Berlingske Business
14:41Endnu en hedgefond shorter Pandora

Kontroversiel rigmand fejlede med Skagen-projekt

20BUSPix-Lindblad-sommerhus.jpg
Familien Lindblads sommerhus ligger majestætisk i klitterne helt ned til Kattegat, men tæt på den travle hovedvej mellem Ålbæk og Skagen. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Den frækkeste dreng i Milliardærklubben, den fængselsdømte finansmand Lasse Lindblad, investerede 12 mio. kr. i udvikling af sommerhuse syd for Skagen. Projektet fejlede, men nu ejer samleveren sommerhus og kæmpe naturgrund.

Milliardærklubbens frækkeste dreng, den fængselsdømte finansmand Lasse Lindblad, investerede i 2007 og 2011 i en stor strandgrund i Ålbæk lidt syd for Skagen. Idéen var at udvikle sommerhuse, men projektet blev aldrig til noget, og i dag ejer Lindblad-parret mange tusinde kvadratmeter klitter direkte til Kattegat, hvor blot et enkelt sommerhus ligger placeret.

Medlemmerne af Milliardærklubben, en gruppe af kulørte forretningsfolk, herunder den krakkede IT-milliardær Erik Damgaard, som altid har ønsket at blive en del af det pæne selskab i erhvervsdanmark. Med finansmanden Lasse Lindblad i spidsen etablerede klubben Capinordic og drømte om, at finanskoncernen skulle vokse Danske Bank over hovedet.

27BUSLasse-Lindblad.jpg

I 2007, altså før nogen havde hørt om finanskrisen, var Lasse Lindblad styrtende rig med en formue på over 411 mio. kroner på papiret. Lindblad besluttede at investere nogle af pengene i Skagen, hvor tunge erhvervsfolk som daværende DONG-, SAS- og Posten-formand Fritz Schur, tidligere Carlsberg-direktør Flemming Lindeløv og Mærsk-formanden Michael Pram Rasmussen ejede huse eller ferierede.

Lasse Lindblad købte i 2007 en flere tusinde kvadratmeter stor strandgrund lidt syd for Skagen ved Ålbæk for 4,5 mio. kroner, og i juni 2011 erhvervede han yderligere nogle tusinde kvadratmeter for andre fire mio. kroner. Ud over marehalmsklædte klitter direkte til de milevide sandstrande ved Kattegat lå der kun en gammel nedrivningsklar bondegård og et ældre sommerhus.

Lasse Lindblad var nu blevet en større jordbesidder i ferieparadiset, og i september 2011 solgte han hele molevitten til sit nystiftede udviklingsselskab Projekt Ålbækvej ApS for ikke mindre end 12 mio. kroner. Nu skulle der tjenes penge!

10BUSCapinordic.jpg

Ifølge årsregnskaberne fra selskabet var meningen med det hele at udvikle og udstykke ejendommen i otte nye sommerhusgrunde, når kommunen var klar med lokalplanen. Men lokalplanen kom åbenbart ikke til at se ud, som Lasse Lindblad havde forventet – muligvis på grund af problemer med krav til stisystemer til havet m.m.

I dag er værdierne i selskabet nedskrevet til 1,2 mio. kroner, og Lasse Lindblads hustru, Merete Legardh Lindblad, ejer en grund direkte til Kattegat, hvor det gamle sommerhus fra 1927 nu er renoveret efter alle kunstens regler. Merete Legardh Lindblad ejer i dag også selskabet Aalbæk ApS, som for nylig har skiftet navn til Geysir Invest.

lindblad

Lasse Lindblad blev i foråret idømt to og et halvt års fængsel for skyldnersvig i en straffesag, som er en del af retsopgøret efter krakket i Capinordic Bank, der gik konkurs i 2010. Bagmandspolitiet havde tiltalt Lindblad i fem forhold, men byretten frikendte ham i de fire. Den kontroversielle finansmand har anket dommen.

Lindblad har ligeledes anket en stor erstatningssag fra efteråret 2015, hvor Østre Landsret dømte ham og Capinordic Banks tidligere direktør og bestyrelsesformand Henrik Juul Claus Ørskov til at betale en erstatning på 90 mio. kroner plus procesrenter for ni uforsvarlige udlån. Lindblad var selv bestyrelsesmedlem i Capinordic Bank. Blandt de tre dømte er Lasse Lindblad formentlig den, der har størst mulighed for at betale erstatningen. Sagen var anlagt af statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet. Lasse Lindblad har også anket straffesagen.

ll

Under retssagerne kom det frem, at Lindblad-parret aldrig har giftet sig. Merete Lindblad står i dag som ejer af flere selskaber i samleverens koncern, herunder holdingselskabet Finansmanagement med en egenkapital på knap 33 mio. kroner. Hun ejer også Finansmanagement 3, som til gengæld har en negativ egenkapital med 39 mio. kroner.

Det manglende giftermål har givet næring til spekulationer om, hvorvidt Lasse Lindblad overfører værdier til Merethe Lindblad for at skærme midler mod kreditorer. Lasse Lindblad havde i sin storhedstid en formue på 411 mio. kroner. I dag er han dog stadig ved muffen og bogfører en egenkapital på 87 mio. kroner i hovedselskabet DKA Consult. Lasse Lindblad har ingen kommentarer til denne artikel.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen