Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Indtjeningen stiger i Sparekassen Sjælland

billede lars petersson
Lars Petersson, adm. direktør i Sparekassen Sjælland, kan præsentere et overskud på 118,9 mio. kr. for 2014. Foto:

Sparekassen Sjælland har skruet gevaldigt ned for nedskrivningerne, og samtidig er indtjeningen steget. Det er med til at sikre et overskud på 118,9 mio. kr. for 2014.

Sparekassen Sjælland kæmper stadig med et for højt niveau af nedskrivninger, men indtjeningen er steget, og på bundlinjen kan adm. direktør Lars Petersson sætte to streger under et resultat efter skat på 118,9 mio. kr. for 2014 mod et underskud på 743,5 mio. kr. i 2013.

»Tingene vender rundt på Sjælland. Optimismen er på vej tilbage, hvilket vi blandt andet kan se i omsætningen af ejendomme og priserne. Vores basisindtjening stiger med 12 pct. og det er jeg særdeles godt tilfreds med,« siger Lars Petersson.

Den største årsag til det store underskud i 2013 var nedskrivninger på knap 1,5 mia. kr. Nedskrivningerne er bragt ned til et væsentligt lavere niveau på 257,3 mio. kr., men det er stadig i den høje ende for Sparekassen Sjælland.

»Vi nedskriver stadig mere, end vi havde regnet med. En del af forklaringen - omkring 55 mio. kr. - er landbrugskrisen, som ligesom i alle andre pengeinstitutter har kostet. Men vores eksponering på landbrug er lav, så det er ikke noget, som vil ligger søvnløse over,« siger Lars Petersson og tilføjer, at der også er nedskrevet yderligere på privatkunderne:

»Vi har gennemtrawlet privatkunderne sidste år, og derfor nedskriver vi også lidt mere på dem, end vi egentlig synes. De betaler deres ting, men når vi stresstester dem, er de teknisk insolvente, og så må vi nedskrive. Men hvis vi kommer til at se stigende ejendomspriser, så har det kæmpe betydning for os, fordi vi har reserveret så store beløb.«

Er I ved at være i bund med nedskrivningerne?

»Du får mig aldrig til at sige, at vi er i bund. Der er ingen banker, som ikke kommer til at nedskrive i 2015, og selvfølgelig kommer vi også til det. Men jeg vil sige, at vi er i kontrol, og vi har en meget stor korrektivkonto (samlede hensættelser, red.),« siger Lars Petersson.

Sparekassedirektøren kan konstatere, at nettorenteindtægterne er steget med 16 pct. til 593,3 mio. kr. og at gebyr- og provisionsindtægterne er steget med 26 pct. til 366,9. Til gengæld er udlånet faldet med omkring en mia. kr. fra 10,965 mia. kr. ultimo 2013 til 9,981 mia. kr. ultimo 2014.

Det bekymrer dog ikke Lars Petersson. En stor del af det var planlagt, og så ser han for første gang i lang tid, at udlånsfaldet er ved at vende.

»Vi er gået ud af store ejendomsengagementer, som vi skulle af med, for 600 mio. kr. Og det andet er udtryk for, at vi indtil fjerde kvartal 2014 ikke kunne genudlåne det, som kunderne afviklede. Men vi så i fjerde kvartal, at tingene justerede sig lidt, og vi kan se i første kvartal 2015, at vi nu har fremgang på privatudlån. Det er første gang i fem år, jeg kan sige det,« siger Lars Petersson.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen