Berlingske Business

Islandsk rigmand slår konkurs-rekord

Islandsk rigmand slår konkurs-rekord - 1
Björgólfur Gudmundsson var for få år siden en af Islands rigeste mænd. Nu står han for Islands hidtil største personlige konkurs. Foto:

Den tidligere ejer af fodboldklubben West Ham og eks-boss i krakkede Landsbanki, Björgólfur Gudmundsson, er personligt konkurs med en gæld på knap fire mia. danske kr. Mens han sætter konkurs-rekord, kører sønnen videre.

For mindre end et år siden var Björgólfur Gudmundsson en af Islands rigeste mænd, ejede Premier League-klubben West Ham United og sad som storaktionær og bestyrelsesformand i den islandske storbank Landsbanki.

I dag er han personligt konkurs med en foreløbig underbalance på 94 mia. islandske kr., svarende til ca. 3,9 mia. danske kr. - hvilket ikke bare er rekord i Island, men også i Storbritannien, hvor han havde flere aktiviteter.

"Jeg står nu over for næsten total mangel på indkomst, da jeg ikke længere er ansat af de førnævnte selskaber og nu bare tjener minimumslønnen," skrev han i et brev til skifterettens dommere.

Konkursen følger oven på krakket i Landsbanki og familiens investeringsselskab Samson og er i den optik forventelig. Konkursen rejser dog også nye spørgsmål; først og fremmest, hvordan sønnen og medinvestoren Björgólfur Thor kan fortsætte ufortrødent?

Fra fængslet til milliardær
Björgólfur Gudmundssons karriere kan ikke siges at være snorlige. Lang tid før rekord-fallitten blev han dømt ude af Islands erhvervsliv, da han fik 12-måneders fængsel for regnskabsfusk i rederiet Hafskip.

Det var i 1991, men blot et årti senere var han tilbage efter at have tjent en formue på bryggerivirksomhed i Skt. Petersborg sammen med sin søn og med forretningspartneren Magnus Thorsteinsson.

Godt nok er der vedholdende rygter om mafia-forbindelser oven på det russiske eventyr, men det forhindrede ikke trekløveret i at vende stærkt tilbage og overtage Islands næststørste bank, den hæderkronede Landsbanki, der tidligere var landets nationalbank og stod over for privatisering.

Siden er det kommet frem, at far og søn faktisk ikke tilførte landet megen hård valuta udefra. Derimod lånte de i 2003 64 mio. dollar - næsten halvdelen af prisen for deres del af Landsbanki - i en anden islandsk bank efter at være blevet afvist af 23 internationale banker ifølge den islandske avis DV.

Upopulær i hjemlandet
Lånet til købet af Landsbanki endte gennem en fusion i skandaleramte Kaupthing, og det var for nylig ved at bringe Island på oprørets rand, da det blev kendt at far og søn havde bedt Kaupthing om at få afskrevet halvdelen af lånet, der nu er vokset til seks mia. islandske kr.

De to står nemlig samtidig som hovedansvarlige for Icesave-skandalen, der står til at trælbinde kommende generationer i Island. De skal med skattekroner kompensere over 300.000 bankkunder i Storbritannien og Holland, der havde penge i Icesave - og som endte som lån til bl.a. sønnen, Björgólfur Thor.

Hvilket leder tilbage til det indledende spørgsmål: Hvordan kan sønnen fortsat kontrollerer sit milliardforetagende, når faren slår konkursrekord, og også forretningspartneren Magnus Thorsteinsson er konkurs?

Den islandske journalist og forfatter Iris Erlingsdóttir forsøger sig med et svar i Huffington Post. Ifølge hende er mistanken, at faren tog gælden, mens sønnen tog aktiverne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen