Berlingske Business

IT-gazeller vil udfordre forsikringsgiganter

Stormskade
Mange biler fik knust ruder under den sidste storm i oktober. Foto:

Et nyt forsikringsselskab ser dagens lys: Det vil tage kampen op mod de store spillere på det danske forsikringsmarked, der er præget af alt for lidt konkurrence, ifølge bagmændene, som kommer fra IT-selskabet Zitcom.

De store forsikringsselskaber tjener styrtende med penge herhjemme, fordi der er alt for lidt konkurrence. Den kritik har både Forbrugerrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bragt på banen. Og det er folkene bag et nyt forsikringsselskab fuldstændig enige i.

Forsikringsselskabet får navnet Next Forsikring og vil være et rent onlinebaseret forsikringsselskab. Bag det nye selskab står folkene fra IT-selskabet Zitcom og Nem Forsikring. Målsætningen er at få 50.000 kunder på to-tre år.

stormskade


Next Forsikring mener, at onlineplatformen kan skære omkostningerne så betragteligt ned, at selskabet kan levere konkurrencedygtige priser og dermed kapre kunder fra de etablerede giganter.

»Vi har god erfaring med at gå ind på markeder præget af utilstrækkelig konkurrence og så gøre en forskel gennem effektive IT-platforme. Som et onlinebaseret forsikringsselskab har Next Forsikring et lavere omkostningsniveau, og de besparelser vil vi sende videre til kunderne,« siger Pelle Martin Smidt, der er adm. direktør for det nye selskab, ligesom han er adm. direktør for Zitcom.

Mens IT-iværksætterne - der udover Pelle Martin Smidt også tæller Lars Kromand og Stefan Rosenlund Nielsen fra Zitcom - leverer IT-platformen, sikrer partneren Nem Forsikring, at Next Forsikring opfylder statens krav til forsikringsselskaber, herunder solvenskravet.

Nem Forsikring vil eje 50 procent af det nye selskab og har udviklet selve forsikringsprodukterne, der i første omgang tæller forsikring af bil, hus, indbo og ulykke, ligesom Nem Forsikring leverer selve de forsikringstekniske kompetencer til Next Forsikring.

Mads Sixhøj


Det er ikke hver dag, at nye forsikringsselskaber ser dagens lys i Danmark, og historien viser, at det kan være et svært marked at komme ind på.

Selskabet ETU Forsikring, der gik ind på markedet i 2007, har således haft svært ved at tjene penge og måtte i foråret meddele til Finanstilsynet, at man ikke levede op til lovens kapitalkrav. Derfor måtte selskabet tidligere på året gennem en genoprettelsesplan for igen at kunne leve op til lovens krav.

Men den skæbne frygter Pelle Martin Smidt og folkene bag Next Forsikring ikke.

»De store spiller sidder tungt på markedet, der ikke er præget af så meget fornyelse. Vi vil fokusere på det, som vi er gode til, nemlig effektive onlineløsninger, og så har vi en stærk organisation i Nem Forsikring bag os. Med den model skal der ikke så mange kunder til, før vi kan tjene penge, og vi kan se, at andre er lykkedes i udlandet med sådan et produkt, så vi tror bestemt på, at det også kan lykkes i Danmark,« siger Pelle Martin Smidt.

skybrud


Der er da også rigeligt brug for nye spillere på forsikringsmarkedet. Berlingske Business kunne i den forgangne uge fortælle om Forbrugerrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kritik af den manglende konkurrence på det danske forsikringsmarked. 

En kritik, som de store selskaber Tryg, Topdanmark og Alm. Brand dog afviser til trods for, at de alle har hævet priserne gennem længere tid og derfor har leveret bugnende overskud i år. Således er priserne på forsikring ifølge tal fra Danmarks Statistik steget 56 procent siden årtusindeskiftet, mens forbrugerpriserne generelt »kun« er steget 30 procent.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen