Berlingske Business

Lån & Spar har næsten flad bundlinje trods gebyrhop

Lån og Spar Bank
Lån og Spar Bank, logo Foto:

Lån & Spar Bank øgede indtægterne på gebyrer kraftigt i første kvartal af 2017 sammenlignet med sidste år.

Men pres på rentemarginalen og en mærkbar stigning i personaleudgifterne neutraliserede fremgangen, så der på bundlinjen var stort set det samme overskud.

Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal 2017.

På indtægtssiden faldt netto renteindtægterne til 100,7 mio. kr. i kvartalet fra 107,5 mio. kr. i samme kvartal året før. Gebyrindtægterne steg til gengæld til netto 82,9 mio. kr. fra 68,5 mio. kr.

- Stigningen kan primært henføres til øgede indtægter fra formidling af realkreditlån, værdipapirhandel samt depot- og forvaltningsgebyrer, skriver banken i regnskabet.

Udgifterne til personale og administration voksede dog til 135,3 mio. kr. for banken fra 126,2 mio. kr. på grund af højere it-udgifter, mens der også var lidt modvind fra nedskrivningsposten, der blev øget til 6,6 mio. kr. netto fra 3,8 mio. kr.

Samlet gav det et overskud før skat på 49,6 mio. kr. i første kvartal, hvor samme post havde vist 49,8 mio. kr. i starten af 2016.

Ser man på bankens eget nøgletal, basisindtjeningen før nedskrivninger, voksede den til 47,5 mio. kr. fra 46,3 mio. kr. et år forinden.

- Ledelsen anser resultatet for perioden og basisindtjening for værende tilfredsstillende, skriver Lån & Spar-ledelsen i regnskabet.

Banken venter fortsat i 2017 en basisindtjening før nedskrivninger i niveauet 180-200 mio. kr.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen