Berlingske Business

Kreditchefer: Svært at låne trods pakkepenge

Kreditchefer: Svært at låne trods pakkepenge - 1
Foto:

De danske banker har brændt fingrene og stiller derfor større krav, før de låner ud. Det ændrer pengene fra Bankpakke II intet ved, forklarer kreditcheferne fra Danske Bank, Jyske Bank og Nykredit Bank.

I disse dage får bankerne tilført milliarder af kroner fra Bankpakke II, men kunderne skal ikke vente, at det bliver nemmere at låne af den grund.

Både privatkunder og især virksomheder har oplevet, at banken spørger og kræver mere, før de måske kan få deres lån. For er der noget, finanskrisen har lært de danske banker, så er det den gamle dyd kreditvurdering: Kan kunden betale lånet af i tide? Hvor stor er risikoen? Hvad går pengene til?

»Det ligger ikke i kortene, at vi vil ændre udlånspolitik, når vi får pengene. Vi har allerede en flot solvens,« siger Lars Holst, der er kreditchef hos Nykredit.

Milliarder til banker
Bankpakke II giver bankerne mulighed for at polstre sig med statslån, og Nykredit har søgt om 9,5 milliarder kroner. Selv om koncernen allerede har styr på solvensen og får tilført de ekstra milliarder, så betyder det altså ikke, at pengekassen står ulåst hen. Det samme gælder for Jyske Bank, der har søgt om 3,1 milliarder og heller ikke vil lempe sin kreditgivning.

»Bankpakke II betyder, at vi kan fastholde vores nuværende kreditpolitik også i tilfælde af, at krisen bliver langvarig,« siger Jørgen Lund Pedersen, der er direktør i Jyske Bank.

Danske Bank har allerede fået udbetalt sit statslån, som er det absolut største på 26 milliarder kroner. Her er også strammet op på kreditgivningen, og det bliver der ved med at være.

»Når det gælder virksomheder i udsatte brancher, så nærlæser vi tingene lidt mere. Vi diskuterer mere præcist med ledelsen, hvordan fremtiden ser ud, og så går vi nok lidt dybere ned i tallene. Det betyder, at vi ofte beder om større sikkerhedsstillelse end tidligere, og muligheden for at få blanko-kreditter er blevet mindre,« siger Per Skovhus, der er kreditchef i Danske Bank.

Ikke ændret politik
Han forklarer, at behovet for at låne er faldet som følge af lavkonjunkturen, og at de virksomheder, som får lån, kommer til at betale derfor.

»Den finansiering, der gives, er blevet dyrere, og det skyldes især den internationale krise,« siger Per Skovhus.

Kreditcheferne forstår godt virksomhedernes frustration over ikke at kunne låne, men peger på, at de kan have svært ved at vurdere deres egen kreditværdighed.

»Vi har ikke ændret kreditpolitik, men vi er måske ikke så parate til at fravige den, som vi tidligere kunne være. Vi stiller krav til robustheden i projekterne, og det kan opleves som en stramning for nogle kunder, men det er det ikke set med bankens øjne,« siger Lars Holst fra Nykredit.

Samme oplevelse har Jyske Bank, der også mener, at en del virksomheder fejlbedømmer deres egen situation.

»Vi har ikke ændret udlånspolitik, men virksomhedernes vilkår har ændret sig. Når nogle af dem siger, de mangler penge, så må man kende baggrunden herfor. Det er deres evne til at tjene penge, soliditeten, handlingsplaner og så videre, som vi ser på,« siger Jørgen Lund Pedersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen