Berlingske Business

Kongen af Nordens bankmonarki

Christian Clausen har skudt elge, lært svensk og er blevet dygtig til langrend. Sådan er det, hvis man vil være Nordens største bankmand med hjemsted i Stockholm, mener han. Nu skal han få Nordea til at ligne en bilfabrik.

Han har charmeret sig gennem det svenske erhvervsmonarki. Men han har også måttet svede for det, da han har taget jagttegn, har løbet det traditionsrige Vasa-stafetskiløb, har været på elgjagt med helikopter og privatfly og har fået klø i svensk tabloidpresse for det. Alt sammen i sin banks tjeneste.

Til gengæld er Nordeas danske topdirektør Christian Clausen i dag Nordens bankkonge nummer et. Med en markedsværdi på 350 milliarder kroner er banken langt mere værd end de største svenske banker og har en markedsværdi på næsten det dobbelte af den finanskrisebulede danske stolthed Danske Bank med 190 milliarder kroner.

På trods af, at Christian Clausen med sine 60 år er på toppen af sin karriere, er det en skadet topchef, der møder Berlingske Business i et af Nordeas bedste mødelokaler med direkte udsigt til Knippelsbro, Nationalbanken og Christiansborg. Han har sin arm i slynge på grund af en skadet skulder efter et skiuheld.

Dagens tema handler om, hvordan Nordea kan undgå varige skader og blive kørt agterud af stadig mere sultne teknologivirksomheder, som kan løbe med bankkunderne, hvis de er i stand til at levere lækrere løsninger i fremtidens bank på mobil, iPad og internettet. Men også mødet med den svenske erhvervselite, en skandalehungrende svensk erhvervspresse, dyre elgjagter og millionlejligheder i det celebre Östermalm i Stockholm er på programmet.

fredag

Men vi begynder med det mere seriøse. For et styrket Nordea via digitalisering fylder Christian Clausens hoved lige nu. Med god grund, for Nordea stammer fra en sammenlægning af en række nordiske banker. Øverst i fusionstankevirksomheden har der ikke stået noget om at lægge bankernes IT-platforme sammen og skabe et simpelt og effektivt system, som hurtigt kan tilpasses en hurtigtkørende, moderne IT-virkelighed, hvor kunderne stiller krav til bankens sikkerhed og brugervenlighed, og at en bank i det hele taget snarere er en lækker IT-virksomhed end en gammeldags bank med filialer, bankrådgivere og papirer, der skal underskrives.

Som vanligt forsøger Christian Clausen at råde bod på skaderne i god tid, inden de bliver så alvorlige, at bankens førerposition i Norden bliver truet. Derfor investerer han fem milliarder kroner i en IT-strategi, der skal bygge et effektivt banksystem, som hurtigt kan implementere den nyeste teknologi. For risikoen for at blive overhalet er bestemt til stede:

»På længere sigt kommer teknologivirksomhederne ind på bankområdet. For der er en risiko for, at de kan løbe med kunderne via bedre og mere enkle teknologiske løsninger. Men meldingen fra Google og andre i dag er, at de ikke har en chance for at konkurrere med modne industrier, der både sidder på kapitalen og kunderne, hvis de formår at tilpasse sig digitaliseringen. Dem, der er i risikozonen, har systemer som spaghetti, eller som er bygget som lag på lag. De bliver for langsomme og for ineffektive, for det bliver for dyrt at lave ændringer i dem,« forklarer Christian Clausen som begrundelsen for den nye investering.

Artiklen fortsætter under billedet
12BUSChristian-Clausen.jpg
Christian Clausen, koncernchef (CEO) for Nordea.

Allerede i dag er bankernes kampplads i høj grad blevet innovation og ny teknologi. Her har Danske Bank lige siden Peter Straarup haft en førerposition. Den har banken med held udbygget med lanceringen af kæmpesuccesen MobilePay til mobilbetaling. Nu venter lanceringen af et nyt mobilt univers, som går under navnet MobileLife, og som Berlingske Business i den forgangne uge kunne afsløre, er en form for et virtuelt banklokale á la Facebook.

Over for den slags tiltag ser Christian Clausens Nordea ud til at køre i slæbesporet langt efter den danske rival. I Danmark er Nordea gået sammen med en række småbanker om lancering af Swipp, som slet ikke har fået så godt fat i kunderne som MobilePay. Og Nordeas top har da også gentagne gange udtrykt ærgrelse over Danske Banks succesfulde soloudbrud – væk fra Nordea og den øvrige banksektor.

NORDEA/

Men Christian Clausens vision går væsentligt længere end et mobiltelefonbaseret system til overførsler af penge. Han mener, at Nordea skal lære af bilindustrien, hvor han særligt har studeret VW-koncernen. For det svære er ikke at bygge en lækker hjemmeside, snarere at styre processerne bagved og gøre dem mere simple og få organisationen med:

»VW producerer i dag 41.000 biler per dag, som næsten alle er forskellige. Det betyder, at chefen for VW i dag vil sige – vi er i IT-branchen. For produktionen er kun mulig på grund af de programmer, der leverer motorerne, bestiller delene hos underleverandørerne, styrer robotterne og sørger for, at lige præcis bil nummer 816 på samlebåndet nu også lige præcis matcher det, som kunden har bestilt. Vi skal også have banken bygget, så vores produkter leveres lige så effektivt. Enkelt og simplificeret, men med helt personaliserede løsninger til kunderne.«

Den slags er i dag vigtigere end nogensinde. For der venter en myriade af strenge krav til bankerne, hvad Christian Clausen ved bedre end de fleste, da han i fire år frem til nytår var formand European Banking Federation:

»Vi har kun set begyndelsen af de ting, der kommer til at kendetegne fremtiden indenfor anti-hvidvask, anti-terrorfinansiering og forbrugerbeskyttelse. Vi skal kunne stoppe en kundes potentielt mistænkelige transaktion med en virksomhed i Brasilien, mens den finder sted, men lade den passere, hvis den har et naturligt formål for eksempel i en forretning i Rio. Det svarer til, at du beder et telefonselskab om at holde øje med alle kunder – og hvis den forkerte kunde ringer til en anden forkert kunde, skal du stoppe samtalen. Og hvis der i samtalen nævnes ordet Taleban, skal du også stoppe samtalen.«

20BUS20121220-101901-4.jpg

Ifølge bankdirektøren kommer det til at stille enorme krav til bankerne i form af overvågning og håndtering af store mængder data. Derfor er det nødvendigt at investere milliarder i udviklingen af de nye systemer. Men der skal flere ting end heftige IT-strategier til for at begå sig i den svenske erhvervselite som bankdirektør i Nordens største bank i Stockholm. Det var Christian Clausen meget bevidst om, da han tiltrådte i 2007:

»Jeg flyttede til Sverige med min familie og besluttede mig sammen med bestyrelsen som et vigtigt mål at blive accepteret i Sverige og i svensk erhvervsliv. Og så gjorde jeg nogle ting, som man gør i Sverige. Jeg begyndte at løbe på langrendski og deltog i Vasa-løbet. Jeg tog jagttegn, kraftigt opfordret af andre, der sagde, at det var en måde at omgås på i Sverige. Mange hundredtusinder går på elgjagt i efteråret, og så blev jeg inviteret med på forskellige jagter. Det har været spændende, og jeg har lært en del mennesker at kende på den måde. Jeg lærte også svensk og andre ting for at blive integreret.«

Men der er også en bagside ved at mænge sig med den svenske erhvervselite. Således var Christian Clausen i år igen i svensk presse centrum i en sag om celebre elgjagter, som blev udbråbt som ulovlig smørelse til blandt andet bankdirektøren og andre svenske erhvervsfolk.

»Det opstod på den måde, at den store svenske skovvirksomhed SCA havde brugt deres firmafly til at flyve gæsterne op i stedet for ruteflyet. Flyet har også været brugt til andre ting. Debatten har vist, at der er grænser for, hvordan man kan arrangere sådanne jagter, snarere end om de skal arrangeres. Elgjagt er derimod accepteret, og det er nærmest blasfemi at tale imod elgjagt i Mellem- og Nordsverige. Det er en vigtig del af naturen og kødforsyningen – og det er meget almindeligt at bruge helikopter til jagten. For det er svært at transportere så store mængder kød gennem skoven.«

Bliver man så beværtet som fyrster?

»Det er forskelligt, der er dage, hvor man går hele dagen i skoven med en hund og bor i en hytte i skoven. Det kan også være på bedre steder med bedre mad. Det bestemmer værterne.«

Er der noget du har fortrudt undervejs?

»Nej, jeg har ikke fortrudt det. Det var en klar strategi, jeg lagde, at jeg ville stå på langrend og gå på elgjagt, men den svenske debat viser endnu engang, at normerne i samfundet ændrer sig over tid.«

danske bank

Tabloidpressen har også i høj grad interesseret sig for Christian Clausens økonomiske velbefindende. Godt var det for eksempel ikke, da Nordea næsten samtidig med gennemførslen af en større fyringsrunde valgte at købe en luksuslejlighed til 22,5 millioner kroner og stille den til rådighed for topchefen Christian Clausen og hustruen Anette. En beslutning som Clausen efterfølgende valgte at beklage over for omverdenen. Men det har nu ikke overrasket Clausen, at den svenske presse holder nøje øje med ham:

»Der er en anderledes presse i Sverige, men fokus har ikke overrasket mig; vi har sloges med H&M om at være det største selskab i Sverige. Når man er så stor en virksomhed, har man pressens bevågenhed lige som i Danmark. Det har ikke overrasket mig. Sådan arbejder pressen. De skal være kritiske.«

Har du et råd til danskere, der vil have succes i svensk erhvervsliv som for eksempel Frank Vang-Jensen, der skal være topchef for Handelsbanken i Stockholm?

»Man skal blive integreret i det samfund, man arbejder i. Man må have fingeren på pulsen, uanset om man går på elgjagt eller står på ski. Det er det samme i Danmark. Er man ikke velintegreret, er det nok svært at begå sig. Jeg har et lige så stærkt netværk i Sverige som i Danmark i dag.«

14BUSjesper-luthman-2015031.jpg

I Danmark har Christian Clausens målrettede fokus på bundlinjen også givet problemer. For den danske fagforening for bankansatte, Finansforbundet har, over en længere periode valgt at lægge netop Nordeas ledelse for had. Det skyldes, at Nordea har øget afkastkravene og gennemført besparelsesrunder på trods af, at nøgletallene for Nordea har hørt til blandt de bedste i Norden, men igen og igen har Christian Clausen altså strammet skruen og sat endnu endnu pres på banken for at nå mere ambitiøse mål.

»Selvfølgelig kan man synes, at der er for meget fokus på indtjening, men de indtjeningskrav, vi har stillet, stiller det europæiske finanstilsyn nu til alle banker. Så kan du diskutere om det er 10, 11 eller 12 procent i afkast. Men vi er ikke nede i fem eller otte. Alt under ti er no go. Der skal tjenes nogle penge. Ellers er I alt for følsomme, når der kommer en krise, siger de. Det siger politikerne også. Nogle gange glemmer de, at de har sagt det. Så jeg kan ikke genkende billedet af en for høj indtjening.«

Så er det en forkert udlægning, fagfore-ningsfolkene kommer med?

»Jeg forstår det vældig godt. Vi er ved at forandre alt på ganske få år. Distributionen og den måde, vi relaterer os til kunderne på, bliver mere digital. Det drevet af lovkrav, men det meste er drevet af kundernes behov for digitalisering. Det er ikke en walk in the park. Vi laver ting om og lukker nogle produkter. Vi forenkler. Vi lukker kontorerer, filialer og kasser.«

Artiklen fortsætter under billedet
12BUSChristian-Clausen.jpg
Christian Clausen, koncernchef (CEO) for Nordea.

Også på ledelsesgangen har Nordea under Christian Clausen måttet sige farvel til nogle af landets mest velrenommerede bankdirektører og finansfolk. Landechef Michael Rasmussen sagde i 2013 op for at skifte til Nykredit. Det fortsatte i 2014, da en perlerække af chefer sagde op.

Den danske del af Nordens største bank har det seneste år vinket farvel til folk som Lars Bank Jørgensen, der var chef for Nordea Kredit, Peter Nyegaard, der var landechef i Danmark og medlem af koncernledelsen, Anders Jensen, der var administrerende direktør i Nordea Bank Danmark, Henrik Drusebjerg, der var seniorstrateg og formentlig Nordeas mest kendte ansigt udadtil, Anders Meinert, der var chef for compliance, og senest Allan Polack, der var chef for kapitalforvaltning, og som er blevet topchef i PFA. Listen er endda længere end det.

Kører du dine folk meget hårdt?

»Det tror jeg ikke, at du får nogen til at sige. Heller ikke dem, som du siger, er flygtet. Men jeg synes ikke, at der er chefflugt. Vi har i en årrækkke haft en ekstremt lille afgang. Nu har vi fået en lidt større. Jeg er stolt over, at Nordea har leveret topchefer til finansindustrien i Danmark.«

Hvorfor er der så mange, der stopper?

»Vi har skabt en asset management-industri i København. Vi har et trading floor med 1.200 medarbejdere. Vi har kernekompetencer på betalingssiden og på erhvervssiden. Vi har talentprogrammer og har haft et enormt inflow af folk, som efter fem eller otte år begynder at banke på dørene. Nogle får det job, de gerne vil have. Andre synes, andre har et job, der er fantastisk. Vi kan jo ikke fastholde alle de ambitiøse mennesker. Det har vi heller ikke haft som mål. Jeg ser det som en sund intern ledelsesproces, vi har kørt i mange år.«

11BUSnordea.jpg

Selv er Christian Clausen netop blevet 60 år. Men det er som sådan ikke længere en begrænsning, for han har fået indføjet i sin kontrakt, at han må fortsætte så længe, han vil. Alligevel er der allerede nu spekulationer om hans afløser.

For eksempel oplyser en analytiker, at Nordea får brug for »verdens kedeligste bankmand«. For så undgår man, at banken løber for store risici og for eksempel gør som Danske Bank og gennemfører opkøb, man ikke skulle have gjort?

»Jeg bryder mig ikke om ordet kedelig. Kedelig i betydningen omhyggelig er faktisk det mest ideelle at have, hvis man skal have en, der ikke træffer for hurtige beslutninger. Tænker sig godt om og har et analytisk grundlag. Det er jeg enig i. Men verden varer ikke ved. I 2007 sagde man, at man har et nyt økonomisk klima, hvor væksten bliver ved og ved. Det gjorde den så ikke. Vi ser ikke væksten nu, men den kommer, og den er på vej i Europa. Vi kommer i det nye digitale miljø til at have brug for folk, der hurtigt kan rulle løsninger ud. Vi har brug for højt kvalificerede strategiske tænkere, som er gode til at eksevere. De skal være dygtige forretningsfolk og være gode til mennesker. Menneskerne er det vigtigste. Alle kunderne skal opleve, at alle 30.000 medarbejdere i Nordea gør hver deres lille ekstra for, at kunderne mærker en bedre kundeoplevelse. Det svære er ikke den nye teknologi, men at få alle til at bruge den forretningsmæssigt.«

Jeg spurgte også til dig, du er jo blevet 60 år. Er der et tronskifte på vej i Nordea?

»Nej, det er der ikke. Vores budskab er, at der er ingen aldersbegrænsning på min kontrakt. Det er så længe, at jeg kan levere værdi til banken og så længe at bestyrelsen mener, at jeg kan gøre det. Og at det føles rigtigt. Det bliver, når det bliver – og det giver ikke mening at sige, at det er om to eller tre år. Og mængden af dygtige folk, der står klar til at lede Nordea, sidde i koncernledelsen og tage et forretningsområde, er stor. Vi har heldigvis en situation i Nordea, hvor der er pres på for at komme op på næste niveau.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen