Berlingske Business

Kriseramt bank går konkurs - konkurrent overtager resterne

Østjydsk Bank
Foto:

Østjydsk Bank har indgivet konkursbegæring og bliver overtaget af en rival. Aktionærernes kapital er dermed tabt.

Efter måneders forsøg på at skaffe et trecifret millionbeløb må Østjydsk Bank kaste håndklædet i ringen.

Mariager-banken har valgt at indgive konkursbegæring. Konkurrenten Sparekassen Vendsyssel overtager alle aktiviteterne i Østjydsk Bank, herunder alle aktiver og passiver undtagen efterstillet kapital, mod en betaling på 50 mio. kr.

Aftalen medfører, at Østjydsk Banks nuværende aktiviteter kan videreføres hos Sparekassen Vendsyssel, ligesom alle Østjydsk Banks kunder og medarbejdere vil fortsætte i Sparekassen Vendsyssel. I forbindelse med aftalen bliver der ingen dækning til bankens aktionærer, men delvis dækning til den efterstillede kapital, ligesom alle indskydere er dækket via overdragelsen.

Østjydsk Bank får kæmpeunderskud 10ranRambukBank 1a5

Under pres

Overtagelsen omfatter alle ca. 14.000 kunder i Østjydsk Bank. Balancen udgør ca. 2,7 mia. kr. Udlån udgør ca. 1,6 mia. kr., indlån udgør ca. 2,2 mia. kr., mens garantier udgør ca. 0,7 mia. kr.

»Vi er meget kede af, at det ikke har kunnet lade sig gøre at sælge banken med fuld dækning til både aktionærer og den efterstillede kapital. Det skyldes ikke mindst bankens store risikofyldte udlån, som alle blev etableret før finanskrisen. Når det er sagt, er vi meget glade for, at vi sammen med Sparekassen Vendsyssel har fundet en holdbar løsning på de udfordringer, som Østjydsk Bank står overfor – uden en løsning kunne bankens aktiviteter ikke fortsætte,« siger Max Hovedskov, bankdirektør i Østjydsk Bank, i meddelelsen og tilføjer:

»Aftalen med Sparekassen Vendsyssel sikrer en videreførelse af bankens aktiviteter, og vi ser frem til fortsat at tage aktivt del i udviklingen af vores lokalområde. Vi er overbeviste om, at Sparekassen Vendsyssel vil være et rigtigt godt match for vores kunder og medarbejdere.«

Tilbage i december sidste år blev banken sat under pres, da den af Finanstilsynet blevet pålagt at foretage yderligere nedskrivninger på 132 mio. kr. og samtidig fik sat en deadline den 10. januar til at finde ud af, hvordan banken ville leve op til de individuelle kapitalkrav, som den var sunket ned under.

Østjydsk Bank får kæmpeunderskud

Bankdirektør var optimistisk

Berlingske talte i januar med bankdirektør Max Hovedskov, som meddelte, at han var klar med en redningsplan.

»Vi indsender onsdag en genopretningsplan til Finanstilsynet, som indeholder de tiltag, vi mener, der skal til, for at bringe banken på fode igen samt at overholde de gældende krav. Herefter kigger tilsynet på planen, og på et eller andet tidspunkt meddeler de forhåbentligt, at de godt kan se sig selv i den, og at den er godkendt,« sagde Max Hovedskov.

Så du er fortrøstningsfuld på baggrund af den plan, I er nået frem til?

»Vi arbejder med tingene og tror på, at vi finder en løsning, der gør, at vi kan bringe banken videre. Mere kan jeg ikke sige lige nu,« svarede bankdirektøren.

10BUSPix--stjydsk-Bank-1209.jpg

Skepsis fra eksperter

Flere eksperter tvivlede dog på, at banken havde en fremtid. Johannes Raaballe, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet, påpegede bl.a. i sidste måned, at det var »alt for farligt« at have et indskud stående på over 750.000 kr. i Østjydsk Bank.

Ifølge Johannes Raaballe er oprydningen endnu ikke færdig i den danske banksektor.

»Østjydsk Bank var den mindst solide bank, men der er stadigvæk andre banker, der også ser dårlige ud,« siger Johannes Raaballe, der i sin senenste rangliste, som måler robustheden i den danske banksektor, havde udpeget Østjydsk Bank, Danske Andelskassers Bank, Totalbanken, Salling Bank, Vestjysk Bank, Skjern Bank, Hvidbjerg Bank og Sparekassen Sjælland - Fyn som usikre banker.

Lars Krull, der er bankforsker og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, tror til gengæld, at vi har set det sidste bankkrak for nu.

»Det ser ud til, at bankoprydningen er ovre. Og den sidste løsning blev gjort på en måde, som vi kender det fra før finanskrisen. Det var en sektorløsning, uden at myndighederne skulle ind over,« bemærker Lars Krull.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen