Berlingske Business

Jutlander Bank er tilfreds med driften i 2014

Bank
Foto:

Jutlander Bank kom bedre ud af 2014, end ledelsen af fusionsbanken senest stillede i udsigt. Det fremgår af årsregnskabet.

»Bankens indtjening fra den primære drift udgør 277 mio. kr. og ligger dermed højere end de seneste udmeldte forventninger på 250-265 mio. kr., hvilket anses for tilfredsstillende. Indtjeningen fra den primære drift opgøres som indtjeningen før nedskrivninger, kursreguleringer, udgifter til sektorløsninger mv. og skat,« skriver banken blandt andet i årsregnskabet.

Netto rente- og gebyrindtægter steg til 729,5 mio. kr. fra 451 mio. kr., hvilket primært skyldtes det forøgede forretningsomfang efter Sparekassen Himmerlands fusion med Sparekassen Hobro. Bundlinjen steg til 71,6 mio. kr. fra 6,1 mio. kr., mens nedskrivninger belastede regnskabet med 261,4 mio. kr. - en stigning på 67 mio. kr. fra 2013.

Jutlander Bank nedskrev i januar med ekstra 37 mio. kr. på landbrugskunder med effekt for 2014. Det skete som direkte konsekvens af Finanstilsynets "julebrev" til pengeinstitutterne i december 2014.

»Udsigterne for landbrugserhvervet i 2015 er bekymrende, som følge af store prisfald på svinekød og mælk, og der hersker endvidere usikkerhed om varigheden af den igangværende krise i landbrugserhvervet, der er kraftig påvirket af handelskrisen mellem EU og Rusland, samt Kinas importstop vedrørende mælkeprodukter,« konstaterer Jutlandia Bank i regnskabet.

For 2015 ventes et resultatet før nedskrivninger, kursreguleringer, udgifter til sektorløsning samt skat, på 250-275 mio. kr., eller en spids lavere end de 277 mio. kr. som driftsindtjeningen løb op sidste år.

For den lidt længere bane har Jutlander Banks bestyrelse i slutningen af januar vedtaget en ny strategiplan med initiativer, der skal styrke lønsomheden frem mod 2020.

»Strategiplanen indeholder et mål om, at banken inden udløbet af 2020 har opnået en samlet vækst i nettorente- og gebyrindtægterne på 20 pct., en årlig egenkapitalforrentning i niveauet 8-10 pct. efter skat samt en omkostningsprocent på under 50,« oplyses det i årsregnskabet.

Målet for de årlige udbytter er fastsat til 20-40 pct. af årets resultat efter skat. For 2014 foreslås et udbytte på 2,5 kr. per aktie, svarende til 30 pct. af årets resultat.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen