Berlingske Business

Kundekapital bremser skatterabat for PFA-kunder

21BUSPFA-Pension.jpg
PFA har i et tidligere høringssvar skrevet til Skat, at hvis alle selskabets kunder skifter fra kapitalpension til aldersopsparing, vil skattereglerne for omlægningen koste PFA omkring 1,6 mia. kr. Arkivfoto: Scanpix

Fænomenet Kundekapital er en historisk fejldisposition fra PFAs side, mener førende pensionsekspert. Et nyt problem er, at PFAs kunder ikke kan få Kundekapital, hvis de gør brug af regeringens skatterabat og omlægger kapitalpension til en aldersopsparing.

PFA-kunderne udelukkes fra uddelingen fra pensionsselskabets store pengetank, hvis de ønsker at udnytte den lukrative skatterabat, der tilbydes danske pensionskunder. Fra regeringen lyder tilbuddet, at danskerne kan skifte deres kapitalpension ud med en aldersopsparing og få en rabat på skatten på 2,7 pct. Men for kunderne i PFA vil den omlægning betyde, at de i fremtiden skal opgive at få store afkast fra Kundekapital.

De går glip af det ekstraordinære afkast på den Individuelle Kundekapital, som PFA – som tidligere beskrevet i Business – har lovet kunderne i årene fremover. Det vil sige, at skiftet til aldersopsparingen ikke kan betale sig for rigtigt mange af PFAs kunder.

Torsdag PFA

Mere præcist lyder tilbuddet fra regeringen, at danskere med en kapitalpension nøjes med at betale en afgift på 37,3 procent, hvis de hopper over til en aldersopsparing i løbet af i år. Hvis de venter til de går på pension, skal de betale en afgift på 40 procent.

Meget givtigt for den enkelte, men for PFA er problemet, at Skat har lavet reglerne, så afgiften også skal betales af den Kollektive Kundekapital. PFA skal så finde en model for, hvor meget af den Kollektive Kundekapital, den enkelte har ret til.

PFA har i et tidligere høringssvar skrevet til Skat, at hvis alle selskabets kunder skifter fra kapitalpension til aldersopsparing, vil skattereglerne for omlægningen koste PFA omkring 1,6 mia. kr., hvoraf de 1,2 mia. vedrører den Kollektive Kundekapital.

Det er PFA naturligt nok ikke glade for, og selskabet har derfor valgt en model, hvor kunderne ikke længere kan få individuel kundekapital, hvis de vælger at udskifte kapitalpensionen med en aldersopsparing.

Det er uafhængig privat økonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg meget utilfreds med.

»Det er uforståeligt, at PFA gør det på den her måde, men jeg ser det som udtryk for, at selskabet har en motivation for at lade folk blive i den gamle ordning med kapitalpension. Hvis du spørger mig, om det er rimeligt, vil jeg sige: nej, det er det ikke. Jeg kan ikke se, at det skulle være umuligt for PFA at give kunderne de samme fordele, når de kommer over i aldersopsparing. PFAs model er særligt slem, fordi kundekapitalen er en af de ting, som selskabet profilerer sig på,« siger Kim Valentin.

20BUSjon-Johnsen.jpg

PFAs samlede store pengebeholdning udgøres af egenkapitalen, den Kollektive Kundekapital og den Individuelle Kundekapital. Alle tre elementer indgår i selskabets basiskapital, der skal have en vis størrelse, så den opfylder lovgivningens krav om solvens. Det ser ud til, at PFA så rigeligt opfylder målene.

Den kollektive Kundekapital kom til i 2002 og blev oprettet ved, at PFA tog 4,8 mia. kr. af egenkapitalen og lagde dem over i den Kollektive Kundekapital. Den pose penge er sidenhen vokset ganske betydeligt.

Ideen med den Kollektive Kundekapital har hele tiden været, at pengene skulle sendes videre til kunderne via den Individuelle Kundekapital. Sidstnævnte udgør fem procent af den enkeltes indbetalinger til pension og svarer sådan cirka til at have en aktie i den bank, hvor man er kunde. Det er på den Individuelle Kundekapital, at PFA har lovet kunderne et afkast på 20 procent i de kommende år. Forskellen mellem det afkast, som PFA kan skaffe ved investeringer og op til de 20 procent, bliver betalt via den Kollektive Kundekapital.

Men en af landets førende pensionseksperter, selvstændig aktuar Jørgen Svendsen, mener, at oprettelsen af den Kollektive Kundekapital har været en historisk fejl fra PFAs side.

02BUSRB-Plus-Eksperter-Stop.jpg

Selskabet skulle have beholdt det hele som egenkapital. PFA kunne sagtens dele ud af egenkapitalen til Individuel Kundekapital.

Derved ville selskabet opnå det samme uden at få de problemer, som PFA har haft med den Kollektive Kundekapital. Egenkapitalen kan PFA nemlig frit bruge, som selskabet vil, påpeger Jørgen Svendsen.

På den måde ville PFA ikke have haft problemer med en ekstra skatteregning, da regeringen kom på banen med et tilbud til danskerne om at skifte deres kapitalpension ud med en aldersopsparing. PFA er det eneste af de kommercielle selskaber, som har det problem.

Herudover ville PFA hellere have været i infight med Finanstilsynet, der én gang for alle har slået fast, at en pengekasse som den Kollektive Kundekapital, skal forvaltes efter bekendtgørelsen om kontribution. Det betyder groft sagt, at alle kunder skal behandles ens.

»PFA har haft flere ulemper med den Kollektive Kundekapital. Det har været en historisk fejldisposition. Pengekassen havde været den samme, hvis selskabet havde fortsat med at kalde det hele for egenkapital, og PFA ville have kunnet gøre det samme som med den Kollektive Kundekapital,« siger Jørgen Svendsen.

Direktør i forsikringsmæglervirksomheden Willis Søren Andersen er delvist enig.

»Set i bagklogskabens lys vil jeg tro, at det ikke havde været nødvendigt at lave den Kollektive Kundekapital så stor, som man har gjort. Kundekapitalen har den fordel for PFA, at selskabet får pengene ind på kundernes depoter på en måde, så de er med til at dække selskabets solvenskrav. Man kunne formodentlig have lavet noget nogenlunde tilsvarende med egenkapitalen, for egenkapitalen kan selskabet disponere frit over,« siger Søren Andersen, der dog mener, at den sag kan ses både fra kundernes og fra PFAs side.

»For selskabet er Kollektiv Kundekapital mere restriktivt end egenkapital, men som kunde vil jeg være mest glad for Kundekapitalen. Det er mere tydeligt, at den kollektive kapitalen er øremærket til kunderne,« siger Søren Andersen.

Hvis kunder hos PFA ønsker at ombytte deres kapitalpension til en aldersopsparing, skal de ligeledes opgive eventuelle garantier på deres pension som for eksempel garantier på fire procent. Det skyldes ligeledes problemer med skatten.

For afgiften på de 37,3 pct. skal også betales af de kollektive bonushensættelser. Det har medført, at flere af de andre pensionsselskaber også tvinger deres kunder til at opgive garantierne, hvis de går over til aldersopsparingen.

11BUSpfa.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen