Berlingske Business

Kreditbanker alarmeret over udrensning i KNI-top

20BUSKNI-sag.jpg
KNI er Grønlands vigtigste virksomhed og ejes af grønlands selvstyre. Foto: Scanpix

Weekendens fyring af topchefen for den grønlandske erhvervskoncern KNI og hertil flere nøglepersoners exit får bankerne bag KNI til at kræve en forklaring, der måske følges af kontante krav til selvstyret.

Hele topledelsens og tre professionelle bestyrelsesmedlemmers exit i Grønlands næststørste erhvervskoncern, KNI, giver anledning til dybe panderynker hos en håndfuld kreditgivende banker bag detail- og engrosvirksomheden.

I værste fald risikerer det selvstyreejede selskab, at bankerne tvinger selvstyrets leder, regeringschef Aleqa Hammond fra partiet Siumut, og landsstyret til at lade Grønlands Landskasse indskyde betydelig lånekapital i den for Grønland så vigtige virksomhed.

ccc

»Det vækker kraftig forundring, at stærke mennesker enten bliver fyret eller trækker sig. Uøvede ledende politikere i landsstyret og topembedsmænd agerer politisk og blander sig. Bekymringen er nu, at der er blevet for direkte stærk politisk styring af offentligt ejede selskaber i Grønland. Det kortslutter almindelig god selskabsledelse, og det vækker stærk bekymring,« siger en bankkilde, der ønsker at være anonym.

I weekenden trak tre kendte danske erhvervsfolk sig fra KNIs bestyrelse i protest mod flertallets beslutning om at fyre koncernchefen, Claus Jensen, fordi der ikke forelå den nødvendige dokumentation for at fyre ham.

De tre er Marianne Wiinholt, finansdirektør i DONG Energy, Lotte Lundberg, direktør i A.P. Møller - Mærsk og Fie Hansen-Hoeck, direktør og professionelt bestyrelsesmedlem i en lang række virksomheder.

Udover at de tre bestyrelsesmedlemmer netop har forladt KNI, og adm. direktør Claus Jensen er fyret, har Jan Rahbech, CFO og finansdirektør, og Per Jensen, regnskabschef opsagt deres stillingi KNI i protest mod bestyrelsesformand Niels Thomsens håndtering af flere personalesager.

På den baggrund har kreditbankerne – herunder FIH Erhvervsbank, SEB, Commerzbank, Bank Nordik, Arbejdernes Landsbank og Grønlandsbanken – ifølge Berlingskes oplysninger forlangt et møde og en redegørelse fra bestyrelsesformanden, som selvstyret indsatte i august.

I mødet, der finder sted i København i næste uge, deltager også den konstituerede koncernchef i KNI, Peter Grønvold Samuelsen. Kreditbankerne vil ikke forholde sig konkret til situationen i KNI.

»Vi udtaler os aldrig om enkeltkunder. Men generelt er vi som led i vores kreditgivning meget observante på, hvem selskabets ledelse er. Det gælder både selskabets bestyrelse og selskabets operationelle direktion. Og vi er også altid meget observante på, om der sker pludselige ændringer,« siger adm. direktør Henrik Sjøgreen, FIH Erhvervsbank.

Den næstkommanderende i SEBs erhvervsbank i Danmark, Mark Luscombe, meddeler, at banken ikke ønsker at udtale sig om konkrete kundeforhold.

Nuuk

Afhængig af udfaldet af kreditbankernes møde med KNIs bestyrelsesformand kan Siumut-styret ende i samme situation, som da IA-styret under landsstyreformand Kuupik V. Kleist i 2009 måtte komme Royal Greenland til undsætning og feje op efter det foregående Siumut-styres uforsvarlige håndtering af den økonomiske situation i Royal Greenland. Sådan lyder vurderingen fra kilder i det finansielle miljø.

IA måtte gå til landstinget for at få grønt lys til en kapitalindsprøjtning på i alt en halv milliard kr., der delvist drænede den grønlandske landskasse.

Hvor stort et indskud af ansvarlig lånekapital fra selvstyret til KNI, der kan komme på tale, er endnu for tidligt at sige noget præcist om. Men det er næppe urealistisk, at bankerne vil kræve et trecifret millionbeløb i kapitalindskud.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen