Berlingske Business

Jyske Bank: SIFI-stempel gør Moody's overflødig

Jyske Bank scorer milliardoverskud Banker vil hente kunder efter
»Vi har udsigt til at blive SIFI-pengeinstitut, og i det lys har det ikke længere værdi for os med en Moody's-rating. Derfor opsiger vi efter 21 år samarbejdet,« siger ordførende direktør, Anders Dam til Jyllands-Posten. Foto:

Udsigten til at blive kategoriseret som systemisk vigtig bank, har fået Jyske Bank til at opsige sit samarbejde med kreditvurderingsbureauet Moody's efter 21 år.

Værdien i at blive stemplet som værende »too big to fail« er så stor for Jyske Bank, at banken ikke også har brug for en rating fra ét af verdens største ratingbureauer, Moody's.

»Vi har udsigt til at blive SIFI-pengeinstitut, og i det lys har det ikke længere værdi for os med en Moody's-rating. Derfor opsiger vi efter 21 år samarbejdet,« siger ordførende direktør, Anders Dam til Jyllands-Posten.

Staten i ryggen

At blive udpeget som SIFI-bank betyder kort sagt, at staten vil gribe ind, hvis banken er i vanskeligheder og i fare for at kollapse. Dermed har både kunder og investorer mindre risiko for tab.

Ifølge Anders Dam vil SIFI-stemplet have stor værdi, når banken skal ud og hente kapital på de internationale lånemarkeder.

»Vi har selvfølgelig undersøgt blandt dem, der låner os penge, om de lægger vægt på det eller ej. Og på den baggrund er vi kommet frem til den konklusion, at ratingen fra Moody's har en negativ værdi. Omkostningerne står ikke længere mål med værdien af ratingen,« siger han. 

Andre banker brokker sig

Dermed går Jyske Bank imod strømmen i forhold til landets største bank, Danske Bank og Finansrådet, der har brokket sig over, at det bliver for dyrt at være SIFI-bank.

Danske Bank erkender, at SIFI-stemplet også kan give noget værdi, men banken vil alligevel ikke følge Jyske Banks eksempel.

»SIFI indebærer et kvalitetsstempel, men vi har ingen intentioner om at ændre samarbejdet med vores tre ratingbureauer S&P, Moody's og Fitch, fordi internationale investorer efterspørger ratingen af de værdipapirer, vi udsteder,« siger Henrik Ramlau-Hansen, der er økonomidirektør i Danske Bank til Jyllands-Posten.

Jyske Bank har dog stadig et samarbejde med ét af de andre store ratingbureauer, Standard and Poors. Opsigelsen af samarbejdet med Moody's har virkning fra første april næste år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen