken på risikable investeringer, da opsving blev til nedtur, og fordi krisen har gjort det mere ressourcekrævende at være bank.

»De regulatoriske og adminstrative forpligtelser, der følger med at være pengeinstitut, er blevet så omfattende, at det for en lille bank bliver en stor del af arbejdsbyrden. De skal jo udfylde de samme blanketter og gøre de samme ting som de store, og det er hårdt,« siger bankekspert fra Aalborg Universitet Lars Krull, som peger på, at Vordingborg Bank med sine 48 ansatte endda ikke er blandt de mindste.

Partner i PA Consulting og mangeårig rådgiver i den finansielle sektor Olaf Valentin Kjær mener dog, at krisen bare har accelereret en proces, der ville være kommet alligevel.

»Danmark er i international sammenhæng »overbanked«. Det, vi ser, er også en tilpasning til udlandet,« siger han.

Grænser for hvor lille man kan være

Mange af de banker, der fra tid til anden forsvinder fra landkortet, hører til i den mindre ende af spektret. Og det giver god mening, mener Lars Krull.

»Der er kommet en tærskel for, hvor lille man kan tillade sig at være, medmindre man har en helt særegen forretningsmodel,« siger han.

Han mener ikke, at det er en negativ udvikling, at bankerne bliver færre og større, så længe de når at fusionere i tide.

»Jeg tror, vi kommer til at se færre banker, men jeg synes også, at vi skal glæde os, for nu begynder der at komme nogle fusioner, som sker i god tid og før, det er for sent. Vordingborg Bank er jo ikke umiddelbart truet i morgen, men det er de på længere sigt. Tidligere har vi set, at de små banker har holdt selvstændighedsfanen højt, lige indtil Finansiel Stabilitet kom,« siger han.

Også hos Forbrugerrådet er man positivt stemt over for udviklingen.

»På bankmarkedet har vi nogle kæmpespillere, og så har vi myriader af små pengeinstitutter, og jeg tror ikke, at de små giver kamp til stregen. Med fusionerne får vi et større mellemlag af banker, og det, tror jeg faktisk, kan sætte lidt mere fut i konkurrencen i sektoren,« siger Morten Bruun Pedersen, økonom i Forbrugerrådet.

Fordel for kunderne

Han mener, at fusionsbankernes større konkurrenceevne og formindskede driftsomkostninger meget vel kan komme forbrugerne til gavn. Han bakkes op af Olaf Valentin Kjær, som i fremtiden ser de fleste af småbankerne ryge i svinget.

»De nye teknologier betyder, at man vil se et helt andet bankbillede i fremtiden. Du vil se internetbanker, som overhovedet ikke har filialer og derfor drives for langt færre omkostninger. Det vil blive en fordel for forbrugeren, fordi transparensen bliver højere, og prisen bliver lavere.«

Olaf Valentin Kjær mener ikke, det er urealistisk, at sektoren fremover kommer til at bestå af internetbanker, enkelte større banker og specialiserede banker som Coop Bank.

»Det »at gå i banken« vil være væk. Prisen vil gå ned, og servicen vil gå ned,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen