Berlingske Business

Kolding: Nu er vi ovre finanskrisen

DanskeBankPressemøde_Business
Overskrift
Eivind Kolding fremlægger Danske Banks regnskab for første halvår 2013 - som indeholder mange gode nyheder på trods af nedjusteringen på en milliard kroner. Foto:
 

Danske Banks nedskrivninger er nu på et niveau, hvor banken for alvor kan begynde at fokusere på de fremadrettede mål for banken, siger ordførende direktør Eivind Kolding.

De har været det ømme punkt i regnskab efter regnskab. Men nu er nedskrivningerne i Danske Bank endelig normaliserede, siger ordførende direktør Eivind Kolding og lægger på Danske Banks vegne finanskrisen bag sig.
 

I andet kvartal nedskriver banken 924 millioner kroner - det er en halv milliard mindre end i første kvartal og en positiv overraskelse for markedet.

»Nedskrivningerne udvikler sig positivt over hele linjen og inden for alle kundesegmenter. Dér, hvor vi har set store problemer blandt de små og mellemstore virksomheder i Danmark, er vi nu tilbage på et normalniveau, og vi ser, at kunderne er i stand til at honorere deres forpligtelser og betale deres lån tilbage. Det kunne de ikke under finanskrisen,« siger Eivind Kolding.

Han fastslår, at det nuværende niveau er at betragte som et normalniveau, som banken vil kunne fastholde. Dermed bliver der plads til for alvor at kigge fremad.

»Det betyder, at vi nu kan lukke den sidste låge med hensyn til finanskrisen og i stedet fokusere på de fremadrettede mål for banken,« siger Eivind Kolding.

Blandt de langsigtede mål er en egenkapitalforrentning på 12 procent i 2015. Det mål har adskillige analytikere tvivlet på, men ifølge den ordførende direktør er det stadig realistisk.

»I første halvår er vores return on equity 5,2 procent, og det viser, at indtjeningsniveauet er for lavt. Men faktisk dækker tallet over en pæn udvikling, ford den var 4,3 i første kvartal og 6,2 i andet kvartal. Så pilen peger i den rigtige retning, men vi skal gøre endnu mere for at få resultatet op,« siger Eivind Kolding.

Han understreger, at forudsætningen er, at renten stiger til to procent, så banken kan hente nogle bedre marginaler.

»Hvis renteniveauet holder sig nede på nul, kan det være svært at nå. Løfter den sig til to, så når vi de 12 procent,« lover Eivind Kolding.

Daske Bank nedjusterede torsdag forventningerne til årets resultat, men præsenterede samtidig et halvårsregnskab, som overraskede positivt på en lang række parametre.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen