Berlingske Business

Landmand tabte millionstor swapsag til Skatteministeriet

Landmænds gæld skræmmer banker
Foto:

En landmands tab på swapaftaler kan ikke trækkes fra i skat i indkomsten. Det har Landsretten netop afgjort i den første sag af sin slags, hvor op mod 2.000 landmænd er truet af en kæmpe skatteregning.

En landmand fra Østjylland har tabt over fem mio. kr. på en swapaftale med banken. Det tab har landmanden trukket fra i skat i hans indkomst, men det må han ikke, har Vestre Landsret fredag afgjort.

Den pågældende landmand er blot én af op mod 2.000 landmænd, der skønnes at have indgået de komplekse swapaftaler med deres bankforbindelse, og som på grund af den faldende rente har måttet konstatere store tab på aftalen.

Miljøforkæmpere: Landbrug kan nemt udlede mindre ammoniak

Kort fortalt går en swapaftale ud på, at landmanden bytter rente med banken. Dermed betaler landmanden en fast rente, mens banken betaler landmandens variable rente. Da renteniveauet er faldet kraftigt, er swapaftalens værdi faldet kraftigt.

I den pågældende landmands situation, har han indgået en swapaftale på 25 mio. kr., og den har givet ham et kurstab på lidt over to millioner kroner i 2008 og et kurstab på lidt over tre millioner kroner i 2009.

De i alt over fem millioner kroner i tab har landmanden trukket fra i Skat, men det har Skat altså ikke godkendt og har krævet fradragene tilbagebetalt.

Reglerne er sådan, at en swapaftale skal vurderes at have såkaldt erhvervsmæssig tilknytning, for at landmanden kan trække tabet fra i sin indkomst. Og netop på det punkt kan specialkonsulent Jens Jul Jacobsen, Seges, det tidligere Videncentret for Landbrug, se lyspunkter trods landmandens nederlag i sagen.

»Vi er selvsagt uenige i dommen. Som vi umiddelbart læser dommens præmisser giver den dog baggrund for, at en del af de aftaler der er indgået af landmænd kan anses for erhvervsmæssigt tilknyttede,« skriver Jens Jul Jacobsen i en kommentar til dommen.

Albert Christensen har politianmeldt Nykredit i swapsag

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at en finansiel kontrakt som en swapaftale kan anses for at have erhvervsmæssig tilknytning, at den indeholder den samme valuta som det bagvedliggende låns valuta. Den pågældende landmand havde dog indgået en valutaswapaftale mellem danske kroner og schweiziske franc, mens landmandens bagvedliggende lån var optaget i euro.

Endvidere er det en betingelse, at kontrakten beløbs- og tidsmæssigt skal svare til restgælden på den skattepligtiges erhvervsmæssige lån.

Den pågældende landmand havde indgået en valutaswapaftale på 25 mio. kr., mens det erhvervsmæssige lån blot udgjorde 20 mio. kr. i starten og efterfølgende 24,5 mio. kr.

Disse to bestemmelser blev afgørende for, at den pågældende landmand tabte sagen i Vestre Landsret til Skatteministeriet.

»Da swap-aftalen på 25 mio. kr. blev indgået, var der alene udbetalt et lån svarende til 20 mio. kr. minus omkostninger, og lånet var i euro, mens swap-aftalen omfattede schweizerfranc og danske kroner. Herefter har XX (landmanden, red.) ikke bevist, at han har ret til fradrag for tab på swap-aftalen efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, således som denne må fortolkes i lyset af administrativ praksis,« skriver Landsretten i afgørelsen og kommer derfor til følgende dom:

»Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.«

Men Jens Jul Jacobsen læser landsrettens dom som at swapaftaler indgået i 2008 og under samme omstændigheder som i denne sag, så kan swapaftalen anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, hvis swap-aftalens hovedstol ikke oversteg det oprindelige låns hovedstol, og hvis der var overensstemmelse mellem lånets valuta og en af swapaftalens valutaer.

»Retten anerkender dermed, at det at swappe til schweizerfranc kan udgøre erhvervsmæssig tilknytning. Det er en klar tilsidesættelse af landsskatterettens tidligere stramning af praksis. Når skatteyderen så taber, skyldes det tilsyneladende, at en del af lånet ikke var udbetalt endnu, men alene bevilget og tinglyst, samt at nogle af lånene var i euro. Dette er en meget uheldig vurdering. Der er grundet fastkurspolitikken ikke en væsentlig valutakursrisiko, og samtidigt har Skatterådet tidligere udtalt, at det ikke udelukker erhvervsmæssig tilknytning, at der indgår to fremmede valutaer,« skriver Jens Jul Jacobsen.

Det er ikke afgjort, om landmanden vil forsøge at føre sagen helt til Højesteret.

Lund Poulsen swap sag

Ifølge den seneste opgørelse fra Seges har op mod 2.000 landmænd en swapaftale. Derfor kan der potentielt være mange, der står i en lignende situation som den pågældende landmand, der altså skal betale fradragene tilbage til Skat. Og der er da også flere landmænd, der via advokathjælp undersøger mulighederne for at føre en sag.

Indtil videre er sagerne opstået, fordi Skat er i færd med at opgøre skattegabet på finansielle kontrakter - herunder swapaftaler.

»Projektet er et analyseprojekt, hvor tilfældigt udvalgte skatteydere med finansielle kontrakter kontrolleres. Resultaterne fra projektet, der startede 1/7 2014, skal indgå i det videre arbejde omkring at sikre, at finansielle kontrakter selvangives korrekt,« skriver Skat.

Andre landmænds swapaftaler kan dog godt opfylde betingelserne for erhvervsmæssig tilknytning og dermed kunne give fradrag i indkomsten. Det kræver som skrevet blandt andet, at det bagvedliggende lån er i samme valuta som swapaftalen, og at swapaftalens beløb og løbetid svarer det til restgælden på det bagvedliggende lån.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen