Berlingske Business

Kapitalfonde brænder inde med investeringer

Kapitalfonde brænder inde med investeringer - 1
Kapitalfonden Axcels plan om at sælge designvirksomhederne Royal Copenhagen og Georg Jensen hver for sig har trukket i langdrag. På billedet lægges der en sidste hånd på en enkeltriflet musselmalet tallerken. Foto:

Det tørlagte marked for virksomhedshandler presser kapitalfondenes forretningsmodel. En række fonde har investeringer, som skulle være solgt videre.

Kapitalfondenes forretningsmodel er kommet under pres. Den buldrende økonomiske krise betyder is-tid på markedet for køb og salg af virksomheder, og dermed er en helt afgørende del af fondenes forretning sat under pres.

Hele grundideen ved en kapitalfond er nemlig, at tilkøbte virksomheder skal sælges fra inden for tre til syv år for at opnå den maksimale profit. I de gyldne år op til finanskollapset i 2007/2008 var der fuld tryk på handlerne med kapitalfondsejede selskaber. Fondene solgte til hinanden, hev virksomheder af og på børsen eller solgte videre til industrielle spillere. Men hele den livlige trafik har krisen godt og grundigt sat en stopper for.

Siden toppen for nogle år siden er der sket et markant dyk både med køb og salg, men mest problematisk er det kraftige dyk i antallet af solgte virksomheder - de såkaldte exits. Dermed vokser puklen af tilkøbte virksomheder og en række kapitalfonde risikerer at brænde inde med investeringerne.

Selvom man har set enkelte kapitalfondsopkøb, som Axcels køb af Ilva, Altors køb af Carnegie samt EQTs køb af KMD, så betyder manglen på exits også et markant fald i antallet af nye investerinnger. Tidligere var det nemlig høj grad sådan, at kapitalfondene sendte pengene tilbage til investorerne, når man havde lavet et exit. De penge blev så kanaliseret tilbage til nye investeringer hos fondene, men det har krisen stort set sat en stopper for.

Robert Spliid, der i dag er direktør i Saxo Banks tyske afdeling og forfatter til bogen »Kapitalfonde« fra 2007, har gennem mange år fulgt kapitalfondenes indtog på den finansielle scene tæt. Han mener, at det er helt oplagt, at der nu kun er en mulighed tilbage for exits for kapitalfondene.

»Det er klart, at det nuværende marked er meget interessant for store sunde virksomheder med penge. Det er slut med at se salg fra kapitalfond til kapitalfond, og børsnoteringer er udelukket. Derfor vil der de næste par år primært ske salg til industrielle købere,« siger Robert Spliid, der peger på Royal Scandinavia, Superfos og LM Glasfiber som tre helt oplagte muligheder på virksomheder, der skulle have været solgt videre.

»Det er svært at sige præcis, hvor meget de her virksomheder brænder i lommerne på kapitalfondene. Det afhænger meget af bankerne, og der oplever vi i øjeblikket – og de næste par år – en nervekrig mellem bankerne og kapitalfondene,« konstaterer Robert Spliid.

Netop derfor bliver det i fremtiden bliver langt sværere at være kapitalfond end i de pengerigelige år op til finanskolllapset. I den forbindelse peger han på det drabelige slagsmål mellem Danske Bank og EQT for nylig, der kostede møbelkoncernen Bodilsen livet.

»Bankerne har selvfølgelig en vis interesse i at holde kapitalfondenes investeringer i live, men kun til en vis grænse. Det store spørgsmål er om tilliden mellem kapitalfonde og banker smuldrer i øjeblikket på grund af de her kampe. En ting er i hvert fald helt sikkert. Det bliver dyrere at finansiere en kapitalfondsejet virksomhed, og bankerne vil fremover tage sig langt bedre betalt for at være med til det,« påpeger Robert Spliid.

I kapitalfonden Axcel erkender direktør Christian Frigast, at det er hårde tider. Han nævner dog to eksempler på virksomheder, der blev solgt efter sidste salgsdato med en vis succes.

»Det har vi selv oplevet både med Logstor og med Icopal. Det tog begge steder lidt længere tid end forventet, men vi blev ved med at skabe værdi og derfor kunne vi sælge videre og skabe et godt afkast,« siger Christian Frigast.

I kapitalfondenes brancheorganisation DVCA peger formand Ole Steen Andersen på, at krisen har ændret den måde, som kapitalfondene tjener penge på.

Tidligere havde kapitalfonde tre muligheder for at hente pengene hjem til investorerne. Først og fremmest det helt grundlæggende at priserne på handlede virksomheder steg - kaldet multiple-enhancing. I dag falder priserne mere end de stiger, og derfor er det ikke her fondene henter pengene. En anden metode flere kapitalfonde benyttede sig af var en ekstrem gældsætning - gearing - af de tilkøbte virksomheder. Efter kollapset på de finansielle markeder er det heller ikke længere en gangbar vej.

»Så er der kun en mulighed tilbage. Nemlig godt gammeldags lederskab. Derfor må kapitalfondene i krisen gå tilbage til de gamle dyder, som gode aktive ejere, og det er de fleste fonde også rigtig gode til,« mener Ole Steen Andersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen