Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Insider anklager erhvervsbank: Forsøgte at hente milliongevinst på statens regning

Otte danske banker er i risikozonen
Arkivfoto. Den danske erhvervsbank FIH forsøgte i 2012 at score en tocifret milliongevinst, da Folketinget trådte til med en omfattende hjælpepakke til den kriseramte bank. Foto:

En tidligere højtplaceret ansat forklarer over for Finans.dk, at den danske erhvervsbank FIH i 2012 forsøgte at score en tocifret milliongevinst.

Den danske erhvervsbank FIH forsøgte i 2012 at score en tocifret milliongevinst, da Folketinget trådte til med en omfattende hjælpepakke til den kriseramte bank.

Det skriver Finans.dk

Det skete ved at justere i talgrundlaget for værdien af en stribe renteswap-aftaler, som staten skulle overtage i forbindelse med redningspakken. Sådan lyder anklagen fra en tidligere underdirektør i FIH, der har valgt at stille sig frem i Finans.dk og fortælle sin historie, efter hans tavshedsklausul er udløbet.

FIHs topchef, Henrik Sjøgreen, afviser, at banken har forsøgt at snige gevinsten igennem, men den daværende underdirektør Erik Munk Jensen fastholder sin historie. Anonyme kilder med kendskab til sagen bekræfter, at FIH i den konkrete sag forsøgte at anvende en alternativ beregningsmetode, som modparten ikke ville acceptere, og som ville have sikret banken en ekstra millionindsprøjtning fra statskassen.

Efter tre bankpakker: Ejere forgyldes i FIH-lukning - 1

Den såkaldte Bankpakke 5, som udelukkende var målrettet FIH, gik ud på, at den statslige bank Finansiel Stabilitet overtog FIHs problematiske ejendomsudlån for ca. 17 mia. kr.

To dage før, bankpakken blev offentliggjort, var Erik Munk Jensen til møde i Finansiel Stabilitet for at fastsætte værdien af de komplicerede renteswap-aftaler, der var en del af ejendomsporteføljen. Han oplyser, at han forud for mødet fik instruks om at justere på beregningerne.

»Henrik Sjøgreen bad mig om at justere på swapberegningerne. På den måde ville banken kunne hente en ekstra tocifret milliongevinst på de aftaler, der blev løftet over i Finansiel Stabilitet,« siger Erik Munk Jensen til Finans.

Ifølge Erik Munk Jensen opdagede Finansiel Stabilitet, at FIH's værdisætning var for høj. Derefter rettede FIH ind uden protester og accepterede en anden metode, der gav en lavere pris. Også dette bekræftes af anonyme kilder.

Topchefen i FIH indrømmer, at FIH accepterede en lavere pris, men han afviser, at banken forsøgte at snyde staten.

»Jeg vil på det kraftigste anfægte, at vi har prøvet at snyde staten og Finansiel Stabilitet. Der var en proces over fire-fem måneder, hvor vi havde mange diskussioner om værdiansættelser, og det endte med, at vi blev enige,« siger Henrik Sjøgreen til Finans.

Billede

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen