Berlingske Business

Jyske Bank har pæn fremgang i indtjeningen

Anders Dam billerr
Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank Foto:

Landets tredjestørste bank, Jyske Bank, løfter sit resultat efter skat med knap 300 mio. kr. til 1,9 mia. kr. for årets første ni måneder. Realkreditaktiviteterne leverer samtidig bedste resultat siden fusionen med BRFkredit.

Landbruget er fortsat en stor pine for Jyske Bank, men på trods af det leverer landets tredjestørste bank et resultat for tredje kvartal, der overgår resultaterne fra samme periode sidste år.

Basisresultat for årets første ni måneder lyder på 2.202 mio. kr. mod 1.841 mio. kr. i samme periode sidste år.

Bankens resultat efter skat lander på 1.914 mio. kr. for 1.-3. kvartal i år mod 1.639 mio. kr. i 1.-3. kvartal sidste år. Heraf udgør resultatet efter skat i tredje kvartal alene 721 mio. kr. mod 250 mio. kr. i tredje kvartal 2015.

Resultatet forrenter primoegenkapitalen med 8,5 procent p.a. Det er en fremgang fra egenkapitalforrentningen på 7,9 procent p.a. i 1.-3. kvartal 2015.

Nedskrivningerne i Jyske Bank er faldet betydeligt fra 381 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2015 til 144 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2016. Tallet dækker over, at Jyske Bank har nedskrevet 385 mio. kr. på landsbrugskunder, der indtjeningsmæssigt og derfor økonomisk har det svært. Dermed har Jyske Bank altså tilbageført nedskrivninger for 241 mio. kr. på bankens øvrige kunder.

Realkreditudlån er vokset til 275 mia. kr. fra 249 mia. kr. ved udgangen af 2015. Det er det bedste resultat på realkreditforretningen siden fusionen med BRFkredit, oplyser Jyske Bank.

»Realkreditaktiviteterne har kvartal for kvartal vist en forbedring af resultatet og leverer med et resultat før skat på 329 mio. kr. i 3. kvartal det bedste kvartalsresultat siden fusionen 2. kvartal 2014,« skriver Jyske Bank.

Også Jyske Banks salg af boliglån i banken er fortsat i god gænge.

»Salget af boliglån fortsætter med uformindsket styrke i 3. kvartal, og der opleves vækst i alle koncernens salgskanaler. Den samlede tilgang af nye boliglån fra Jyske Bank-benet er 73,9 mia. kr. ultimo 3. kvartal 2016 og 76,0 mia. kr. pr. d.d. Målet er uændret en vækst på 100 mia. kr. målt fra primo 2014, hvilket forventes opnået inden udgangen af 2017,« skriver Jyske Bank i meddelelsen.

Bankens traditionelle bankudlån vokser en smule fra 93 mia. kr. ved udgangen af 2015 til 94 mia. kr. Imens stiger indlånet med 10 mia. kr. til 139 mia. kr. Det koster banken penge, og derfor indfører Jyske Bank nu negative indlånsrenter for erhvervskunderne.

»Den længerevarende periode med og den fortsatte udsigt til negative renter på bl.a. indskudsbeviser i Nationalbanken kombineret med stigende indlånsoverskud har medført, at Jyske Bank indfører negative indlånsrenter på anfordringsindlån fra erhvervskunder fra medio december,« skriver Jyske Bank.

Banken oplyser videre, at det er bestyrelsens hensigt at indstille ordinært udbytte for regnskabsåret 2016 på niveau med udbyttet for regnskabsåret 2015 ved den ordinære generalforsamling i marts 2017.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen