Berlingske Business
BREAKINGDansk biotekfirma skal på børsen -  vil sælge aktier for 600 millioner

Kvinder er underrepræsenteret i fondsforvaltningen

03BUSbagside-1-154929.jpg
Kvinder er mere tilbøjelige til at håndtere passive frem for aktive investeringsstrategier, viser ny analyse fra investeringseksperterne i Morningstar. Modelfoto: Scanpix

En ny analyse fra Morningstar afdækker, at kvinder er underrepræsenteret som porteføljeforvaltere i fondsindustrien globalt, men vi fandt nogle områder, hvor kvinder i stigende grad gør deres indtog.

Kvinder er mere tilbøjelige til at håndtere passive frem for aktive investeringsstrategier, og kvinder er i højere grad forvaltere af fonde, der investerer i andre fonde frem for individuelle værdipapirer. Kvinder er desuden mere tilbøjelige til at dele ledelsesansvaret med andre og kvindelige porteføljeforvaltere er generelt ansvarlige for et lavere antal fonde.

Vores udgangspunkt var at se på, hvor kvindelige forvaltere er repræsenteret geografisk. Dernæst var ambitionen at afdække, om bestemte karakteristika var mere udbredte for kvindelige fondsforvaltere end hos mænd. Til at begynde med definerede vi vores såkaldte afhængige variabel til at være forvalterens køn, og dernæst undersøgte vi om forskellige datapunkter havde indflydelse på kønnet.

Kvinder fravælger aktive fonde

Blandt analysens mest udtalte resultater var, at kvinder er mere tilbøjelige til at forvalte passive fonde, hvor ambitionen er markedsafkastet, frem for aktivt forvaltende fonde med målsætning om at slå markedet. Vi fandt 36 pct. større sandsynlighed for, at kvinder forvalter passive fonde frem for aktivt forvaltede.

29BUSPIX-SHELLY-SWANBACK-09.jpg

Ved første øjekast kunne vi formode, at kvinder nyder godt at dette (passive) vækstområde i fondsindustrien. Man kunne argumentere for, at kvinderne får disse stillinger, fordi flere nye passive fonde lanceres, og det er nemmere at besætte sådanne stillinger frem for at overtage ansvaret i eksisterende fonde på markedet.

Vores analyse viser imidlertid, at kvindernes odds fortsat er bedre, når der tages højde for den generelle vækst og branchespecifikke trends. Med andre ord er kvindernes stadig langt mere tilbøjelige til at forvalte passive fonde end aktive.

Omvendt fandt vi frem til, at oddsene er lavere for, at kvinder styrer aktivt forvaltede fonde. Det er stadig den meste udbredte og historisk set også investorernes foretrukne investeringstilgang. Analysen konkluderer dog ikke, at kvinderne søger væk fra ansvaret i aktive fonde til fordel for passive. Kvinder – og mænd for den sags skyld – behøver forskellige færdigheder til at styre aktive investeringsstrategier relativt til passive strategier. I aktive strategier er ambitionen afkast, der er bedre end markedsafkastet. Det skal lykkedes ved, at forvalteren overvægter værdipapirer, som han/hun har særlig stor tiltro til, og tilsvarende undervægter dem, der forventes at udvikle sig dårligere end markedet. I passive strategier er forvalterens mål at levere afkast på niveau med markedet og sikre, at porteføljens værdipapirer opfylder investeringsmandatet.

Nye ministre hos statsministeren

Vi kan ikke af analysen udlede, om kvinder i uforholdsmæssigt høj grad tilbydes stillinger til passive fonde, eller om de på egen hånd søger mod disse strategier. Uanset årsag, så viser analysens resultater, at den typiske kvindelige fondsforvalter i mindre grad er involveret i aktiv forvaltning.

Større appetit på fond-af-fonde

Kvinder er også i højere grad forvaltere af fonde, der investerer i andre fonde frem for individuelle værdipapirer. Analysen viser endvidere, at denne trend er blevet forstærket over tid. For aktiebaserede fond-af-fonde er der i dag 49 pct. større sandsynlighed for, at kvinder forvalter sådanne fonde frem for rene aktiefonde. I 2008 – analysens start – fandt vi ingen større sandsynlighed for, at kvinder skulle foretrække ansvaret for denne type fonde.

Analysen viser også, at tilbage i 2008 var kvinder i langt mindre grad tilbøjelige til at tage ansvaret for fond-af-fonde med obligationsfokus, men sandsynligheden er markant forbedret med årene og er i dag ca. en til en. De mest konsistente odds for en kvindelig fondsforvalter blandt fond-af-fonde er aktivklassen balancerede fonde, hvor den større sandsynlighed over hele perioden har svinget i intervallet 30 til 35 pct.

stævler

Resultaterne – kombineret med vores tidligere resultater om passive fonde – indikerer, at kvinder er mindre tilbøjelige til at styre porteføljer, hvor fokus er på udvælgelse af de enkelte værdipapirer, men i stedet foretrækker ansvar for allokering af formuen mellem forskellige aktivklasser, fondsudvælgelse eller implementering af passive investeringsstrategier.

Kvinder oftere del af et team

Vi finder også, at kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at dele ledelsesansvaret frem for at køre en fond alene.

Et delt ansvar kan på overfladen synes mindre attraktivt, men akademisk forskning tyder på, at kvinder hellere vil arbejde i teams. En analyse fra 2011 af Healy & Pate fandt, at generelt »kvinder foretrækker at konkurrere i teams, mens mænd foretrækker at konkurrere som individer«.

De anbefalede, at etableringen af teams kan bidrage og medvirke til at reducere kønsforskelle. Deres analyse så specifikt på betydningen af teams i konkurrenceprægede omgivelser. I lyset af fondsindustriens fokusering på resultater i forhold til konkurrenter og markedsafkast, virker det naturligt at kvinder i det lange løb foretrækker teambaserede fonde.

Billede

Heldigvis for kvinder er teambaserede fonde i vækst. I januar 2008 var procentdelen af teamforvaltede fonde var 39,7 pct., mens andelen i december 2015 var 45,1 pct.

Kvinder er mere tilbøjelige til at blive ansat i teams ansvarlige for obligationsfonde, mens det modsatte gør sig gældende for balancerede fonde. Mest udtalt for, at kvinder bliver navngivet i et team, er blandt aktiefonde, hvor den større sandsynligvis er 19 pct. Ideelt set ville den typiske kvindelige fondsforvalter have samme sandsynlighed for at køre en fond alene som en typisk mandlig fondsforvalter. Men Healy & Pates forskning indikerer, at væksten i teambaserede fonde kan være tegn på mere gunstige omgivelser fremover for kvinder i fondsindustrien.

Vi konkluderede også, at i tilfælde, hvor kvinder styrer en fond, er deres odds for at styre andre fonde lavere. Oddsene bliver stadig lavere med hver ekstra fond. Uanset aktivklasse er tendensen intakt over den analyserede periode.

Det kan indikere, at kvinder er mindre tilbøjelige til at sætte den investeringsmæssige agenda i virksomheden, eller i mindre grad vurderes af deres arbejdsplads som såkaldte stjerneforvaltere, der kan tiltrække investorer på baggrund af deres omdømme.

Hele analysen er tilgængelig på www.morningstar.dk

Madison Sargis er quantitative analyst og Laura Pavlenko Lutton er director of manager research practice. Begge arbejder hos Morningstar.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen