Berlingske Business
15:43Apple-aktien falder efter manglende interesse i iPhone 8

Jakob Brogaard ti måneder før konkursen: »Amagerbanken er pilrådden«

13BUSJacob-Brogaard-bred-16.jpg
Ti måneder før Amagerbankens konkurs havde daværende næstformand for Finansiel Stabilitet, Jacob Brogaard, vurderet banken som »pilrådden«. Arkivfoto: Malte Kristiansen

Den daværende næstformand i Finansiel Stabilitet dømte tidligt banken ude og pressede efterfølgende på for at få ledelsen fyret.

Under Amagerbankens overlevelseskamp op til konkursen i 2011 var den daværende næstformand for statens oprydningsselskab, Finansiel Stabilitet, tidligt ude med sin dom over banken.

Godt trekvart år før konkursen vurderede Jakob Brogaard Amagerbanken som »pilrådden«, og som tidligere Danske Bank-direktør havde hans ord vægt. Det kom frem under den første afhøring i den erstatningssag, som Finansiel Stabilitet har anlagt mod bankens tidligere ledelse.

Retssag mod Amagerbanken

Statens oprydningsselskab afkræver en samlet erstatning på 900 mio. kr. af 11 tidligere medlemmer af Amagerbankens øverste ledelse som kompensation for bankens tab. De mest prominente blandt de sagsøgte er bestyrelsesformand, advokat N.E. Nielsen og tidligere bankdirektør Jørgen Brændstrup.

Efter tolv retsdage, hvor hæren af advokater med retsformandens ord »på forbilledlig vis« havde forelagt den omfattende sag, var tiden torsdag kommet til afhøring af vidner, og Finansiel Stabilitets direktør Henrik Bjerre-Nielsen var første mand i skranken.

Bjerre-Nielsen mødte op i god tid sammen med et par af sine folk, men måtte pænt vente på trappen uden for Retten i Lyngby i selskab med nogle af de sagsøgte. Retten i Lyngby lukker først kunder ind på slaget 8.30. Blandt de ventende var Amagerbankens tidligere adm. direktør Jørgen Brændstrup, som siden sin afgang fra banken i 2010 har holdt sig langt uden for offentlighedens søgelys. Men Amagerbankens tidligere direktør lignede sig selv med karsehår og direktørhabit anno 2010.

Pilrådden

Henrik Bjerre-Nielsen blev udspurgt af Finansiel Stabilitets advokat, Jens Rostock-Jensen, partner i Kromann Reumert. Bjerre-Nielsen redegjorde for de dramatiske måneder i 2010, hvor Amagerbanken kæmpede for at opnå en individuel statsgaranti, der skulle sikre bankens overlevelse oven på finanskrisens rasen.

Jacob Brogaard, som var næstformand for bestyrelsen for Finansiel Stabilitet, var stærkt kritisk over for banken og udtalte ifølge et referat fra et møde i april 2010 mellem Finansiel Stabilitet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, at Amagerbanken var »pilrådden«. Finansiel Stabilitet havde analyseret omfang og sikkerheder af Amagerbankens 25 største engagementer og var langt fra glade for, hvad de fandt.

Kasket-forvirring i Amagerbanken - krav om 900 millioner

På Jens Rostock-Jensens spørgsmål henviste Henrik Bjerre-Nielsen til Jakob Brogaard selv for en nærmere fortolkning af udsagnet om råddenskab.

Bjerre-Nielsen forklarede, at han selv opfattede det sådan, at Jakob Brogaard som erfaren tidligere viceadministrende og kreditansvarlig i landets største bank (Danske Bank, red.) gav udtryk for sin intuitive mavefornemmelse.

Skadefryd

I pausen rystede flere af de sagsøgte på hovedet og erindrede ikke uden skadefryd Jakob Brogaards eget fald fra tinderne. Brogaard blev efter Amagerbankens konkurs formand for Finansiel Stabilitet, men forlod posten sidste år. Brogaard var medlem af bestyrelsen i skandaleselskabet OW Bunker og er blandt de medlemmer af OW-ledelsen, som er stævnet af konkursboet med krav om erstatning.

Amagerbanken

Senere på dagen kom der igen kul på den tidligere Amagerbank-ledelses forargelse, da endnu et mødereferat blev fremlagt. Heraf fremgik det, at Jakob Brogaard i september 2010 havde presset på for, at Jørgen Brændstrup ikke skulle aflægge årets regnskab. Dette kunne nemlig frikende ham og resten af ledelsen for ansvar for forhold forud for regnskabsaflæggelsen.

Trods Finansiel Stabilitets modstand fik Amagerbanken i juni 2010 en individuel statsgaranti på 13,5 milliarder kr., men banken blev erklæret konkurs otte måneder senere i februar 2011.

N.E. Nilesen

Både bankdirektør Jørgen Brændstrup og flere bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformand N.E. Nielsen, fratrådte i november 2010. Forinden skulle forskellige personspørgsmål klares, oplyste Henrik Bjerre-Nielsen under retssagen. Steen Hove blev udnævnt til ny bankdirektør, men han ville ikke sidde med N.E. Nielsen som formand. Ny formand blev advokat Niels Heering.

Retssagen fortsætter fredag.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen