Berlingske Business

Kapitalfondenes konge abdicerer

Frigast
Foto:

Christian Frigast træder ved årsskiftet tilbage som topchef i Axcel. Han gør det klart, at han vil give plads til sin afløser, men fortsætter i en central rolle i fonden

Efter en årelang proces lykkedes det tidligere på ugen at finde afløseren for Christian Frigast, der siden 1994 har stået i spidsen for Axcel, Danmarks største kapitalfond. Men Frigast slipper ikke helt Axcel, selvom han lover at gøre alt for at give plads til den nye mand.

Valget som Axcel næste topchef faldt på Christian Schmidt-Jacobsen, der indtil årsskiftet forsætter i sit nuværende job som finansdirektør i byggekoncernen Icopal. Hans første opgave bliver at bestyre den femte investeringsfond, som Axcel er på vej til at rejse.

Frigast

»Han vil få alt det råderum, som han skal have, og jeg vil selvfølgelig behandle ham, som jeg selv gerne vil behandles. Jeg har kun et succeskriterie, nemlig at Christian og hans nye kolleger bliver en succes," siger Christian Frigast.

Processen med at finde den nye Axcel-chef begyndte helt tilbage i 2008. Her var fonden klar med Henrik Poulsen, nuværende Dong-chef, men han trak sig for i stedet at tage topjobbet i TDC. Sidste år var Egmonts adm. direktør Steffen Kragh millimeter fra at overtage posten, men han sagde nej tak efter at han angiveligt havde skrevet under.

Men også en stribe danskere fra store britiske kapitalfonden har Axcel forsøgt at hente til Danmark for at lede fonden. Men nu bliver det i stedet Christian Schmidt-Jacobsen, som bliver fondens blot anden chef. Han har tidligere været i Axcel før han kom til ingredienskoncernen Chr. Hansen og siden til Icopal.

24BUSKragh.jpg

"Han har været ude i industrien i to meget forskellige virksomheder, men begge kapitalfondsejede. Han har således på sin egen krop prøvet hvad det der vil sige at være ejet af en kapitalfond, og det vil være endnu et stort plus for ham i hans nye nye job," siger Frigast.

Frigast skal fremover været formand for Axcel - en post, som han overtager fra Danfoss-chefen Niels B. Christiansen, der i stedet bliver næstformand og leder af det såkaldte advisory board, der har en rådgivende rolle ved investeringer i fonden.

»I en partnerejet virksomhed og for vores investorer er kontinuitet et nøgleord. Min rolle bliver at være en del af denne kontinuitet sammen med andre erfarne kolleger og vores advisory board med Niels B. Christiansen i spidsen Jeg skal sidde med i investeringskomiteen, hvor vi arbejder med Axcel’s investeringer og ultimativt siger ja eller nej. Når man så kommer mod enden af investeringsperioden , så kan de forhåbentligt hænge et billede af mig op på væggen og sige det var så det," siger Christian Frigast.

Dyvig

Han siger, at han mindst bliver i de næste fem år, hvor den kommende fond skal købe nye virksomheder.

»Jeg er med i investeringsperioden, som er fem år. Men det er ligeså klart, at gradvist skal min rolle reduceres. Det er helt naturligt. Man kunne forestille sig, at jeg var formand i hele perioden, men gradvist træder ud af de forskellige komiteer,« siger han.

Det betyder, at der fremover bliver mere tid til aktiviteter uden for fonden.

1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner.

»Jeg skal være med til at rejse den femte fond sammen med dygtige kolleger og det bliver mit store job næste år. Der er så andre som skal tage sig af alle de daglige ting. Mit fokus bliver herudover navnlig investeringer, en række eksterne roller, herunder DVCA og så forhåbentligt også få mulighed for andre gøremål så de kan slippe for at se på mig hele tiden," siger Frigast.

Den fjerde investeringsfond var på 3,6 mia. kr. og Frigast regner med, at den næste bliver større.

»Vi er ambitiøse mennesker, men jeg kan ikke komme tættere på hvor stor den næste fond bliver. Det afgør investorernes appetit og tro på teamet i sidste ende,« siger Frigast.

Axcel er mest kendt for den meget succesfulde investering i smykkekoncernen Pandora, der har været en af de bedste kapitalfondsinvesteringer nogensinde i Europa. Til gengæld har fonden også haft en stribe svipsere, som blandt andet tæller gulvproducenten Junckers, tøjkæden Noa Noa, møbelproducenten Iddesign og de to designvirksomheder Georg Jensen og Royal Copenhagen.

Pandora

Christian Frigast har været med fra kapitalfondsmodellen vandt indpas i Danmark. Han begyndte i 1970erne i den daværende Privatbanken og 1994 stiftede han Axcel. Han har altid været kendt for sit brede netværk og det har været med til at sikre ham kapital fra en række af Danmarks førende investorer, som ATP, PKA, Lego-pengetanken Kirkbi og fra hans gamle ven Johan Schrøder fra Radiometer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen