Berlingske Business

Klemte banker strammer gebyrskruen

22MASnordea.jpg
Nordea hæver gebyrerne på de produkter, der gerne vil have kunderne til at udskifte med mere moderne løsninger. Foto: Jessica Gow

Bankerne bliver fra flere sider mødt med krav om højere indtjening, og det går ud over kunderne i form af en stramning af priserne.

Det bliver dyrere at være kunde i en lang række banker. Mens danskerne nyder sommervejret, er bankerne i gang med en omfattende stramning af renterne og gebyrerne, så de kan tjene flere penge.

Bankerne er presset fra flere sider. Først og fremmest er der fra myndighedernes og investorernes side et krav om en god indtjening, og da bankerne i lang tid har kæmpet med manglende udlån, hvilket giver færre kroner i kassen, føler de sig nu nødsaget til at hæve priserne.

»Bankerne vil gerne tjene flere penge, fordi de er presset på deres toplinje. Folk låner ikke nok penge, og det vil sige, at bankernes volumen falder. Det medfører, at de bliver nødt til at hæve rentemarginalen og stramme gebyrskruen for at tjene lige så meget,« siger John Norden, partner i prisportalen Mybanker.

En opgørelse fra Mybanker viser, at mere end hvert tredje pengeinstitut i landet inden for de seneste 30 dage har hævet priserne; enten i form af en rentenedsættelse på indlån, renteforhøjelse på udlån eller forhøjelse af gebyrer. Dertil kommer, at yderligere en række banker har annonceret en snarlig renteændring.

Det gælder blandt andre landets største bank, Danske Bank, der pr. 1. august sænker en række indlånsrenter med op til 0,25 procentpoint, mens også Spar Nord sænker indlånsrenter med op til 0,50 procentpoint. Begge banker begrunder det med »forretningsmæssige årsager«.

»Det handler i al væsentlighed om, at det ikke længere er en god forretning at have indlånskroner, fordi man ikke kan placere dem til noget afkastgivende. Derfor er det en forretningsmæssig ulempe for os at skulle give en høj indlånsrente,« siger Leif Lind Simonsen, pressechef i Spar Nord.

Banken har p.t. ingen planer om at hæve renten på udlån, mens Danske Bank ikke ønsker at oplyse det med henvisning til den såkaldte stille periode inden offentliggørelse af et regnskab.

Hæver gebyr med staten

Ifølge John Norden benytter en række banker i øjeblikket muligheden for at hæve en række gebyrer, fordi der fra statens side er ændret et gebyr, som bankerne alligevel skal rette til i deres prislister.

»Staten har sat tinglysningsgebyret op fra 1.400 kroner til 1.650 kroner pr. 1. juli, og det betyder, at bankerne skal ændre deres prislister. Og så synes en række banker, at det er en god lejlighed til at sætte andre gebyrer i vejret, for så behøver de ikke at ændre det to gange,« siger John Norden.

Samtidig har manglende udlån længe været et problembarn for bankerne. Dermed får de færre renteindtægter, hvilket man senest så i Nordeas kvartalsregnskab, hvor nettorenteindtægterne er faldet tre procent i det seneste kvartal. Og det samme gælder de fleste banker, siger John Norden.

»Nordea oplyser, at deres toplinje er under pres, selv om de har fået flere kunder. Men det er ikke kun et Nordea-problem. Andre banker observerer, at deres udlån falder med to-fire procent, fordi folk betaler tilbage, uden at der kommer nye lån. Det vil sige, at deres basisforretning er under pres. Så enten må man fyre folk eller sætte marginalen i vejret,« siger John Norden.

Nordeas danske landechef, Anders Jensen, oplyser dog, at der hverken er planer om en øget rentemarginal eller yderligere afskedigelser, efter banken har skåret knap 200 stillinger væk det seneste år.

Ifølge Christian Clausen, der er topchef i Nordea og formand for den europæiske bankforening (EBF), er bankerne nødt til at tjene flere penge. Det skyldes, at de fleste banker i en periode har leveret niveauer af afkast til deres aktionærer, der ikke vil blive accepteret i længden.

»Europæiske banker leverer i øjeblikket et afkast, der ligger på omkring fem procent i gennemsnit, og det er klart, at det afkast er ikke nok. Kapitalmarkedet har en cost of capital (krav til afkast, red.) på banker generelt omkring ti procent, så hvis man ikke ligger over ti procent i afkast, har man i virkeligheden ikke nogen bank, for så kan man ikke få nogen penge til at drive bank for. Og det krav bliver større,« siger Christian Clausen og fortsætter:

»Nu har man i en periode været en lille smule beskyttet, fordi investorer især havde det krav, at man byggede tilstrækkelig meget kapital til at overleve. Det var første fase, men hvor man nu er der, hvor man tror, at nu er det ved at være på plads, vil de have mere i afkast, ellers sælger de og køber aktier i Apple, Coca-Cola, og hvad der ellers er.«

Ser man på de store danske bankers evne til at forrente egenkapitalen, er der da også plads til forbedring. Jyske Bank og Sydbank leverede i 2012 egenkapitalforrentninger før skat på henholdsvis 6,1 procent og 6,4 procent, mens Danske Bank opnåede en egenkapitalforrentning på 6,5 procent før skat.

Yderligere pres fra tilsynet

Ud over at investorerne naturligvis interesserer sig for indtjeningen i de selskaber, de investerer penge i, oplever bankerne også et pres fra anden side.

Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, ser en tendens til, at Finanstilsynet øger fokusset på bankernes indtjening og måde at drive forretning på og ikke blot fører tilsyn med, at den finansielle lovgivning overholdes – hvilket ellers er tilsynets hovedformål.

Det betyder, at tilsynet presser banker til at øge indtjeningen.

»Jeg tror, at det hænger sammen med, at Finanstilsynet er blevet mere forretningsorienteret og kigger på, hvordan forretningen ser ud – om nettorenteindtægterne er store nok til at dække bankens basisforretning inklusive tab. Nogle må nok erkende, at deres indtjening ikke er særlig stor og særlig stabil, og derfor må de skrue op for priserne,« siger Lars Krull.

Et eksempel på dette kunne være Den Jyske Sparekasse, der om 14 dage hæver renten på en række udlån og kreditter med op til 0,25 procentpoint, mens banken hæver marginalerne med op til 0,25 procentpoint på udlån og kreditter, der følger markedsrenter.Den Jyske Sparekasse har for nylig haft besøg af Finanstilsynet, men der er endnu ikke meldt noget ud om, hvordan Finanstilsynet har vurderet forretningen i Den Jyske Sparekasse.

Berlingske Business har forsøgt at kontakte sparekassens direktør, Claus E. Petersen, der også er formand i de mindre pengeinstitutters brancheorganisation, Lokale Pengeinstituter, for at spørge, om tilsynets besøg har noget at gøre med prisforhøjelserne. Det var dog ikke muligt, da Claus E. Petersen i øjeblikket er på ferie, oplyser sparekassen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen